Kvalme og opkast efter operation

Hanne Berg Ravn

speciallæge

Fakta

  • Kvalme og opkastning kan opstå som komplikation til bedøvelse, operation og smertebehandling med morfin
  • I sig selv er kvalme og opkastning ikke farligt, men ubehageligt. Det kan i svære tilfælde medføre, at man ikke indtager tilstrækkelig mad og væske
  • Specielt efter maveoperationer, fuld narkose med gasanæstesi og morfinlignende præparater kan der tilstøde kvalme og opkastninger
  • Der findes flere former for medicin, der kan forebygge og behandle kvalme, ofte kræves flere forskellige former for medicin

Kvalme og opkast efter operationer 

Kvalme og opkastning er et hyppigt og generende problem efter operation.

20-80 % får kvalme og opkastning i løbet af det første døgn efter en operation, afhængig af risikofaktorer og typen af operation. Der findes medicin, der kan forebygge og behandle kvalme og opkastning. 

Symptomerne aftager af sig selv og forsvinder fuldstændigt igen. Kvalme og opkast efter en operation kan medføre, at man indtager for lidt væske og mad, hvilket i sig selv leder til yderligere ubehag.

Kvalmecenter i hjernen

Kvalme og opkastning er som udgangspunkt normale reflekser. Disse reflekser beskytter os mod at indtage giftig føde. Dette sker enten ved at modtagere (receptorer) i mave-tarm-kanalen aktiveres direkte, eller ved at giftige stoffer, som optages i blodbanen, hurtigt aktiverer følsomme receptorceller i hjernestammen. Signaler fra disse celler kan gå til hjernen med oplevelse af kvalme eller til det nærliggende opkastcenter. Det medfører kvalme eller opkast.

I samme område i hjernestammen finder man også endepunktet for hjernenerverne, som modtager stimulation fra hele mave- og tarmkanalen.

Når summen af kvalmefremmende påvirkninger fra blodbane, hjernenerver og bevidsthed overstiger en vis tærskel i hjernen, så udløses symptomer. Niveauet for denne tærskel varierer betydeligt fra person til person. Behandling og forebyggelse tager særligt sigte på at begrænse mængden af disse påvirkninger.

Årsager og risikofaktorer

Årsager og risikofaktorer for kvalme og opkastninger kan groft inddeles i faktorer knyttet til:

  • Personen selv
  • Det kirurgiske indgreb
  • Bedøvelsesmetode
  • Medicinsk behandling

Disponerende faktorer knyttet til personen selv er:

  • Kvindeligt køn - kvinder får oftere kvalme end mænd
  • Ikke-ryger
  • Personer, som let får transportsyge, eller som har oplevet kvalme og opkast efter tidligere operation

Kirurgiske indgreb med øget risiko er:

  • Kirurgi i mave- og tarmkanalen
  • Kirurgi i kvindelige kønsorganer
  • Kirurgi i mellemøret
  • Operation mod skelen
  • Fjernelse af mandler
  • Kirurgi i ansigt, kæbe eller hals
  • Langvarig operation
  • Anlæggelse af mavesonde

Bedøvelse i fuld narkose med anæstesigasser øger risikoen for kvalme og opkast. Især anæstesigasser og samtidig brug af morfin eller lignende farmaka efter indgrebet er hyppige årsager.

Medicinsk behandling

Der findes en række forskellige typer medicin, som kan bruges både til at forebygge og behandle kvalme og opkast. De fleste af disse medikamenter virker ved at blokere de forskellige receptorer i hjernen.

Effekt af kvalmestillende medicin er meget varierende fra person til person. Det bedste, man kan håbe på, er en effekt hos 20-50 % fra et enkelt medikament. Men hos en del personer vil kvalme og opkast spontant gå over, uden at der er givet kvalmestillende behandling.

Hvis den kvalmestillende medicin ikke har effekt, hjælper det generelt ikke at øge dosis af det samme medikament. Det eneste, man da opnår, er øget risiko for bivirkninger. Man kan derimod øge effekten af den kvalmestillende medicin betydeligt ved at kombinere forskellige medikamenter. Ved at kombinere op til 3-4 forskellige typer medicin er det muligt at få lindret kvalmen hos næsten alle personer.

Det er mest effektivt at behandle og forebygge kvalme ved at give den kvalmestillende medicin direkte i en blodåre (indgivet i drop). Man kan godt forebygge kvalme med tabletter eller mikstur, men tabletbehandling, når først kvalme og opkast er opstået, har sjældent effekt. 

Hvis man kaster op, kan man dog alternativt få medicinen som stikpiller.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Hanne Berg Ravn

professor, overlæge, dr.med., Ph.D, Thoraxanæstesiologisk, Hjertecentret, Rigshospitalet

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen