Smerte, hvad er det?

Hvorfor får man smerter? 

Smertesignaler fra vores nervesystem er designet til at beskytte os, så vi reagerer ved at undgå den skadelige virkning fra fx varme, kulde eller ætsning.

Smerte er en kompleks oplevelse, som består af både fysiske og følelsesmæssige komponenter.

Smerteoplevelsen er subjektiv. Det vil sige, at samme påvirkning kan give varierende grad af smerte hos forskellige personer.

Nogle mennesker oplever smerte på trods af, at der ikke kan identificeres nogen skader på kroppen. 

Hvad påvirker vores oplevelse af smerte?

• Graden af belastning af kroppens væv
• Individuel forskel i smertefølsomhed
• Tidligere erfaringer med smerter
• Tanker og overbevisninger om skadelige påvirkninger

Hjernen har indbyggede mekanismer, som kan påvirke smerteimpulserne.

• Hjernen kan dæmpe smerteimpulserne, fx hvis man er optaget af noget rart
• Hjernen kan øge smerteimpulser, fx hvis man er utryg eller bange
• Hos mennesker med langvarige smerter, opstår der ofte en ubalance, så hjernen bliver dårligere til at dæmpe smertesignalerne

Smerteoplevelsen er altså kompleks. Derfor kan den variere meget fra person til person, og kan hos samme person opleves forskelligt afhængig af tid, sted og situation.

Forskellige typer af smerte

Nociceptive smerter

Nociceptive smerter kommer hvis der opstår skadelige påvirkninger af kroppens bevægeapparat (hud, muskler, knogler), eller af de indre organer (hjerte, galdeblære, tarm).

Eksempler på nociceptive smerter fra bevægeapparatet:

• Smerter ved knoglebrud
• Smerter ved inflammation, fx ved seneskedebetændelse
• Muskelsmerter, fx efter en sportsskade
• Sårsmerter efter operation
• Nogle kræftsmerter

Smerter fra hud, muskler, knogle er ofte aktivitets- og belastningsudløste. De beskrives som regel som:

• Konstante
• Borende
• Murrende
• Lette at lokalisere

Eksempler på nociceptive smerter fra de indre organer:

• Nyresten
• Galdesten
• Afklemning af tarmen, fx ved brok eller tarmslyng

Smerter fra de indre organer er ofte turevise og kolikagtige. Det vil sige, at smerterne kommer i anfald og kan være meget kraftige. De beskrives som regel som: 

• Diffuse
• Dybe
• Med udstråling til andre områder (fx skulder eller ryg)

Smerter ledsages ofte af kvalme og opkastning. 

Det er for det meste muligt at lindre nociceptive smerter med almindelig smertestillende medicin, fx paracetamol, NSAID-præparater eller evt. morfinpræparater, hvis der er tale om voldsomme smerter.

Neuropatiske smerter

Neuropatiske smerter, også kaldet nervesmerter, opstår pga. skade på eller sygdom i nervevæv (hjerne eller nervebaner i kroppen). Eksempler på neuropatiske smerter er:

• Smerte ved nerveskader, fx under operation
• Smerte ved nervebetændelse, fx ved sukkersyge 
• smerter ved sygdomme i nervesystemet, fx ved sklerose 
• Smerter efter en blodprop i hjernen
• Helvedesild
• Fantomsmerter efter amputationer
• Kræftsvulster, som trykker på eller vokser ind i nervevæv

Nervesmerter beskrives typisk som:

• Overfladiske
• Brændende/sviende
• Stikkende
• Jagende “som elektriske stød”

Nervesmerter kan være vanskelige at lindre, og kræver ofte en kombination af forskellig medicin.

Forskellen på akutte og kroniske smerter

Akutte og kroniske smerter er forskellige i forhold til både varighed og hvordan personen oplever smerten.

Akutte smerter

• Har en vigtig beskyttende funktion
• Fortæller os, at vi har en skade, som måske kræver behandling
• Niveauet af smerte hænger typisk sammen med graden af skaden 

Kroniske smerter

• Er smerter, der har varet mere end 3-6 måneder
• Skaden kan være behandlet og helet op, men smerten kan alligevel fortsætte
• Der ses ofte en øget smertefølsomhed og en ubalance i hjernens naturlige smertedæmpningsmekanismer 
• Der kan være følgesymptomer som søvnforstyrrelser, øget træthed og problemer med koncentration og hukommelse
• Der er en øget risiko for at udvikle psykiske lidelser, som angst eller depression
• Der opstår ofte sociale og/eller eksistentielle problemer som følge af de fysiske begrænsninger

Akut og kronisk smerte kræver derfor forskellig behandling. I tilfælde af akut smerte, rettes behandlingen mod den udløsende årsag, og smertestillende medicin er ofte det effektivt.

Ved kroniske smerter er medicin sjældent effektivt, og man skal i større grad behandle det hele menneske, hvor der ud over smerterne også skal fokuseres på eventuelle psykiske, sociale og eksistentielle problemer.

Vil du vide mere?

• Smerter og smertebehandling ved kræft
• Hvordan behandler man smerter