Fedtsugning

Videotekst 

Nogle gange har en person en passende vægt, men der findes afgrænsede områder på kroppen med overskudsfedt, som det er svært at slippe af med trods rigtig kost og fysisk træning. Det kan betyde, at vedkommende er stærkt utilfreds med sin krop. Nogle vælger da at få udført en fedtsugning, et behandlingstilbud, som ikke indgår i de ordinære sundhedstilbud.

Under fedtsugning lægges små snit i huden på problematiske områder af kroppen, og en hul kanyle stikkes ind i fedtvævet. Gennem små indstiksteder i huden, så vidt muligt lagt i de naturlige bøjelinjer, suges fedtet ud ved hjælp af tynde metalkanyler. Efter endt sugning syes de små stikanaler sammen med en tynd tråd. Under behandlingen vil lægen styre kanylen og bevæge den omkring under huden, mens en tilknyttet vakuumenhed suger det flydende fedt bort.

Selv om fedtsugning er effektivt og kan udføres flere steder på kroppen på samme tid, bør det ikke opfattes som et alternativ til vægttab gennem kostændringer og fysisk aktivitet. Der er flere mulige komplikationer forbundet med denne procedure, som bør diskuteres med lægen før indgrebet.

Vil du vide mere?

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen