Anæstesi, kort oversigt

Definition

• Anæstesi (narkose eller bedøvelse) sker ved hjælp af medicin eller gas for at sikre, at personen bliver smertefri og i stand til at gennemgå en operation
• Formålet er at opnå
  • Smertefrihed
  • Afslappethed eller søvn
• Fuld narkose også kaldet generel anæstesi, skal sikre
  • smertefrihed 
  • skabe kunstig bevidstløshed/så tung søvn, at man har behov for hjælp til at trække vejret sufficient
  • evt. muskelafslappende midler ved udvalgte operationer
• Fuld narkose kan ved udvalgte kirurgiske indgreb erstattes af lokal anæstesi. Ved lokal anæstesi forstås lokalbedøvelse af de nerver, der forsyner det område, der skal skæres eller stikkes i (for eksempel lokalanæstesi i hud, nerveblok, epiduralblokade eller rygmarvsbedøvelse)

Fordele ved fuld narkose

• Anvendes ofte hos børn eller voksne som har svært ved at kooperere til operationen i vågen tilstand
• Tillader at kirurgi kan foregå på flere adskilte områder på kroppen samtidigt
• Kan lettere tilpasses procedurer af uforudsigelig varighed eller omfang
• Kan sædvanligvis gives hurtigere, for eksempel ved akutte tilstande der kræver hurtig behandling

Ulemper ved narkose

• Påvirker ofte også vejrtrækning og kredsløb efter operationen, og derfor kan lokal anæstesi være at foretrække hos personer med lunge- og/eller hjertesygdomme 
• Fuld narkose kan give bivirkninger
  • i form af halssmerter efter håndtering af luftvejene med tube eller svælgmaske
  • kvalme og opkastninger

Komplikationsrisiko

• Der er få komplikationer, der opstår direkte på grund af narkose
• Afhænger først og fremmest af patientens følgesygdomme, akut sygdom og/eller det planlagte indgrebs omfang og art
• Dødsfald, som resultat af narkose, forekommer sjældent (under 1 ud af 100.000 anæstesier)
• Patienter med alvorlige lidelser, og/eller dem der får foretaget stor eller akut kirurgi, har dog hyppigere komplikationer, 
• Kendte bivirkninger til fuld narkose
  • Opkastninger, kvalme
  • Svimmelhed, hovedpine, træthed
  • Hæshed, smerter fra svælg og hals efter luftvejshåndtering

Forberedelser

• Tryg og effektiv anæstesi kræver
  • veluddannet personale
  • egnede medikamenter og udstyr
  • samt en velforberedt patient

Patientforberedelse

• Patienten vurderes sædvanligvis i god tid før indgrebet
• Patienter uden følgesygdomme eller akut sygdom kræver sjældent mere end et hurtigt tjek og information om den planlagte narkose
  • Ofte er det unødvendigt med blodprøvetagning, EKG (hjertekardiogram) og røntgen forud for anæstesi
• Eventuelle følgesygdomme (f.eks. hjertelungesygdom), tilstræbes at være velbehandlet
• Komplikationer ved tidligere narkose?
• Vurdering af patientens luftveje
• Faste
  • Mavesækken bør være tom for at forhindre, at maveindhold med væske og føde løber tilbage i spiserør og svælg og derfra over i lungerne, når man bedøves
  • Derfor skal man faste for fast føde de sidste 6 timer inden operation og 2 timer for klare flydende væsker
  • Fasterregler for små børn er kortere, og afhænger af barnets alder og fødeemner
• Vanlig medicin
  • Som regel bør patienten fortsætte med at tage sin vanlige medicin, inklusive om morgenen på operationsdagen
  • Pausering af medicin skal vurderes individuelt og oplyses forud for operationen i god tid

Præmedicin 

• Gives ikke rutinemæssigt
• Kan gives på afdelingen 1-2 timer før operationen, især smertestillende, så patienten allerede inden kirurgi har fået smertelindrende medicin
• Der kan også gives beroligende medicin forud for indgrebet, for at patienten bliver afslappet og rolig før narkosen
  • For mange patienter er præmedicin unødvendigt eller uhensigtsmæssigt på grund af sløvhed, omtågethed eller andre bivirkninger

Narkose frembringes ved 

• At der indgives stærk smertestillende medicin (morfinlignende medikamenter) og sovemedicin i et anlagt drop (se billeder nedenfor)
• Alternativt kan patienten indånde narkosegas på ansigtsmaske. Anvendes ofte hos børn eller voksne som har svært ved at kooperere til anlæggelse af drop
• Når narkosemidlerne begynder at virke, svækkes vejrtrækningen, og narkosepersonalet sikrer frie luftveje, hvorefter man kan understøtte og til sidst overtager hele vejrtrækningen
• Under operationen:
  • Vedligeholdes bevidstløshed/søvn og smertefrihed enten med narkosegas eller anæstesimiddel givet ind i blodåren
  • Narkosepersonalet sikrer, at patienten under hele operationen har tilstrækkelig dybde af anæstesi
  • Når operationen nærmer sig afslutningen, reduceres der i tilførslen af narkosemidler, og til sidst ophører indgift af narkose. I takt med at medicinen udskilles, vender patienten tilbage til normal tilstand. Først kommer vejrtrækningen tilbage, derefter vågner patienten op og kan overflyttes til forsat overvågning i opvågningsafdelingen i den første tid efter operationen

Alvorligere komplikationer

• Aspiration
  • Mad eller drikke løber fra mavesæk over i luftrøret og blokerer luftvejene
• Anafylaksi
  
  • Alvorlig allergisk reaktion
• Malign hypertermi
  
  • Ekstremt sjælden
• Nerveskader
  • Patienten har været lejret forkert, en nerve er klemt