Risiko ved operation
Selvom der er betydelige fremskridt indenfor både anæstesi (bedøvelse/narkose) og kirurgi, så er der stadig en risiko for komplikationer, og i værste fald død, ved større kirurgiske indgreb.
Der er mange og komplekse årsager til, at vi trods højt udviklet teknologi, ikke er i stand til at udføre helt risikofrie indgreb. Det spænder fra nedsat funktion af kroppens organer før operationen, det kirurgisk udløste stressrespons på operationen og komplikationer i relation til pleje og behandling efter indgrebet.
Svækket sundhed før operationen
Hvis man har en eller flere kroniske sygdomme før en operation, øger det risikoen for komplikationer og behov for længerevarende ophold på sygehus efterfølgende. En vigtig opgave inden en operation er, at operationsteamet laver en grundig vurdering før operation. Her ses den enkelte patients risikofaktorer i relation til operationens kompleksitet. Nogle gange er der behov for at starte eller optimere behandling af følgesygdomme, som led i forberedelser før indgrebet.
Rygning øger risikoen for, at man får komplikationer efter et kirurgisk indgreb. Det samme gør alkohol. Du bør drøfte dette med din læge inden en forestående operation.
Meget tyder på, at jo bedre form du er i før en operation, jo mindre risiko har du for komplikationer. Motion og god ernæring er derfor vigtigt op til en operation og i tiden efter operation.
Stress udløst af operation
Enhver operation medfører en stressreaktion med omfattende ændringer i forbrændingen og i kroppens reaktion på betændelse, med blandt andet en påvirket immunrespons. Stressreaktionen udløses af:
- Smerter
- Nedbrydning af væv
- Nedsat lungefunktion
- Øgede krav til hjerte og blodomløb
- Hæmmet tarmfunktion
- Forstyrrelser i blodets evne til at størkne
- Forstyrrelser i kroppens væskebalance
Alle disse faktorer forøger risikoen for en svækket funktion af forskellige organer i kroppen, og dermed en øget risiko for komplikationer.
Der er flere måder man kan begrænse risiko for komplikationer til bedøvelsen, f.eks. ved at anvende lokalbedøvelse frem for fuld narkose, hvis det kirurgiske indgreb tillader dette. At der f.eks. anvendes kikkertkirurgi, hvor operationen kan laves mindre åbninger, og ved at dæmpe reaktionen fra immunsystemet (immunrespons) ved at give medicin, f.eks. binyrebarkhormon.
Kvalitet indenfor anæstesi og kirurgi
Det gælder både for større og mindre indgreb, at det er afgørende for resultatet af operationen, at der er anæstesiologisk og kirurgisk ekspertise. Dog er større indgreb i højere grad afhængig af de specifikke ressourcer på hospitalet, f.eks. intensivafdeling, avancerede diagnostiske metoder og indgreb som kan udføres med særlig teknik, f.eks. ved kateterbaserede indgreb under gennemlysning med røntgen.
Efter operationen
Behandlingen efter operationen har det mål at begrænse smerte og stress til et minimum. For at opnå et godt resultat er det afgørende, at man tidligt genoptager de forskellige funktioner. Det er f.eks. vigtigt, at man tidligt mobiliseres og kommer ud af sengen, samt at man hurtigt spiser normal mad.
Under indlæggelsen arbejder man derfor på at begrænse brug af f.eks. sonder, dræn, katetre for at sikre, at patienten hurtigt begynder at bevæge sig og vender tilbage til almindelig kost.
Udfordringer
Som det fremgår af ovenstående, er der flere årsager til, at det ikke er risikofrit at blive opereret. Øget opmærksomhed på gevinsten ved behandling og komplikationer efter et indgreb er væsentligt at registrere på de enkelte behandlingsenheder og hospitaler for at optimere kvaliteten.
At blive ved med at registrere udfaldet efter operation, analysere og vurdere tiltag som kan forbedre resultaterne, har en central plads i planlægning af fremtidig aktivitet og ved indførelse af nye operationer.
Vil du vide mere?
