CT-skanning af blodårerne (CT-angiografi)

Om blodårerne 

Blodårer findes over alt i kroppen. Igennem dem løber blodet til (arterier) og fra (vener) organerne. CT-skanning af blodårerne er en billedfremstilling af kroppens blodårer.  

Om CT 

CT er en forkortelse for Computed Tomography.

CT-billeder dannes af samme type røntgenstråler som ved traditionelle røntgenundersøgelser. CT-teknikken adskiller sig fra røntgen ved, at man benytter en mere avanceret metode til at registrere strålerne. 

Røntgenrøret og de dele, som registrerer strålerne (detektorerne), bevæger sig omkring området, som afbildes. Dette gør det muligt at danne billeder i tværsnit, som ved hjælp af digital billedbehandling kan omsætte til 3D billeder. Fordelen med denne metode er, at den kan påvise meget små forandringer. Den kan i en vis udstrækning også skelne mellem muskler, sener og væv. 

CT-billeder er sort/hvide. Organerne fremstilles i forskellige gråtoner. Væv med lav tæthed, f.eks. luftfyldte hulrum, vises som mørke partier. Væv med højere tæthed vises i lysere gråtoner. Jo højere tæthed, jo lysere. Knoglevæv fremstilles hvidt.

Strålebelastningen ved en CT-skanning, det vil sige den mængde stråling, du udsættes for, er større end ved de fleste almindelige røntgenundersøgelser. Men det opvejes af, at lægen får flere informationer gennem CT-billederne.

Hvorfor får man foretaget CT-skanning af blodårerne?

Fordelen ved at undersøge blodårer ved hjælp af CT-skanning er, at billederne kan tages, uden at man skal lægge et kateter ind i kroppen via en blodåre (røntgenundersøgelse af blodårer). I stedet kan kontraststoffet gives gennem en nål, der lægges i en blodåre på armen. 

De blodårer, man oftest undersøger, er hjertets arterier (kranspulsårerne, se koronar angiografi), halspulsårerne, arterier i hjernen, arterier som udgår fra hovedpulsåren samt arterier i benene og fødderne.

Hvordan forbereder jeg mig?

Genstande af metal som eksempelvis knapper, lynlåse, bælter og smykker skal være fjernet fra området, der skal undersøges inden skanningen. 

Hvis du er gravid

Fortæl din læge, hvis der er mulighed for, at du er gravid. På grund af røntgenstrålerne er man tilbageholdende med at foretage CT-skanning under graviditeten. Lægen, der henviser dig, vil så sammen med den radiologiske afdeling vurdere, om skanningen kan udsættes eller erstattes af anden undersøgelse.

Særlige forholdsregler ved indsprøjtning af kontraststof

Da du skal have sprøjtet kontraststof i en blodåre ved en CT-skanning af karrene, gælder der nogle særlige forholdsregler:

Hvis du har allergi og/eller astma, skal den radiologiske afdeling have det at vide. Det skyldes, at kontraststof ligesom andre lægemidler kan give allergi-lignende reaktioner. 

Har du akut sygdom, skal man være forsigtig med at give kontraststof som indeholder jod. I de tilfælde skal din nyrefunktion kontrolleres med en blodprøve inden CT-skanningen. Det skal lægen, der henviser dig til skanningen, sørge for.

Har du svært nedsat nyrefunktion og diabetes, der bliver behandlet med medicin af typen Metformin, er der følgende forholdsregler:

• I forbindelse med kontrastindgiften skal du stoppe med at tage Metformin
• Ca. 48 timer efter skanningen skal du have taget en ny blodprøve. Viser blodprøven, at din nyrefunktion er uændret, kan du starte med at tage Metformin igen. Du vil blive vejledt af den læge, der har henvist dig. Personalet på radiologisk afdeling vil også informere dig
• Dog vil lægerne altid i forbindelse med svært nedsat nyrefunktion tage stilling til, om der er alternative undersøgelser, som kan udføres i stedet. Hvis undersøgelse med iod-holdigt kontrast ikke kan undgås, vil der blive givet forebyggende væskebehandling

Hvordan foregår undersøgelsen?

Det kan variere fra afdeling til afdeling, hvordan selve undersøgelsen foregår. Det er den information, som bliver sendt fra den radiologiske afdeling, hvor du skal undersøges, der gælder.

Skanningen foregår, mens du ligger på skannerlejet. Personalet sikrer, at du ligger korrekt og så komfortabelt som muligt.

Skal du have kontraststof, får du umiddelbart inden skanningen lagt en nål i en blodåre. Herefter går personalet udenfor rummet, og skanningen starter. Personalet kan se og høre dig hele tiden. I har også mulighed for at tale med hinanden. Du skal ligge helt stille under skanningen, sådan at billederne ikke bliver uskarpe.

Mange oplever en følelse af varme gennem kroppen, når kontrasten sprøjtes ind. Nogle få bliver utilpasse, får kvalme, kaster måske op. Ved at trække vejret langsomt og dybt kan du ofte dæmpe ubehaget.

Hvad kan CT-skanning af blodårerne vise?

Man laver en CT skanning af blodårerne, når din sygehistorie og/eller det lægen finder ved en ved undersøgelse af dig, giver mistanke om, at du kunne have en forsnævring, en udposning på eller en aflukning af et blodkar.

Man foretager også undersøgelsen før nogle former for operation, for at kirurgen kan vide, hvor blodkarrene løber. 

Hvilke risici er der ved undersøgelsen?

Der bruges en lille mængde røntgenstråler ved en CT-skanning af blodårerne. Fordelen ved at få stillet en korrekt diagnose og dermed få en rigtig behandling vil være større end risikoen ved CT-skanningen. Læs mere om røntgenstråler og risici.

Jodholdigt kontraststof kan, som andre former for lægemidler, give allergi-lignende reaktioner. Ca. 5 ud af 100 patienter får kvalme, lidt opkast, kløe eller udslæt.

Risikoen for, at du får bivirkninger, der kræver behandling, er under 1 promille. Personer, der skannes uden kontraststof, kan opleve de samme lette reaktioner, som personer der får kontrast. Alle reaktioner kan således ikke tilskrives kontraststoffet.

Vil du vide mere?

• CT-angiografi - for sundhedsfaglige
• Røntgenstråler og risici
• Røntgenstråling under graviditet
• Kontraststoffer