Brystet omfatter brystkassen (thorax) med ribben, lunger med lungesæk (pleura), bronkier og de centrale dele (mediastinum), som indeholder hjertet, de store blodårer, luftrøret og spiserøret.
CT er en forkortelse for Computed Tomography. CT-billeder dannes ved hjælp af samme type røntgenstråler som ved almindelige røntgenundersøgelser. CT-teknikken adskiller sig fra røntgen ved, at man benytter en mere avanceret metode til at registrere strålerne end ved en almindelig røntgenundersøgelse.
Røntgenrøret og de dele, som registrerer strålerne (detektorerne), bevæger sig omkring det område, som skal afbildes. Dette gør det muligt at danne billeder i tværsnit, som ved hjælp af digital billedbehandling kan omsættes til tredimensionelle billeder. Fordelen ved denne metode er, at den kan påvise meget små forandringer, og at den i en vis udstrækning kan skelne mellem muskler, led og andet væv.
CT-billeder er sorthvide. Organerne vises i forskellige gråtoner. Væv med lav tæthed, f.eks. luftfyldte hulrum, vises som mørke eller sorte partier. Væv med højere tæthed vises i lysere gråtoner. Jo højere tæthed, jo lysere. Knoglevæv bliver hvidt.
Strålebelastningen ved en CT-skanning af brystkassen, det vil sige den mængde stråling, du udsættes for, er større end ved traditionelle røntgenbilleder af brystkassen (thorax). Men det opvejes af, at man får flere informationer gennem CT-billederne.
Se animation om CT-skanning
CT kan skelne mellem forskellige indre organer, såkaldte bløddele. Derfor kan CT af brystkassen (thorax) give detaljerede tværsnitsbilleder i flere plan samt tredimensionelle billeder af lungerne, luftrørene (bronkierne), lungehinden (pleura), strukturer i den midterste del af brystkassen (mediastinum) og hjertet.
CT af brystkassen bliver brugt ved udredningen af tilstande, hvor andre metoder er utilstrækkelige. Dette gælder især påvisning af svulster og betændelser i lungerne, fibrose (tykt og stift lungevæv) eller blodprop i lungepulsårerne.
Genstande af metal som eksempelvis knapper, lynlås, bælter og smykker skal være fjernet fra undersøgelsesområdet inden skanningen.
Fortæl din læge, hvis der er mulighed for, at du er gravid. På grund af røntgenstrålerne er man tilbageholdende med at foretage CT-skanning under graviditet. Lægen, der henviser dig, vil så sammen med den radiologiske afdeling vurdere, om skanningen kan udsættes eller erstattes af anden undersøgelse.
Hvis du skal have sprøjtet kontraststof i en blodåre i forbindelse med skanningen, gælder der nogle særlige forholdsregler:
Hvis du har allergi og/eller astma, skal den radiologiske afdeling have det at vide, da kontraststof ligesom andre lægemidler kan give allergi-lignende reaktioner.
Hvis du har nyresygdom, diabetes, hjertesygdom eller får medicin, der påvirker nyrerne, skal man være forsigtig med at give kontraststof, da det kan påvirke nyrefunktionen. I de tilfælde skal du i ugen inden undersøgelsen have taget en blodprøve, der viser, hvordan dine nyrer fungerer. Det skal lægen, der henviser dig, sørge for.
Har du svært nedsat nyrefunktion og diabetes, der bliver behandlet med medicin af typen Metformin, er der følgende forholdsregler:
Det kan variere fra afdeling til afdeling, hvordan selve undersøgelsen foregår. Det er den information, som bliver sendt fra den radiologiske afdeling, hvor du skal undersøges, der gælder.
Skanningen foregår, mens du ligger på skannerlejet. Skal du have kontraststof, får du umiddelbart inden skanningen lagt en nål i en blodåre. Personalet sikrer, at du ligger korrekt og så komfortabelt som muligt. Herefter går personalet udenfor rummet og skanningen starter. Personalet kan se og høre dig hele tiden. I har også mulighed for at tale med hinanden. Du skal ligge helt stille under skanningen, så billederne ikke bliver uskarpe.
Mange oplever en følelse af varme gennem kroppen, når kontrasten sprøjtes ind i blodåren. Nogle få reagerer med utilpashed, kvalme og evt. opkastning. Ved at trække vejret langsomt og dybt kan du dæmpe ubehaget.
CT-skanning af brystkassen bruges til at vurdere brystkassens organer, især lungerne. Hvis skanningen bliver suppleret med en indsprøjtning af kontrast, kan man se blodforsyningen, så svulster og betændelsestilstande vises bedre.
I de tilfælde hvor det er vanskeligt at tolke en forandring på en røntgenundersøgelse af brystkassen, så supplerer man med en CT-skanning af lungerne for at komme diagnosen nærmere.
Der bruges en lille mængde røntgenstråler ved en CT-skanning af brystkassen, men mere end ved en røntgenundersøgelse af brystkassen. Dog viser en CT-skanning brystkassens organer inklusive lungerne langt bedre end den traditionelle røntgenundersøgelse af brystkassen. Fordelen ved at få stillet en korrekt diagnose og dermed få en rigtig behandling vil være større end risikoen ved CT-skanningen. Læs mere om røntgenstråler og risici.
Jodholdigt kontraststof kan, som andre former for lægemidler, give allergilignende reaktioner. Ca. 5 ud af 100 patienter får kvalme, lidt opkast, kløe eller udslæt. Risikoen for, at du får bivirkninger, der kræver behandling, er under 1 promille.
Personer, der skannes uden kontraststof, kan opleve de samme lette reaktioner, som personer der får kontrast. Alle reaktioner kan således ikke tilskrives kontraststoffet.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
