Bugspytkirtlen ligger nedenfor og bag mavesækken op mod den bageste del af bugvæggen. Se tegning af galdeblære og bugspytkirtel.
Bugspytkirtlen har to hovedopgaver:
CT er en forkortelse for Computed Tomography. CT-billeder dannes ved hjælp af samme type røntgenstråler som ved almindelige røntgenundersøgelser. CT-teknikken adskiller sig fra røntgen ved, at man benytter en mere avanceret metode til at registrere strålerne.
Røntgenrøret og de dele, som registrerer strålerne (detektorerne), bevæger sig omkring det område, som skal afbildes. Dette gør det muligt at danne billeder i tværsnit, som ved hjælp af digital billedbehandling kan omsættes til 3D billeder. Fordelen med denne metode er, at den kan påvise meget små forandringer. Den kan i en vis udstrækning også skelne mellem muskler, led og væv.
CT-billeder er sort/hvide. Organerne vises i forskellige gråtoner. Væv med lav tæthed, f.eks. luftfyldte hulrum, vises som mørke områder. Væv med højere tæthed vises i lysere gråtoner. Knoglevæv fremstilles hvidt.
Strålebelastningen ved en CT-skanning af bugspytkirtlen, det vil sige den mængde stråling, du udsættes for, er større end ved traditionelle røntgenbilleder af kirtlen. Men det bliver opvejet af, at lægen får mange flere informationer gennem CT-billederne.
Se animation om CT-skanning
CT-skanning er ofte den første billeddiagnostiske undersøgelse af bugspytkirtlen. Ved ultralydsskanning er det ofte vanskeligt at se hele kirtlen, fordi tarmluft forstyrrer ultralydsundersøgelsen. Man kan ikke se kirtelvævet ved en almindelig røntgenundersøgelse, kun visse forkalkninger (sten, kalk i vævet). CT-skanning giver bedre billeder.
CT-skanning af bugspytkirtlen bliver brugt til at vurdere kirtlen og dens omgivelser. CT-skanning af bugspytkirtlen udføres ved mistanke om sygdom i kirtlen (svulster, betændelse (akut og kronisk)). Hvis man ønsker at se udførselsgangen (ductus pancreaticus), så er MR-skanning (MRCP) at foretrække.
Ved udredning af gulsot, som ikke skyldes betændelse, anvender man CT-skanning af bugspytkirtlen. En af flere mulige forklaringer kan være kræft i bugspytkirtlen, hvor en svulst vokser ind i galdegangen og lukker for tolvfingertarmen. Også ved udredningen af akut betændelse i bugspytkirtlen er CT den foretrukne undersøgelse.
Genstande af metal som f.eks. knapper, lynlåse, bælter og smykker skal være fjernet fra det område, der skal undersøges, inden skanningen.
Fortæl din læge, hvis der er mulighed for, at du er gravid. På grund af røntgenstrålerne er man tilbageholdende med at foretage CT-skanning under graviditeten. Lægen, der henviser dig, vil så sammen med den radiologiske afdeling vurdere, om skanningen kan udsættes eller erstattes af anden undersøgelse.
Når du skal have sprøjtet kontraststof i en blodåre ved en CT-skanning af bughulen, gælder der nogle særlige forholdsregler:
Hvis du har allergi og/eller astma skal den radiologiske afdeling have det at vide, da kontraststof ligesom andre lægemidler kan give allergi-lignende reaktioner.
Har du akut sygdom skal man være forsigtig med at give jodholdigt kontraststof. I de tilfælde skal din nyrefunktion kontrolleres med en blodprøve inden CT-skanningen. Det skal lægen, der henviser dig til skanningen, sørge for.
Har du svært nedsat nyrefunktion og diabetes, der bliver behandlet med medicin af typen Metformin, er der følgende forholdsregler:
Det kan variere fra afdeling til afdeling, hvordan selve undersøgelsen foregår. Du skal følge den information, som bliver sendt fra den radiologiske afdeling, hvor du skal undersøges.
Skanningen foregår, mens du ligger på skannerlejet. Personalet sikrer, at du ligger korrekt og så komfortabelt som muligt.
Skal du have kontraststof, får du umiddelbart inden skanningen lagt en nål i en blodåre. Herefter går personalet udenfor rummet og skanningen starter. Personalet kan se og høre dig hele tiden. I har også mulighed for at tale med hinanden.
Du skal ligge helt stille under skanningen, så billederne ikke bliver uskarpe.
Mange oplever en følelse af varme gennem kroppen, når kontrasten sprøjtes ind. Nogle få bliver utilpasse, får kvalme og kaster måske op. Sker dette, kan du ofte dæmpe ubehaget ved at trække vejret langsomt og dybt.
Akut betændelse i bugspytkirtlen kan medføre forandringer, der kan ses på en CT-skanning. Bugspytkirtlen er så ofte forstørret og har uskarpe konturer. Ved alvorlig betændelse kan større væskefyldte områder ses som udtryk for, at der er bylder med ansamling af pus (abscesser). Man kan også finde væskefyldte hulrum, som skyldes lækage af bugspytkirtel-saft, såkaldte pseudocyster.
Udførselsgangen fra bugspytkirtlen løber sammen med udførselsgangen fra galdevejene. Den fælles gang tømmer sig i tolvfingertarmen. Ved blokering af den fælles udførselsgang vil galde ikke tømme sig i tarmen, og man udvikler gulsot. Det kan skyldes en galdesten, som har kilet sig fast, eller ved at en svulst i "hovedet" på bugspytkirtlen vokser ind i og blokerer gangen.
Kronisk betændelse i bugspytkirtlen kan vise sig ved, at der dannes bindevæv (fibrose), forkalkninger og pseudocyster. Forandringerne kan være vanskelige at adskille fra dem, der ses ved kræft.
Kræft i bugspytkirtlen befinder sig i to af tre tilfælde i "hovedet" af kirtlen - den del som ligger op til tolvfingertarmen. Røntgenlægen kan se fortætninger, som ændrer omridset af kirtlen. Billederne bliver tydeligere efter indsprøjtning af kontrast i blodet.
Undersøgelsen kan også vise, om svulsten er vokset ind i naboorganer, og om der er spredning til leveren. Disse forandringer ses som regel også ved en ultralydsskanning.
Der bruges en lille mængde røntgenstråler ved en CT-skanning af bugspytkirtlen. Fordelen ved at få stillet en korrekt diagnose og dermed få en rigtig behandling vil være større end risikoen ved CT-skanningen. Læs mere om røntgenstråler og risici.
Jodholdigt kontraststof kan give allergi-lignende reaktioner. Ca. 5 ud af 100 patienter får kvalme, lidt opkast, kløe eller udslæt. Risikoen for at du får bivirkninger, der kræver behandling, er under 1 promille.
Personer, der skannes uden kontraststof, kan opleve de samme lette reaktioner, som personer der får kontrast. Alle reaktioner kan således ikke tilskrives kontraststoffet.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Disclaimer: Patienthåndbogen