CT-skanning af hjernen

Hvad er CT-skanning?

CT er en forkortelse for Computed Tomography. CT-billeder dannes af samme type røntgenstråler som ved almindelige røntgenundersøgelser.

CT-teknikken adskiller sig fra røntgen ved, at man benytter en mere avanceret metode til at registrere strålerne end ved en almindelig røntgenundersøgelse. 

Røntgenrøret og de dele, som registrerer strålerne (detektorerne), bevæger sig omkring det område, som afbildes. Dette gør det muligt at danne billeder i tværsnit. Ved hjælp af digital billedbehandling kan data så omdannes til tredimensionelle billeder. Fordelen ved denne metode er, at den kan påvise meget små forandringer, og at den i en vis udstrækning kan skelne mellem muskler, led og væv.

CT-billeder er sort-hvide. Organerne vises i forskellige gråtoner. Væv med lav tæthed, f.eks. luftfyldte hulrum, vises som mørke eller sorte partier. Væv med højere tæthed vises i lysere gråtoner. Jo højere tæthed, jo lysere. Knoglevæv bliver hvidt. 

Strålebelastningen ved en CT-skanning, det vil sige den mængde stråling, du udsættes for, er større end ved de fleste almindelige røntgenundersøgelser. Men det opvejes af, at man får flere informationer gennem CT-billederne.

Hvorfor får man foretaget CT-skanning af hjernen?

En lang række forandringer i hjernen kan påvises ved CT-skanning. De hyppigste sygdomme, man kan finde, er hjerneskader som følge af et slagtilfælde (blødning eller blodprop), svulster, spredning fra kræftsygdom, betændelsestilstande, forandringer som følge af demens og forskellige ødelæggelser efter hovedskader. 

Hvordan forbereder jeg mig?

Inden skanningen skal du fjerne metalgenstande fra det område der skal undersøges, det kan f.eks. være smykker eller høreapparat.

Er du gravid?

Fortæl din læge, hvis der er mulighed for, at du er gravid. På grund af røntgenstrålerne er man tilbageholdende med at foretage CT-skanning under graviditeten. Lægen, der henviser dig, vil så sammen med den radiologiske afdeling vurdere, om skanningen kan udsættes eller erstattes af anden undersøgelse.

Hvis du skal have kontraststof

Når du skal have sprøjtet kontraststof i en blodåre ved en CT-skanning af hjernen, gælder der nogle særlige forholdsregler:

Hvis du har allergi og/eller astma skal den radiologiske afdeling have det at vide, da kontraststof ligesom andre lægemidler kan give allergi-lignende reaktioner. 

Har du akut sygdom, skal man være forsigtig med at give jodholdigt kontraststof. I de tilfælde skal din nyrefunktion kontrolleres med en blodprøve inden CT skanningen. Det skal lægen, der henviser dig til skanningen, sørge for.

Har du svært nedsat nyrefunktion og diabetes, der bliver behandlet med medicin af typen Metformin, er der følgende forholdsregler:

• I forbindelse med kontrastindgiften skal du stoppe med at tage Metformin 
• Ca. 48 timer efter skanningen skal du have taget en ny blodprøve. Viser blodprøven, at din nyrefunktion er uændret, kan du starte med at tage Metformin igen. Du vil blive vejledt af den læge, der har henvist dig. Personalet på radiologisk afdeling vil også informere dig
• Dog vil lægerne altid i forbindelse med svært nedsat nyrefunktion tage stilling til, om der er alternative undersøgelser, som kan udføres i stedet. Hvis undersøgelse med jod-holdigt kontrast ikke kan undgås, kan der gives forebyggende væskebehandling 

Hvordan foregår undersøgelsen?

Det kan variere fra afdeling til afdeling, hvordan selve undersøgelsen foregår. Det er den information, som bliver sendt fra den radiologiske afdeling, hvor du skal undersøges, der gælder.

Skanningen foregår, mens du ligger på skannerlejet. Personalet sikrer, at du ligger korrekt og så komfortabelt som muligt. Skal du have kontraststof sprøjtet i en blodåre, får du umiddelbart inden skanningen lagt en nål i en blodåre. Herefter går personalet uden for rummet, og skanningen starter.

Personalet kan se og høre dig hele tiden. I har også mulighed for at tale med hinanden. 

Du skal ligge helt stille under skanningen, så billederne ikke bliver uskarpe. 

Hvis du får kontraststof: Mange oplever en følelse af varme gennem kroppen, når kontrasten sprøjtes ind. Nogle få bliver utilpasse, får kvalme og kaster måske op. Sker dette, kan du ofte dæmpe ubehaget ved at trække vejret langsomt og dybt.

Hvad kan CT-skanning af hjernen vise?

CT-skanning af hjernen kaldes cerebral CT eller CT af cerebrum på fagsprog. Billederne bruges til at vise hjernevæv, hinder og blodårer inde i hovedet. Blødt væv med uens tæthed kan adskilles fra hinanden. F.eks. kan hjernebark og hjernemarv (grå og hvid substans) adskilles fra rygmarvsvæsken. 

En lang række forandringer i hjernen kan påvises ved en CT-skanning. De hyppigste sygdomme, man kan finde, er hjerneskader som følge af et slagtilfælde (blødning eller blodprop), svulster, spredning fra kræftsygdom, betændelsestilstande, demensforandringer og forskellige ødelæggelser efter hovedskader. 

CT-skanning udføres også ved akut opståede symptomer f.eks. ved traumer og slagtilfælde samt ved udredning af demens. Ved længerevarende symptomer foretrækkes MR-skanning af hjernen, da den undersøgelse giver endnu flere informationer om hjernen. 

Hvilke risici er der ved undersøgelsen?

Der bruges en lille mængde røntgenstråler ved en CT-skanning af hjernen. Fordelen ved at få stillet en korrekt diagnose, og dermed få en rigtig behandling, vil være større end risikoen ved CT skanningen. Læs mere om røntgenstråler og risici.

Jodholdigt kontraststof kan, som andre former for lægemidler, give allergilignende reaktioner. Ca. 5 ud af 100 patienter får kvalme, lidt opkast, kløe eller udslæt, mens risikoen for, at du får bivirkninger, der kræver behandling, er under 1 promille.

Personer, der skannes uden kontraststof, kan opleve de samme lette reaktioner, som personer der får kontrast. Alle reaktioner kan således ikke tilskrives kontraststoffet.

Hjernen

Hjernen ligger godt beskyttet inde i hjerneskallen (kraniet). Hjernen udgøres af storhjernen (cerebrum), som består af to halvdele (hjernehemisfærerne) samt lillehjernen (cerebellum) og hjernestammen. Hjernehemisfærerne udgør næsten 90 % af hjernevævet. Hver hemisfære måler ca. 15 cm i længderetningen og ca. 11 cm tilsammen i bredden. 

Den ydre del af storhjernen betegnes hjernebarken (cortex), og her findes områder, som styrer vores bevægelser, tanker, følelser, etc. Overfladen af hjernebarken består af en række folder af nervevæv, så den totale overflade er ganske stor. 

Lillehjernen, som styrer koordineringen af musklerne, ligger under bageste del af hemisfærerne. Også lillehjernen består af nerveceller og er delt i to hemisfærer.

Hjernestammen, som er omkring 75 mm lang, forbinder resten af hjernen med rygmarven og indeholder nervecentre, som kontrollerer automatiske funktioner som f.eks. vejrtrækning og hjerterytme. 

Inde i hjernen er der fire hulrum (ventrikler), som er forbundet med hinanden, og som er fyldt med væske, cerebrospinalvæske (rygmarvsvæske). Ventriklerne har åben forbindelse med det lange, tynde hulrum, som går nedover i rygkanalen, og med hulrummet mellem det bløde hjernevæv og kraniet. Alle disse hulrum indeholder cerebrospinalvæske.

Vil du vide mere?

• Røntgenstråler og risici
• Røntgenstråling under graviditet
• Kontraststoffer
• CT af hjernen - for sundhedsfaglige

Illustrationer

• Hjerne, normal, CT