Hjertet ligger centralt i brystkassen mellem lungerne og ovenpå det såkaldte mellemgulv (en tynd muskel, ikke vist på billedet), som adskiller brysthulen fra maveregionen.
Se CT-skanning for uddybende beskrivelse af teknikken og undersøgelsen
CT er en forkortelse for Computed Tomography. CT-billeder dannes af samme type røntgenstråler som ved traditionelle røntgenundersøgelser, f.eks. røntgenbillede af hjerte og lunger. CT-teknikken adskiller sig fra røntgen ved, at man benytter en mere avanceret metode til at registrere strålerne end ved en almindelig røntgenundersøgelse. CT-scanningen giver en langt mere detaljeret information om hjerte og lunger sammenlignet med et røntgenbillede, og CT-scanning er derfor nyttig til udredning eller kontrol af kendt eller mulig hjertesygdom.
Røntgenrøret og de dele, som registrerer strålerne (detektorerne), bevæger sig omkring området, som undersøges. Dette gør det muligt at danne billeder i tværsnit, som ved hjælp af digital billedbehandling kan omsættes til tredimensionelle billeder. Fordelen med denne metode er, at den kan påvise meget små forandringer i hjerte, lunger, knogler og kar.
CT-billeder er sorthvide. Organerne fremstilles i forskellige gråtoner. Væv med lav tæthed, f.eks. luftfyldte hulrum, vises som mørke eller sorte partier. Væv med højere tæthed vises i lysere gråtoner. Jo højere tæthed, jo lysere. Knoglevæv fremstilles hvidt.
Strålebelastningen ved en CT-skanning, det vil sige den mængde stråling, man udsættes for, er større end ved de fleste almindelige røntgenundersøgelser. Det opvejes dog af, at man får mange flere informationer ved CT-scanning.
Hjerte-CT udføres primært mhp billedfremstilling af hjertet og hjertets blodårer, herunder koronararterierne (kranspulsårerne), som er de kar, der forsyner hjertemusklen med blod (populært sagt 'benzinslangerne til motoren'). Fordelen ved at undersøge hjertet ved hjælp af CT-skanning er, at billederne kan tages, uden at man skal lægge et kateter ind i kroppen via en blodåre, som man gør ved koronar angiografi. Man kigger så at sige udefra uden at skulle ind til hjertet via blodkarrene - og man undgår den risiko, som dét kan være forbundet med.
Undersøgelsen anvendes til at vurdere hjertet og blodkarrene omkring det, ofte med henblik på at afklare om der er åreforkalkning i kranspulsårerne.
Endelig kan undersøgelsen bruges som supplement til andre undersøgelser af hjertet, hvor der skal bruges detaljer om hjertets struktur, f.eks. forud for eller som led i kontrol efter operation på hjertet, bl.a. ved medfødte hjertefejl eller hjerteklapsygdom. Hjerte-CT anvendes bl.a. også før varmebehandling af hjertet pga. hjerterytmeforstyrrelser (arytmi) og ved udredning af hjertesvigt.
Metalgenstande som eksempelvis knapper, lynlås, bælter og smykker skal være fjernet fra undersøgelsesområdet inden skanningen.
Fortæl din læge, hvis der er mulighed for, at du er gravid. På grund af røntgenstrålerne er man tilbageholdende med at foretage CT-skanning under graviditeten. Lægen, der henviser dig, vil så sammen med den afdeling, der udfører undersøgelsen, vurdere, om skanningen kan udsættes eller erstattes af anden undersøgelse.
Når du skal have sprøjtet kontraststof i en blodåre ved en CT-skanning af hjertet, gælder der nogle særlige forholdsregler:
Hvis du har allergi og/eller astma skal afdelingen have det at vide, da kontraststof ligesom andre lægemidler kan give allergi-lignende reaktioner.
Har du akut sygdom skal man være forsigtig med at give jodholdigt kontraststof. I de tilfælde skal din nyrefunktion kontrolleres med en blodprøve inden CT-skanningen. Det skal lægen, der henviser dig til skanningen, sørge for.
Har du svært nedsat nyrefunktion og diabetes, der bliver behandlet med medicin af typen metformin, er der ofte vigtige forholdsregler. Afdelingen der udfører undersøgelsen vil informere herom. Forholdsreglerne kan f.eks. indebære:
For at få den bedst mulige undersøgelse skal din puls være relativt lav. På undersøgelsesdagen er det derfor vigtigt, at du undgår:
Det kan variere fra afdeling til afdeling, hvordan undersøgelsen foregår. Det er den information, som du modtager fra den afdeling, hvor du skal undersøges, der gælder.
Da din puls skal være relativt lav, skal du slappe af inden skanningen. Du får lagt en nål i en blodåre, så du kan få kontraststof.
Puls og blodtryk bliver kontrolleret, og der bliver eventuelt taget et elektrokardiogram (EKG), hvilket dog også hyppigt gøres allerede i forbindelse med at du henvises til Hjerte-CT. I nogle tilfælde vil disse målinger vise, at det er nødvendigt med ekstra medicin (f.eks. Betablokkere) til at sænke pulsen, mens skanningen bliver udført.
Skanningen foregår, mens du ligger på skannerlejet. Personalet sikrer, at du ligger korrekt og så komfortabelt som muligt. Herefter går personalet udenfor rummet, og skanningen starter. Personalet kan se og høre dig hele tiden. I har også mulighed for at tale med hinanden. Du skal ligge helt stille under skanningen, sådan at billederne bliver skarpe.
Mange oplever en følelse af varme gennem kroppen, når kontrasten sprøjtes ind. Enkelte bliver utilpasse, får kvalme og kaster måske op. Sker dette kan du dæmpe ubehaget ved at trække vejret langsomt og dybt.
Foruden at vise hulrummet i blodkarrene, så giver Hjerte-CT også oplysninger om karvægge og eventuelle aflejringer (plaques, åreforkalkning). Undersøgelsen gør det også muligt at beregne, hvor meget blod venstre hjertekammer pumper ud ved hvert hjerteslag som mål for hjertekapaciteten. Det er også muligt at vurdere eventuelle unormale forhold uden for hjertet, f.eks. ved hjertets struktur. Det hyppigste formål med undersøgelsen er den samme som for traditionel koronar angiografi, nemlig udredning af anstrengelsesudløste brystsmerter, når der mistænkes koronarsygdom (snævre blodårer i hjertet).
Hjerte-CT er en god undersøgelse af kranspulsårerne, men hvis der er meget kalk i kranspulsårene, kan det være svært for lægen af vurdere forsnævringernes sværhedsgrad, og du kan blive henvist videre til en kranspulsåreundersøgelse (koronar angiografi, KAG).
Der bruges en vis mængde røntgenstråler ved en CT-skanning af hjertet. Fordelen ved at få stillet en korrekt diagnose og dermed få en rigtig behandling vil være større end risikoen ved CT-skanningen. Læs mere her: Røntgenstråler og risici.
Jodholdigt kontraststof kan, som andre former for lægemidler, give allergilignende reaktioner. Ca. 5 ud af 100 patienter oplever kvalme, lidt opkast, kløe eller udslæt, mens risikoen for, at du får bivirkninger, der kræver behandling, er under 1 promille.
Personer, der skannes uden kontraststof, kan opleve de samme lette reaktioner, som personer der får kontrast. Alle reaktioner kan således ikke tilskrives kontraststoffet.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
