CT er en forkortelse for Computed Tomography.
CT-billeder dannes af samme type røntgenstråler, som bruges ved almindelige røntgenundersøgelser.
CT-teknikken adskiller sig fra røntgen ved, at man benytter en mere avanceret metode til at registrere strålerne. Og man bruger en avanceret computer til at sætte alle målingerne sammen til et billede.
Røntgenrøret og de dele, som registrerer strålerne (detektorerne), bevæger sig omkring det område, som skal undersøges. Dette gør det muligt at danne billeder i tværsnit, som ved hjælp af digital billedbehandling kan omsættes til 3D billeder. Fordelen med denne metode er, at den kan påvise meget små forandringer. Den kan i en vis udstrækning også skelne mellem muskler, led og væv.
CT-billeder er sort/hvide. Organerne fremstilles i forskellige gråtoner. Væv med lav tæthed, f.eks. luftfyldte hulrum, vises som mørke partier. Væv med højere tæthed vises i lysere gråtoner. Jo højere tæthed, jo lysere. Knoglevæv fremstilles hvidt.
Strålebelastningen ved en CT-skanning, det vil sige den mængde stråling, du udsættes for, er større end ved de fleste almindelige røntgenundersøgelser. Men til gengæld får lægen flere informationer fra CT-billederne.
Se animation om CT-skanning
Man bruger CT-skanning ved udredning af leversygdom og uklare mavegener. Ved kræftsygdom undersøges leveren med henblik på spredning af kræften. Galdevejene undersøges bedre med ultralyd eller MR.
Genstande af metal som f.eks. knapper, lynlåse, bælter og smykker skal være fjernet fra det område, som skal undersøges, inden skanningen.
Fortæl din læge, hvis der er mulighed for, at du er gravid. På grund af røntgenstrålerne er man tilbageholdende med at foretage CT-skanning under graviditeten. Lægen, der henviser dig, vil så sammen med den radiologiske afdeling vurdere, om skanningen kan udsættes eller erstattes af anden undersøgelse.
Når du skal have sprøjtet kontraststof i en blodåre ved en CT-skanning af lever, galdeveje og milt, gælder der nogle særlige forholdsregler:
Hvis du har allergi og/eller astma, skal den radiologiske afdeling have det at vide, da kontraststof ligesom andre lægemidler kan give allergi-lignende reaktioner.
Har du akut sygdom, skal man være forsigtig med at give jodholdigt kontraststof. I de tilfælde skal din nyrefunktion kontrolleres med en blodprøve inden CT-skanningen. Det skal lægen, der henviser dig til skanningen, sørge for.
Har du svært nedsat nyrefunktion og diabetes, der bliver behandlet med medicin af typen Metformin, er der følgende forholdsregler:
Udførelse af undersøgelsen kan variere fra afdeling til afdeling. Du skal følge den information, som bliver sendt fra den røntgen afdeling, hvor du skal undersøges.
Skanningen foregår, mens du ligger på skannerlejet. Personalet sikrer, at du ligger korrekt og så komfortabelt som muligt.
Skal du have kontraststof, får du umiddelbart inden skanningen lagt en nål i en blodåre. Herefter går personalet udenfor rummet, og skanningen starter. Personalet kan se og høre dig hele tiden. I har også mulighed for at tale med hinanden.
Du skal ligge helt stille under skanningen, så billederne ikke bliver uskarpe.
Mange oplever en følelse af varme gennem kroppen, når kontrasten sprøjtes ind. Nogle få bliver utilpasse, får kvalme og kaster måske op. Sker dette, kan du ofte dæmpe ubehaget ved at trække vejret langsomt og dybt.
I leveren kan man finde godartede forandringer som cyster (små væskefyldte hulrum), medfødte karnøgler (hæmangiomer) og i sjældne tilfælde bylder (abscesser).
Skrumpelever fører til, at leveren reduceres i størrelse. Ofte ses også en forstørret milt. Ved skade af leveren ved f.eks. en bilulykke, kan der opstå rifter i leveren med dannelse af en blodansamling (hæmatom). CT er bedst egnet til at undersøge bughulen ved sådanne skader. Undersøgelsen kan også give oversigt over andre skadede organer, herunder knogler - og kan påvise små mængder blod i bughulen.
Ondartede svulster i leveren er i de fleste tilfælde spredning (metastaser) fra en kræftsvulst et andet sted. Det drejer sig f.eks. om kræft i mavesæk, tyktarm, bugspytkirtel, lunger og bryst. Der ses ofte mange små svulster, som ligger i udkanten af leveren.
CT kan også bruges til undersøgelse af galdevejene. Ultralyd giver ofte bedre oversigt.
Milten kan findes forstørret på grund af blodsygdom. Lymfekræft kan nogle gange give fortætninger, lymfomer, i milten. Ved ydre skader mod maveregionen er milten det organ, som oftest skades. Rifter i milten kan give livstruende blødninger.
Der bruges en lille mængde røntgenstråler ved en CT-skanning af lever, milt og galdeveje. Fordelen ved at få stillet en korrekt diagnose og dermed få en rigtig behandling vil være større end risikoen ved CT-skanningen. Læs mere her: Røntgenstråler og risici.
Jodholdigt kontraststof kan give allergi-lignende reaktioner. Ca. 5 ud af 100 patienter får kvalme, lidt opkast, kløe eller udslæt. Risikoen for, at du får bivirkninger, der kræver behandling, er under 1 promille.
Personer, der skannes uden kontraststof, kan opleve de samme lette reaktioner, som personer der får kontrast. Alle reaktioner kan således ikke tilskrives kontraststoffet.
Både lever, galdeveje og milt befinder sig øverst i bughulen under mellemgulvet - og delvis under og indenfor nedre del af brystkassen.
Leveren er en stor kirtel, som ligger under mellemgulvet på højre side. Den har en række livsvigtige opgaver som at
Ved kræftsygdom er leveren ofte det første organ, som svulsten eventuelt spreder sig til. Leveren er forbundet med tarmen via galdevejene. Hovedgaldegangen (choledocus) munder ud i tolvfingertarmen. Her blander galden sig med føden i tarmen. Se tegning af galdeblære og bugspytkirtel.
Den sidste del af hovedgaldegangen er fælles med udførselsgangen fra bugspytkirtlen. Galdeblæren har forbindelse med hovedgaldegangen via en sidegren.
Milten er klart mindre end leveren. Milten findes under venstre del af mellemgulvet. Den spiller en vigtig rolle i kroppens blod- og lymfesystem og udrenser bl.a. gamle røde blodlegemer fra blodet.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
