CT er en forkortelse for Computed Tomography. CT-billeder dannes af samme type røntgenstråler som ved almindelige røntgenundersøgelser.
CT-teknikken adskiller sig fra røntgen ved, at man benytter en mere avanceret metode til at registrere strålerne.
Røntgenrøret og de dele, som registrerer strålerne (detektorerne), bevæger sig omkring det område, som skal undersøges. Dette gør det muligt at danne billeder i tværsnit, som ved hjælp af digital billedbehandling kan omsættes til 3D billeder. Fordelen ved denne metode er, at den kan påvise meget små forandringer, og at den i en vis udstrækning kan skelne mellem muskler, led og væv.
CT-billeder er sort-hvide. Organerne vises i forskellige gråtoner. Væv med lav tæthed, f.eks. luftfyldte hulrum, vises som mørke partier. Væv med højere tæthed vises i lysere gråtoner. Jo højere tæthed, jo lysere. Knoglevæv bliver hvidt.
Strålebelastningen ved en CT-skanning, det vil sige den mængde stråling, du udsættes for, er større end ved de fleste almindelige røntgenundersøgelser. Men det opvejes af, at man får flere informationer gennem CT-billederne.
Se animation om CT-skanning
Der findes to måder at skanne nyrer og urinveje på.
Først er der CT-skanning af urinveje. Det er en simpel skanning af bughulen uden nogen forberedelse (ingen udrensning, ingen blodprøver).
Undersøgelsen foretages for at se, om der er sten i urinvejene. Det er en meget følsom metode til at finde sten, men den er ikke særligt egnet til at se sygdom i bløddele, f.eks. svulster i nyrerne. Der bruges ikke kontraststof ved denne undersøgelse.
CT-skanning af urinvejene er i dag den første undersøgelse, der udføres, hvis din læge har mistanke om nyresten. De fleste patienter kommer akut, og i løbet af kort tid kan man få afklaret, om der er nyresten.
Den anden undersøgelse er CT-urografi. Den består af en skanning udført helt som en CT-skanning af urinvejene. Efterfølgende får du en indsprøjtning med kontrast i en blodåre i armen. Heller ikke til denne undersøgelse kræves der nogen særlig forberedelse bortset fra en blodprøve, der viser noget om nyrefunktionen, hvis du eventuelt har nedsat nyrefunktion.
Hvis du skal udredes for f.eks. blod i urinen (hæmaturi), gentagne urinvejsinfektioner og kontrol efter operationer, er CT-urografi den bedste undersøgelse.
I langt de fleste tilfælde viser skanningen det, der er brug for at vurdere. I nogle enkelte tilfælde må man supplere med MR-skanning af nyrer eller det lille bækken (blæren, blærehalskirtlen).
Ultralydsskanning udføres normalt kun hos unge patienter under 40 år. Kun hvis ultralydsskanningen er unormal, laver man en CT-skanning.
Genstande af metal som f.eks. knapper, lynlåse, bælter og smykker skal være fjernet fra området, der skal undersøges inden skanningen.
Fortæl din læge, hvis der er mulighed for, at du kan være gravid. På grund af røntgenstrålerne er man tilbageholdende med at foretage CT-skanning under graviditeten. Lægen, der henviser dig, vil så sammen med den radiologiske afdeling vurdere, om skanningen kan udsættes eller erstattes af anden undersøgelse.
Når du skal have sprøjtet kontraststof i en blodåre ved en CT-urografi, gælder der nogle særlige forholdsregler:
Hvis du har allergi og/eller astma skal den radiologiske afdeling have det at vide, da kontraststof ligesom andre lægemidler kan give allergi-lignende reaktioner.
Har du akut sygdom skal man være forsigtig med at give jodholdigt kontraststof. I de tilfælde skal din nyrefunktion kontrolleres med en blodprøve inden CT-skanningen. Det skal lægen, der henviser dig til skanningen, sørge for.
Har du svært nedsat nyrefunktion og diabetes, der bliver behandlet med medicin af typen Metformin, er der følgende forholdsregler:
Det kan variere fra afdeling til afdeling, hvordan selve undersøgelsen foregår. Det er den information, som bliver sendt fra den radiologiske afdeling, hvor du skal undersøges, der gælder.
Skanningen foregår, mens du ligger på skannerlejet. Personalet sikrer, at du ligger korrekt og så komfortabelt som muligt.
Skal du have kontraststof, får du umiddelbart inden skanningen lagt en nål i en blodåre. Herefter går personalet udenfor rummet, og skanningen starter. Personalet kan se og høre dig hele tiden. I har også mulighed for at tale med hinanden.
Du skal ligge helt stille under skanningen. På den måde undgår man, at billederne bliver uskarpe.
Mange oplever en følelse af varme gennem kroppen, når kontrasten sprøjtes ind. Nogle få bliver utilpasse, får kvalme og kaster måske op. Sker dette kan du ofte dæmpe ubehaget ved at trække vejret langsomt og dybt.
Undersøgelsen bliver brugt til at vurdere nyrerne, urinlederne og urinblæren. CT-skanningen kan vise, om aflukning af urinvejene er på grund af eksempelvis sten, forkalkninger, svulster, arvæv eller betændelse. Kræft i nyrerne kan også ses på skanningen.
I de få tilfælde, hvor CT-skanning rejser en mistanke om forandringer, men undersøgelsen ikke giver et klart svar, suppleres oftest med en ultralydsskanning eller en MR-skanning.
Til at stille diagnose bruges ultralyd kun hos patienter under 40 år med blod i urinen, hvor risikoen for svulster er ringe. Viser ultralydsskanningen noget, der ikke er normalt, foretages straks CT-urografi.
Nyrerne er sammen med milten de indre organer i bugen, som oftest bliver skadede ved f.eks. trafikulykker med skader i bughulen. Man foretrækker CT-skanning ved skader i bughulen. En CT-skanning kan vise skader, som ikke altid kan ses ved andre undersøgelser - f.eks. ultralyd. Samtidigt tager selve skanningen kun få sekunder. Lægen får også en god oversigt over alle de andre organer.
Der bruges en lille mængde røntgenstråler ved en CT-skanning af nyrer og urinveje. En CT-urografi giver lidt større stråledosis end en CT-skanning af urinvejene uden kontraststof. Fordelen ved at få stillet en korrekt diagnose og dermed få en rigtig behandling vil være større end risikoen ved CT-skanningen. Læs mere her: Røntgenstråler og risici.
Jodholdigt kontraststof kan, som andre former for lægemidler, give allergi-lignende reaktioner. Ca. 5 ud af 100 patienter får kvalme, lidt opkast, kløe eller udslæt.
Risikoen for, at du får bivirkninger, der kræver behandling, er under 1 promille. Personer, der skannes uden kontraststof, kan opleve de samme lette reaktioner, som personer der får kontrast. Alle reaktioner kan således ikke tilskrives kontraststoffet.
Du har to nyrer. De ligger op mod bughulens bagvæg - en på hver side af rygsøjlen og på niveau med de nederste ribben. Nyrerne har bønneform og er ca. 10-12 cm lange.
Nyrebækkenet hænger sammen med nyrerne og opsamler urinen, som herefter lagres i blæren, indtil den tømmes ud ved vandladning gennem urinrøret. Blodet strømmer til nyrerne via pulsårerne (nyrearterierne), som afgår fra hovedpulsåren i bughulen.
Den centrale opgave for nyrerne er at rense blodet for affaldsstoffer og deltage i reguleringen af væskebalancen i kroppen. Jo mere man drikker, des mere urin vil nyrerne udskille. Læs mere om nyre og urinveje.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
