Tyktarmen kan undersøges på flere måder. Enten ved en kikkertundersøgelse (koloskopi), hvor et langt tyndt rør føres hele vejen igennem tyktarmen til dens bund, som er der, hvor den møder tyndtarmen - eller ved en røntgenundersøgelse i form af CT-skanning.
I dag har CT-skanning de fleste steder erstattet en almindelig røntgenundersøgelse, hvor man fylder kontrast og luft ind i endetarmen via et tyndt plastikrør.
CT er en forkortelse for Computed Tomography. CT-billeder dannes af samme type røntgenstråler som ved almindelige røntgenundersøgelser. CT-teknikken adskiller sig fra røntgen ved, at man benytter en mere avanceret metode til at registrere strålerne.
Røntgenrøret og de dele, som registrerer strålerne (detektorerne), bevæger sig omkring det område, som skal undersøges. Dette gør det muligt at danne billeder i tværsnit. Ved hjælp af digital billedbehandling kan oplysningerne omsættes til 3D billeder.
Fordelen ved denne metode er, at den kan påvise meget små forandringer. Den kan i en vis udstrækning også skelne mellem muskler, led og væv.
CT-billeder er sort-hvide. Organerne vises i forskellige gråtoner. Væv med lav tæthed, f.eks. luftfyldte hulrum, vises som mørke områder. Væv med højere tæthed vises i lysere gråtoner. Jo højere tæthed, jo lysere. Knoglevæv bliver hvidt.
Strålebelastningen ved en CT-kolografi (CT-skanning af tyktarmen), det vil sige den mængde stråling, du udsættes for, er ikke meget større end ved den almindelige røntgenundersøgelse af tyktarmen.
Se animation om CT-skanning
CT-kolografi kan foretages, hvis man har symptomer på tarmkræft i form af afføringsændringer eller blod i afføringen. Undersøgelsen bruges også som led i screening for tarmkræft, hvis en afføringsprøve viser, at afføringen indeholder skjult blod.
En kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) er førstevalg ved mistanke om kræft i tyktarmen. Det er dog ikke altid muligt at nå hele vejen gennem tarmen med en kikkertundersøgelse. Det kan skyldes, at tarmen enten er for slynget, eller fordi undersøgelsen udløser for mange smerter. I disse tilfælde kan en CT- kolografi bruges som supplement for at få undersøgt hele tarmen.
CT-kolografi kan bruges som første undersøgelse, især hvis det tidligere forsøg på koloskopi har været vanskelig eller smertefuldt.
En CT-kolografi kan i de fleste tilfælde give en nøjagtig diagnose. Undersøgelsen kan ikke bruges til at vurdere eventuelle celleforandringer. Det kræver, at man får taget en vævsprøve (biopsi). Ved en kikkertundersøgelse kan lægen se tarmslimhinden og eventuelle forandringer som eksempelvis polypper og svulster. Det giver mulighed for at tage en vævsprøve (biopsi) med det samme.
Derfor er koloskopi den foretrukne undersøgelse, når tyktarmen skal undersøges. CT-kolografi er et godt alternativ, hvis det ikke er muligt at udføre koloskopi.
For at man kan udføre en CT-kolografi, skal tyktarmen være helt tømt inden undersøgelsen. Du vil få udleveret en plan for udrensning af tarmen fra den afdeling, hvor din undersøgelse skal foregå. Nogle afdelinger bruger også kontraststof, der skal drikkes inden undersøgelsen. Det vil fremgå af det brev, du modtager fra det sted, hvor du skal undersøges.
Oftest anbefaler man, at du under udrensningen fortsætter med at tage din sædvanlige medicin - herunder eventuelle afføringsmidler.
Metalgenstande som eksempelvis knapper, lynlåse, bælter og smykker skal være fjernet fra undersøgelsesområdet inden skanningen.
Fortæl din læge, hvis der er mulighed for, at du er gravid. På grund af røntgenstrålerne er man tilbageholdende med at foretage CT-skanning under graviditeten. Lægen, der henviser dig, vil så sammen med den radiologiske afdeling vurdere, om skanningen kan udsættes eller erstattes af anden undersøgelse.
Skal du have sprøjtet kontraststof i en blodåre ved CT-skanningen, gælder der nogle særlige forholdsregler.
Hvis du har allergi og/eller astma, skal den radiologiske afdeling have det at vide, da kontraststof ligesom andre lægemidler kan give allergi-lignende reaktioner.
Har du akut sygdom, skal man være forsigtig med at give jodholdigt kontraststof. I de tilfælde skal din nyrefunktion kontrolleres med en blodprøve inden CT-skanningen. Det skal lægen, der henviser dig til skanningen, sørge for.
Har du svært nedsat nyrefunktion og diabetes, der bliver behandlet med medicin af typen Metformin, er der følgende forholdsregler:
Fremgangsmåden for undersøgelsen kan variere fra afdeling til afdeling. Du skal følge den information, du får fra den radiologiske afdeling, du skal undersøges på.
Det er vigtigt, at du nøje følger den plan for udrensning af tarmen, som du har fået af dit undersøgelsessted. Den bedste undersøgelse får man, når tyktarmen er tømt for afføring.
Undersøgelsen foregår, mens du ligger på skannerlejet. Umiddelbart inden skanningen får du blæst noget atmosfærisk luft eller CO2 ind i tarmen, så tarmen udspiles. Dette foregår ved, at lægen eller radiografen lægger et blødt plastikrør ind i endetarmen. Herigennem blæses luften ind i tarmen og fordeler sig, hvilket tager få minutter. Når luften er blæst ind, kan du få mavekneb. Dette er helt almindeligt, og de fleste oplever det kun som mildt ubehag.
Nogle steder vil man herefter supplere undersøgelsen med en indsprøjtning af kontraststof i en blodåre.
Herefter bliver du skannet, én gang mens du ligger på ryggen, og én gang mens du ligger på maven. Det er vigtigt, at du holder på luften i tarmen under hele undersøgelsen. Du skal ligge helt stille under skanningen, sådan at billederne ikke bliver uskarpe.
Personalet går udenfor rummet, mens du bliver skannet. De kan se og høre dig hele tiden. I har også mulighed for at tale med hinanden.
Så snart skanningen er slut, kan du gå på toilettet.
På nogle radiologiske afdelinger får du i forbindelse med undersøgelsen en indsprøjtning med et lægemiddel, som får tarmene til at slappe af. Den tarmafslappende medicin bevirker, at du ikke selv må føre bil i den første time efter indsprøjtningen. Du skal således beregne ekstra ventetid efter undersøgelsen, hvis du selv skal køre i bil fra hospitalet.
Ved CT-skanning af tyktarmen bliver der dannet både tværsnits– og 3D-billeder. Det giver mulighed for at se det indvendige af hele tarmen.
Undersøgelsen kan give informationer om eksempelvis udposninger på tarmen (divertikler), polypper og svulster.
Hvis CT-kolografien viser nogen form for sygdom, vil du blive tilbudt den behandling, der er relevant for dig. Det kan være operation, fjernelse af en polyp ved en kikkertundersøgelse eller en kontrolundersøgelse om et par år for at se, om der er ændringer.
Når man kommer luft ind i tarmen, er der risiko for, at der kan gå hul på tarmen. Risikoen er forsvindende lille, da den pumpe, der bruges til at blæse luft ind i tarmen, samtidigt måler trykket i tarmen. Herved sikres, at trykket i tarmen ikke overstiger det fastsatte sikkerhedsniveau.
Der bruges en lille mængde røntgenstråler ved en CT-skanning af tyktarmen. Fordelen ved at få stillet en korrekt diagnose og dermed få en rigtig behandling vil være større end risikoen ved CT-skanningen. Læs mere om røntgenstråler og risici.
Jodholdigt kontraststof kan, som andre former for lægemidler, give allergi-lignende reaktioner. Ca. 5 ud af 100 patienter får kvalme, lidt opkast, kløe eller udslæt. Risikoen for, at du får bivirkninger, der kræver behandling, er dog under 1 promille.
Personer, der skannes uden kontraststof, kan få de samme lette reaktioner, som personer der får kontrast. Alle reaktioner kan således ikke tilskrives kontraststoffet.
Tyktarmen inddeles i en
Overgangen mellem tyndtarmen og tyktarmen, den ileocøkale overgang, befinder sig i nedre højre del, hvor også blindtarmen er.
Tyktarmsvæggen har både længdegående og tværgående muskulatur. Den gør, at tarmen kan trække sig sammen og udvide sig. Tarmen bliver på denne måde delt op i mange mindre partier (haustrae). Tarmen er derfor ikke som en cykelslange, men den veksler mellem smalle og brede afsnit. I tyktarmen sker meget af væskeoptagelsen fra tarmen.
Når afføringen ankommer til tyktarmen fra tyndtarmen, er den meget løs. Men inden den når endetarmen, har den fået en fast og "tør" form.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
