Arbejds-ekg

Albert Marni Joensen

Speciallæge

Fakta

  • Arbejds-ekg er en hjerteundersøgelse, hvor man ved hjælp af en kondicykel og et ekg-apparat kan afklare, om du har tegn på forskellige hjertesygdomme, som bedst kan undersøges, når hjertet bliver belastet. Det kan fx være forskellige hjerterytmeforstyrrelser, eller om en påvist hjerteklapsygdom er så betydelig, at der kan være behov for en operation

  • Tidligere har man anvendt arbejds-ekg til at afklare, om der er tegn på åreforkalkning i kranspulsårene. I dag bruger man dog andre undersøgelser, som er mere præcise til det formål

  • Arbejds-ekg bruges også efter en blodprop i hjertet, når der skal planlægges genoptræning eller i forbindelse med erhvervskørekort

Hvad er ekg?

Et elektrokardiogram (ekg), som også kaldes hjertekardiogram, registrerer de elektriske impulser, som sendes gennem hjertet, når hjertet trækker sig sammen. Impulserne kan måles uden for hjertet, fx i arme, ben og brystvæg.

Når man får taget et ekg, får man sat elektroder på arme, fødder og brystvæggen. Undersøgelse af EKG kan give mange oplysninger om hjertets funktion. Ekg kan bruges til at påvise for eksempel hjerterytmeforstyrrelser og vurdere mulig skade på hjertemuskulaturen, som for eksempel kan opstå efter en blodprop.

Tegning af placering af elektroder ved ekg

Tegning af placering af elektroder ved ekg

Hvad er arbejds-ekg?

Arbejds-ekg er en test, hvor man udsættes for en stigende fysisk belastning under vedvarende ekg-overvågning. Det gør man for at undersøge, om der er tegn på forskellige hjertesygdomme, som først og fremmest viser sig, når hjertet bliver belastet. 

Hvordan foregår undersøgelsen?

Før undersøgelsen påsættes elektroder på arme og ben samt på brystkassen, således at der kan optages et ekg.

I Danmark foretages belastningen af hjertet næsten altid ved, at du cykler på en ergometercykel. Mens du cykler, registreres ekg'et, og blodtrykket måles med jævne mellemrum.

Cyklingen starter på meget lav belastning. Efterhånden øges belastningen med ca. 3 minutters mellemrum. Testen fortsætter indtil:

  • du bliver så træt, at du ikke kan klare mere

  • pulsen har nået det maksimum, der passer for din aldersklasse

  • du udvikler symptomer, som er årsagen til at du blev henvist til undersøgelsen. Det kan fx være hjerterytmeforstyrrelser, påfaldende åndenød, manglende pulsstigning svarende til belastningen, svimmelhed, nærbesvimelser eller evt. brystsmerter

Se animation om belastnings-ekg 

Hvad bruges et arbejds-ekg til?

Formålet med testen er at se, hvorledes hjertet klarer sig under fysisk belastning. Et arbejds-ekg kan bruges til at undersøge, om der er tegn på forskellige hjertesygdomme, som først og fremmest viser sig, når hjertet bliver belastet. Det kan for eksempel være

  • forskellige hjerterytmeforstyrrelser

  • nærbesvimelser

  • besvimelser

  • andre mere uspecifikke symptomer, der er forbundet med fysisk belastning

Undersøgelsen kan også vise, om der er en relevant pulsstigning, når hjertet udsættes for belastning.

Hos patienter med moderat eller svær hjerteklapsygdom, hvor patienten tilsyneladende ikke har nogle symptomer, kan undersøgelsen være med til at afklare, om der kan være behov for en operation, hvis patienterne alligevel viser sig at have symptomer, når hjertet bliver belastet.

Arbejds-ekg bruges også i forbindelse med planlægning af genoptræning eller stillingtagen til erhvervskørekort efter en blodprop.

Tidligere har man også brugt arbejds-ekg for at undersøge, om der er tegn på åreforkalkning i kranspulsårene. Da der er kommet bedre undersøgelser som hjerte-CT-skanningmyokardieskintigrafi eller kranspulsåreundersøgelse, bruger man ikke arbejds-ekg mere til dette formål. 

Hvordan forbereder jeg mig?

Undersøgelsen kræver ingen specielle forberedelser. Men da du skal cykle og anstrenge dig med bar overkrop, kan det måske være fornuftigt at tage træningsbukser på.

Det kan være, at du skal holde pause med noget af den medicin, som du er vant til at tage. Dette bør dog fremgå af indkaldelsen til undersøgelsen. 

Hvad kan arbejds-ekg vise?

Det, lægen først og fremmest koncentrerer sig om, er at se efter ekg-forandringer, og om du får symptomer under undersøgelsen.

Under belastningstesten vil undersøgerne også vurdere arbejdskapaciteten, hjertekapaciteten - hvad din maksimale puls er, eventuelle forandringer i blodtrykket, og hvor hurtigt pulsen falder efter afsluttet test.

Disse observationer er også vigtige, når undersøgerne skal drage deres konklusioner.

Hvor farligt er det at få taget et arbejds-ekg?

For de allerfleste er dette en ufarlig undersøgelse. Der laves en individuel vurdering af, om der er faktorer, der øger risikoen for komplikationer før henvisning til undersøgelsen.

Det sker yderst sjældent, at en person med en alvorlig hjertesygdom bliver dårlig under belastningen. De personer, som udfører disse undersøgelser er altid forberedt på at tackle sådanne uventede hændelser. Lægen er ofte til stede (eller i hvert fald let at tilkalde), hvis der skulle opstå problemer.

Vil du vide mere? 

Kilder

Fagmedarbejdere

Albert Marni Joensen

Overlæge, Afdeling for Hjerte- og Hormonsygdomme, Regionshospitalet Nordjylland

Bo Christensen

Professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen