Artroskopi, kikkertundersøgelse

Hvad er en artroskopi?

Artroskopi eller kikkertundersøgelse er både en undersøgelse og operativ metode. Den bruges til at undersøge eller behandle ledskader.

Metoden kan bruges i de fleste led, men de almindeligste led er knæ, skulder og ankelled.

Et artroskop er en stiv og lige optik med fiberlys, der sender et forstørret billede til en fjernsynsskærm ved siden af operationslejet. Optikken er beskyttet af et stålhylster. Lægen kan herigennem se strukturerne inde i leddet og operere vejledt af billedet på skærmen. Det gør det muligt at skylle leddet med saltvand, så småpartikler fra ledbrusk eller menisk kan skylles ud.

Artroskopet føres ind i leddet gennem 2-4 snit i huden på cirka 1 cm hver.

Hvornår bruges artroskopi?

Artroskopi bruges til operationer i leddene. Metoden kan også bruges til undersøgelse, hvis anden undersøgelse og skanninger ikke kan give tilfredsstillende svar på årsag til ledproblemer.

Fordelen ved denne type operation er, at du typisk kan belaste og bruge et led umiddelbart efter operationen.

Tidligere anvendte man åbne operationer, hvor ledkapslen blev spaltet og skulle syes efter operationen, og det krævede lang tids aflastning efter operationen. Du undgår også store og skæmmende ar ved kikkertoperationer.

Artroskopi som undersøgelse

Som undersøgelse bruges artroskopi til at:

• Finde årsagen til hævelse, smerter eller indskrænket bevægelse i et led
• Til at vurdere meniskskader
• Til at se om ledbånd er slidte eller overrevne
• Til at se om der er skader eller slidtage på ledbrusken
• Det er yderst sjældent, at artroskopi udelukkende bruges til undersøgelse. Det skyldes, at moderne MR scanninger giver en meget god vurdering af forhold i knæleddet

Artroskopi som operativ metode

Artroskopi kan bruges som operativ metode til at:

• Fjerne en beskadiget menisk
• Sy en revnet menisk
• Rekonstruktion af korsbånd
• Til afglatning af bruskskader
• Fjernelse af "mus"
• Til at fjerne ledslimhinde ved bakteriel betændelse eller ved fortykket slimhinde

Hvordan udføres en artroskopi?

Undersøgelsen foregår på sygehus eller på ortopædiske specialklinikker.

Indgrebet foretages typisk i fuld bedøvelse. Indgrebet kan dog i visse tilfælde også foretages i lokalbedøvelse eller rygmarvsbedøvelse (epidural anæstesi).

Hvilken bedøvelse man vælger afhænger af indgrebets størrelse, og patientens eventuelle andre sygdomme og ønsker.

Små indgreb i knæleddet vil normalt kunne foretages ambulant, det vil sige, at du bliver udskrevet få timer efter indgrebet. Større indgreb i knæet og artroskopiske operationer i ankel og skulder kræver ofte et døgns ophold på sygehus.

Skal jeg sygemeldes efter undersøgelsen?

Det afhænger af dit arbejde, og størrelsen på det indgreb som er udført.

Generelt kræver små indgreb kortest sygemelding, mens større indgreb kan medføre behov for noget længere sygemelding. En meniskoperation i knæet kræver fx ofte et par ugers sygemelding.

Hvor sikkert er indgrebet?

Artroskopi er et indgreb, der har få bivirkninger eller komplikationer. De første dage og specielt det første døgn efter indgrebet, vil du ofte have en del smerter og ømhed omkring det led, der er undersøgt.

De fleste har kun få eller ingen gener, når de første dage er gået. I nogle få tilfælde kan ømhed og smerter dog vare en måneds tid.

Der har været rapporteret tilfælde af blodprop i læggen i tiden efter indgrebet. Der er ingen sikre tal på, hvor hyppigt det sker. Men alt tyder på, at sådanne episoder er meget sjældne. Blodpropper som giver symptomer ses hos under 1 %.

Ved alle operationer er der en risiko for infektion. Men den er mindre ved artroskopiske operationer end ved operationer, hvor leddet åbnes. Risikoen for betændelse efter artroskopi ligger på cirka 0,1 %.

Vil du vide mere? 

• Kikkertundersøgelse af næse, svælg og strube
• Bronkoskopi
• Meniskskader i knæet