Kapselendoskopi

Ole Haagen Nielsen

Speciallæge

Fakta

  • Kapselendoskopi er en undersøgelse, der kan anvendes i specielle situationer efter forudgående kikkertundersøgelser og/eller som supplement til forskellige radiologiske undersøgelser - herunder skanninger
  • Man sluger kapslen, der så filmer tarmen indefra. En speciallæge kan herefter gennemgå de indsamlede billeder og beskrive eventuelle abnorme fund

Hvad er kapselendoskopi?

En række sygdomme i tyndtarmen kan være vanskelige at udrede med de undersøgelser, som man hidtil har haft adgang til. En gastroskopi (øvre endoskopi) er en kikkertundersøgelse, hvor man indfører et bøjeligt rør via svælget og spiserøret. Denne undersøgelse når dog normalt kun ned til midt i tolvfingertarmen. Nedre endoskopi (koloskopi) af tyktarmen når ikke længere end få cm ind i tyndtarmen.

Røntgenbilleder af tyndtarmen kan have utilstrækkelig skarphed til at afdække sygdom eller andre abnormiteter. Det samme gælder for CT- og MR-skanninger, ultralyd og scintigrafier.

Kapselendoskopi er således et alternativ til undersøgelse af tyndtarmen efter, at man forudgående har gennemgået kikkertundersøgelser (dvs. gastroskopi og koloskopi).

Kapslen har indbygget kamera, lyskilde og batteri. Man sluger kapslen, og den føres ned igennem tarmen via de normale bevægelser i mave-tarm-kanalen.

Hvad bruges en kapselendoskopi til?

Andre endoskopiske teknikker vil ofte være nemmere, billigere og bedre end en kapselendoskopi. Man udfører derfor først de sædvanlige undersøgelser.

Hvis disse ikke giver nogen sikker afklaring på en sygdom eller tilstand i tyndtarmen, så kan kapselendoskopi blive nødvendig. Undersøgelsen er tilgængelig ved de fleste specialiserede mave-tarm-afdelinger på danske sygehuse.

Hvordan fungerer kapselendoskopet?

Kapslen sender billeder til en lille harddisk, som patienten bærer i et bælte. Ved undersøgelsens afslutning er der opsamlet flere tusinde enkeltbilleder, som kan afspilles som en flere timer lang film.

Hastigheden kan reguleres således, at filmen kan afspilles hurtigere. Hvis det går for hurtigt, kan væsentlige fund dog blive overset. Undersøgelsen er således ret tids-/ressourcekrævende for lægen, idet man endnu ikke har udviklet et pålideligt computerprogram, der kan aflæse filmene.

Kapslen kan ikke bruges igen. Den kommer ud med afføringen efter brug.

Se animation om kapselendoskopi

Hvordan forbereder jeg mig til kapselendoskopi?

Dagen før undersøgelsen skal man efter morgenmaden spise flydende kost indtil kl. 22 - og derefter faste. Efter man har indtaget kapslen, er der bestemte forholdsregler. Disse afhænger af kapseltypen og den del af tarmen som ønskes visualiseret. Man behøver ikke at opholde sig på sygehuset og kan gå på arbejde, hvis dette ikke medfører for kraftig fysisk aktivitet.

Erfaringer viser dog, at ovenstående forberedelser alligevel kan give en dårlig tømning af tarmen. Dette påvirker i høj grad kvaliteten af undersøgelsen. Nogle steder anbefaler man derfor at tømme tarmen forud for undersøgelsen. Hvis dette bliver nødvendigt, vil sygehuset give udførlig information om dette.

Det er ikke noget ubehag forbundet med at gennemføre selve undersøgelsen.

Hvad kan kapselendoskopi vise?

Kapselendoskopien er velegnet til at finde eksempelvis små blødende blodkar eller betændelsestilstande i tyndtarmen.

Hvor farlig er en kapselendoskopi?

En kapselendoskopi er som oftest helt ufarlig. Men hvis der er forsnævringer i tyndtarmen, kan kapslen blive "fanget" og kan her give anledning til tarmslyng (ileus).

Denne tilstand kan medføre, at et operativt indgreb bliver nødvendigt for at fjerne kapslen og genetablere normal passage i tarmen. Der findes imidlertid en destruérbar kapsel, dvs. en kapsel som opløses i tarmen. Denne kapsel kan man anvende som test (forløber), hvis der er mistanke om forsnævringer i afsnit af tarmen, f.eks. ved Crohns sygdom.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Ole Haagen Nielsen

Professor, overlæge, dr. med., Gastroenheden, Medicinsk Sektion, Herlev Hospital

Stine Sloth

Overlæge, Herlev Hospital, Endoskopienheden, Afdelingen for Mave-, Tarm- og Leversygdomme

Dorte Bojer

Alm. prakt. læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen