Gastroenterologi er læren om sygdomme i maven, tolvfingertarmen, tyndtarmen og tyktarmen samt leveren, bugspytkirtlen og galdevejssystemet
Udover sygehistorie og lægens undersøgelse vil der ofte være behov for:
Blodprøvetagning
Billedundersøgelser, f.eks. ultralyd, CT- eller MR-scanninger samt eventuelt kapselendoskopi
Endoskopi (kikkertundersøgelse)
Hvad er gastroenterologi?
Tegning af mave- og tarmsystemet
Gastroenterologi er læren om sygdomme i maven og fordøjelseskanalen. Det er et speciale, som omfatter sygdomme og tegn på sygdom i spiserøret, mavesækken, tolvfingertarmen, tyndtarmen, tyktarmen, endetarmen, leveren, galdevejene og bugspytkirtlen.
Sygdomme kan være sår, gener fra f.eks. mavesyre, betændelser, kræft, galdesten, sygdomme i leveren og forstyrrelser i kredsløbet.
Gastroenterologer er læger, som er eksperter i sygdomme i maven og fordøjelseskanalen. Hvis du har en sygdom i din mave eller tarme, vil en stor del af dine undersøgelser og behandling foregå på et ambulatorie på sygehuset, eller mens du er indlagt.
Undersøgelse af fordøjelsessystemet
De undersøgelser som indgår i din udredning for gener fra maven er:
Kortlæggelse af din aktuelle og tidligere sygehistorie
Din læges objektive undersøgelse af dig
Laboratorieundersøgelser, f.eks. blod- eller urinprøver
Billedundersøgelser, f.eks. ultralyd eller CT/MR-undersøgelser
Sygehistorie
Din sygehistorie kan hjælpe speciallægen i mave- og tarmsygdomme med at finde ud af, hvad dine gener fra maven eventuelt kan komme af. Lægen har brug for at høre præcis hvilke symptomer og gener du har, og hvordan disse har ændret sig over tid. Symptomerne kan f.eks. være:
Smerter
Gener fra f.eks. mavesyre
Kvalme og at du kaster op
At du bliver hurtigt mæt
At du er forstoppet eller har diarré
At du har meget luft i maven
At du taber dig i vægt uden at gøre noget for det
Under samtalen med lægen vil du typisk blive stillet spørgsmål som:
Hvornår startede dine gener?
Hvordan mærker du dine gener fra maven?
Hvordan har generne udviklet sig?
Hvad hjælper på dine gener og hvad gør dem værre?
Har du gener om natten?
Hvordan er din fysiske form?
Har du andre sygdomme, eller har du haft andre sygdomme?
Har du har prøvet noget medicin mod dine gener? Hvordan har det eventuelt virket?
Hvordan fungerer du på dit job og/eller i dit daglige liv?
Lægen vil også typisk spørge ind til flere detaljer om dine specifikke gener. Det kan være en god ide at overveje disse spørgsmål, inden du møder op hos lægen. På den måde kan du give lægen både relevant og nøjagtig information om dine gener. Det kan gøre dit forløb med at blive udredt lettere, og lægen kan nemmere og hurtigere give dig den rigtige diagnose og behandling.
Lægens undersøgelse
Lægen undersøger først og fremmest din mave for at finde ud af om den er øm, om der er udfyldninger samt normale lyde fra tarmene, og om din lever og milt har normal størrelse.
Du vil typisk også få undersøgt andre dele af kroppen end din mave. Du får eventuelt undersøgt din endetarm, og hvis du er kvinde, får du eventuelt undersøgt underlivet. På den måde kan lægen undersøge den nedre del af dit maveområde.
Lægen vil også se på dig og vurdere, om du ser syg ud, f.eks. om du er afmagret, bleg, har gulsot, tegn på skader af alkohol eller ar efter tidligere operationer.
Laboratorieundersøgelser
Du vil som regel få taget blodprøver, men lægen kan vælge at tage forskellige slags prøver, hvis der er behov for det. Du kan f.eks. få undersøgt din urin, dit hjerte med EKG eller om du har blod i din afføring.
Kikkertundersøgelser (endoskopi)
At få undersøgt dit fordøjelsessystem ved hjælp af billeder kan hjælpe din læge med at stille den rigtige diagnose.
Hvis du skal have undersøgt dit spiserør, mavesæk, tolvfingertarm, tyktarm eller endetarm, så vil lægen typisk lave en kikkertundersøgelse (endoskopi). Med en endoskopi kan lægen f.eks. se din tyktarm, men også tage prøver af vævet i tarmen. Hvis lægen vil undersøge mistænkelige forandringer i vævet i tarmen, så bliver en lille vævsprøve taget ud. Vævsprøven kan så blive vurderet i et mikroskop. Denne teknologi har overhalet undersøgelser med røntgen, som tidligere ofte blev brugt til at undersøge sygdomme i mave og tarme.
Billedundersøgelser
Der bruges også hyppigt ultralyd til at undersøge mavelidelser. CT- og MR-skanninger samt scintigrafier bruges ikke så ofte, men er også vigtige metoder, når man bliver udredt for sygdomme i mave og tarme.
Du kan også blive undersøgt med andre metoder, afhængigt af hvilke symptomer du har.