MR-skanning af hjernen

Hjernen

Hjernen udgør sammen med hjernestammen og rygmarven kroppens centralnervesystem. Hjernestammen er betegnelsen for overgangen mellem hjernen og rygmarven. Her ligger centret, som styrer blandt andet hjerte- og vejrtrækningsfunktionerne. Hjernen er beskyttet af kraniet og et væskefyldt hulrum omkring hjernemassen.

Hjernen består af en højre og en venstre hjernehalvdel. Den ydre del af hjernen, hjernebarken eller den grå substans, styrer de fleste af kroppens funktioner som syn, hørelse, tale, tænkning, bevægelser etc. Den indre del af hjernen, den hvide substans, består hovedsageligt af nervebaner, som knytter de forskellige dele af hjernen sammen, og som fører nerveimpulser op og ned i rygmarven.

Nervebanerne fra hjernebarken krydser over til modsat side i den hvide substans. Skader i venstre hjernehalvdel fører derfor til funktionstab i højre side af kroppen. Modsat fører skader i højre hjernehalvdel til funktionstab i venstre side af kroppen.

Hjernen er omgivet af en væske, cerebrospinalvæsken, som også omgiver rygmarven. Ved at stikke ind i den nedre del af ryggen, kan man tappe lidt af væsken ud for at se efter tegn på sygdom i centralnervesystemet.

Hvad er en MR-skanning?

Se artiklen om MR-skanning for uddybende beskrivelse af teknikken og undersøgelsen.

Sådan fungerer skanneren

Den del af kroppen, som skal undersøges, placeres i midten af skanneren. Her er det stærkeste magnetfelt. Skanneren sender radiobølger mod det område, som skal undersøges. Alt afhængigt af hvilket væv i kroppen disse radiobølger rammer, vil forskellige mængder af radiobølger optages. Det kraftige magnetfelt registrerer dette via antennen (radiomodtageren i skanneren). Signalerne bliver opfanget og sendt til en computer, som danner billederne.

Computerteknologi gør det muligt at fremstille billeder i mange planer. Der findes mange teknikker, som bruges til at påvirke MR-signalerne til at fremhæve bestemte typer væv.

Det kan være forskelligt fra hospital til hospital, hvordan undersøgelsen foregår.

Hvordan forbereder jeg mig?

Før MR-skanningen kan du spise, drikke og tage din medicin, som du plejer. Personalet på det sted, hvor du skal undersøges, informerer dig, hvis der er nogen særlig forberedelse til den pågældende MR-skanning.

Har du har behov for beroligende medicin (f.eks. på grund af klaustrofobi) eller for smertestillende medicin, kan du få det før undersøgelsen. Husk at tale med din egen læge om dit behov, da fremgangsmåden er forskellig fra afdeling til afdeling.

Det stærke magnetfelt, der bliver brugt ved MR-skanninger, påvirker alt jernholdigt metal i kroppen. Derfor er det vigtigt, at du og din læge i fællesskab udfylder et MR-kontrolskema, som sendes til den radiologiske afdeling sammen med henvisningen til MR-skanningen.

MR-kontrolskemaet er sikkerhed for, at du kan MR-skannes.

Følgende gælder:

Du kan muligvis ikke blive MR-skannet, hvis du har

• Pacemaker. Visse typer er godkendt til MR-skanning - spørg din radiologiske afdeling
• Metalklips i hjernen
• Hjælpemidler som f.eks. øreimplantat
• Insulinpumpe
• Elektroniske stimulatorer, der ikke kan fjernes
• Metalsplinter i øjne/krop

Det må du ikke have med/på ind i skannerrummet

• Alle former for magnetkort (Dankort, kreditkort m.m.)
• Hårpynt, smykker, ur og piercinger
• Tøj med metal f.eks. lynlåse, knapper og metaltråde
• Høreapparater og briller
• Mobiltelefoner og anden elektronik

Du kan godt blive MR-skannet selvom

• Du har plomber i tænderne
• Spiral i livmoderen
• Du har metalproteser indopereret - blot protesematerialet ikke er magnetisk

Hvis du skal have kontraststof

• Du kan godt blive MR-skannet med kontraststof, selvom du har nedsat nyrefunktion. Er din nyrefunktion svært nedsat (< 30 ml/min/ 1,73 min), skal der gå minimum 7 dage mellem to undersøgelser, der bruger kontraststof

Hvordan foregår undersøgelsen?

MR-skanningen foregår, mens du ligger på et leje i skanneren. Ved undersøgelsen lægger man en antenne (radiomodtager i skanneren) hen over hovedet, før skanningen starter. Antennen opfanger radiobølgerne, som er med til at danne MR-billederne. Ofte giver man kontraststof i en blodåre for at gøre forskellen mellem blodkar, organer og væv tydeligere.

Under undersøgelsen laver maskinen høje bankelyde. For at dæmpe støjen kan du få ørepropper og/eller hovedtelefoner, hvor du kan høre musik.

Du bliver hjulpet til rette på det leje, der kører dig på plads i MR-skanneren. Det er meget vigtigt, at du ligger stille under skanningen, så billederne bliver skarpe. Undersøgelsen tager normalt mellem 20 og 45 minutter.

Personalet betjener skanneren udenfor skannerrummet. De kan se og høre dig hele tiden. I har også mulighed for at tale med hinanden.

Hvis du har fået kontrast i forbindelse med undersøgelsen, skal du typisk observeres 30 minutter efter undersøgelsen. Dette skyldes, at de fleste allergiske reakationer opstår indenfor 30 minutter.

Hvad kan undersøgelsen vise?

MR-skanning af hjernen bruges til udredning af en lang række tilstande: Hjernesvulster, kræftspredning til hjernen (metastaser), multipel sklerose, blodprop i hjernen, epilepsi, sygdomme i bestemte områder af hjernen eller medfødte skader. Uafklarede neurologiske sygdomme og svulst på hørenerven kan også udredes med MR. En normal undersøgelse vil i de allerfleste tilfælde udelukke disse sygdomme.

Hvilke risici er der ved undersøgelsen?

Der er ingen kendte risici forbundet med MR-skanning af hovedet.

Hvis du har fået kontrast i forbindelse med undersøgelsen, kan du i sjældne tilfælde opleve bivirkninger. Sædvanligvis er de lette som eksempelvis kvalme, nældefeber eller metalsmag. Se også artiklen om kontraststoffer.

Vil du vide mere?

• Hjernesvulster
• Multipel sklerose
• Apopleksi - blodprop eller blødning i hjernen
• Hjernebetændelse
• Epilepsi
• Svulst på hørenerven
• Kontraststoffer
• MR af hjernen - for sundhedsfaglige

Illustrationer

• Hjernebark - oversigt medialt - set fra midten
• Hjerne, normal, MR
• Angiografi af hjernen, normal
• Øjne, MR, normal
• Hypofyse, MR, normal