Se artiklen om MR-Skanning for uddybende beskrivelse af teknikken og undersøgelsen.
MR-skanning er den metode, som kan give det bedste billede og detaljerede oplysninger om hjertets opbygning (anatomi) og funktion. Uden at stikke nåle eller katetre ind, og uden brug af ioniserende stråler, kan MR-skanning hjælpe med at stille diagnoser ved både medfødt og erhvervet hjertesygdom.
MR-undersøgelse af hjertet kan give gode billeder af hjertet set i forskellige planer. Herudover giver MR-skanning information om de forskellige funktioner, hjertet har.
Fx:
Hver af disse problemstillinger kræver dog hver sin specielle MR-optagelse. For at undgå at undersøgelsen tager unødig lang tid, skal skanningen derfor skræddersys til den enkelte patient.
Magnetisk Resonans Imaging (billedfremstilling) forkortes som MRI eller MR. En MR-skanner består af en kraftig magnet, en radiosender, en radiomodtager (antenne) og en computer. Komponenterne spiller sammen på en sådan måde, at de kan fremstille billeder af det indre af kroppen.
Der er forskellige typer af MR-skannere. Udover, at skannerne ser forskellige ud - de kan være åbne i begge ender eller åbne på tre sider - så har de også forskellige egenskaber. Du vil blive skannet i den skanner, der er bedst egnet til at undersøge netop dit problem.
MR-skanning bruger ikke ioniserende stråling som ved CT-skanning og røntgenundersøgelser. Det er ikke påvist, at MR-skanning og brugen af magnetfelt og radiobølger skulle have nogen skadelig effekt på mennesker.
Den del af kroppen, du skal have undersøgt, placeres i midten af skanneren. Her er det stærkeste magnetfelt. Skanneren sender radiobølger mod det område, som skal undersøges. Alt afhængigt af hvilket væv i kroppen radiobølgerne rammer, vil forskellige mængder af radiobølger optages. Det kraftige magnetfelt registrerer dette via antennen (radiomodtageren i skanneren). Signalerne bliver opfanget og sendt til en computer, som danner billederne.
Computerteknologi gør det muligt at fremstille billeder i mange forskellige planer. Der er mange teknikker, som kan bruges til at påvirke MR-signalerne til at fremhæve bestemte typer væv.
Det kan være forskelligt fra hospital til hospital, hvordan undersøgelsen foregår.
Før MR-skanningen kan du spise, drikke og tage eventuel medicin, som du plejer. Personalet på det sted, hvor du skal undersøges, informerer dig, hvis der er nogen form for forberedelse til den pågældende MR-skanning.
Har du behov for beroligende medicin (fx på grund af klaustrofobi) eller for smertestillende medicin, kan du få det før undersøgelsen.
Nogle gange kan det også være nødvendigt at give medicin, som sænker pulsen (ofte betablokkere), således at hjerte er mere roligt for at få de bedste billeder. Husk at tale med din læge om dit behov.
Det stærke magnetfelt, der bliver brugt ved MR-skanninger, påvirker alt jernholdigt metal i kroppen. Derfor er det vigtigt, at du og din læge i fællesskab udfylder et MR-kontrolskema, som sendes til den radiologiske afdeling sammen med henvisningen til MR-skanningen.
MR-kontrolskemaet er sikkerhed for, at du kan MR-skannes.
Følgende gælder:
Du kan muligvis ikke blive MR-skannet, hvis du har
Det må du ikke have med/på ind i skannerrummet
Du kan godt blive MR-skannet selvom
Hvis du skal have kontraststof
MR-skanningen foregår, mens du ligger på et leje i skanneren. Du får sat EKG-elektroder på, så man kan registrere hjerterytmen. Herefter lægger man en antenne (radiomodtageren i skanneren) hen over brystet, før skanningen starter. Antennen opfanger radiobølgerne, som er med til at danne MR-billederne. Ved nogle undersøgelser gives der kontraststof i en blodåre. Det gør man for at gøre forskellen mellem blodkar, organer og væv tydeligere.
Under undersøgelsen laver maskinen høje bankelyde. For at dæmpe støjen kan du få ørepropper og/eller hovedtelefoner, hvor du kan høre musik.
Du bliver hjulpet til rette på det leje, der kører dig på plads i MR-skanneren. Det er meget vigtigt, at du ligger stille under skanningen, så billederne bliver skarpe. Undersøgelsen tager som regel mellem 20 og 45 minutter.
Personalet betjener skanneren uden for skannerrummet. De kan se og høre dig hele tiden, og I har også mulighed for at tale med hinanden.
I tilfælde af en medfødt hjertefejl kan MR-skanning af hjertet bidrage til at kortlægge hjertefejlen og hjertets funktion. MR-skanning kan også bruges i kontrollen efter hjerteoperation.
MR-skanning af hjertet har endnu ikke nogen vigtig plads i undersøgelsen af patienter med snævre koronararterier (koronarsygdom – angina pectoris og hjerteinfarkt). Her er kontrastundersøgelse af kranspulsårene eller CT skanning af kranspulsårene bedre metoder. Dog ser det ud til, at metoden kan give sikre oplysninger om blodforsyningen til de forskellige områder af hjertet uden, at man behøver at lægge katetre ind i hjertet. Det er fordi, man får gode oplysninger om fungerende og ikke-fungerende hjertemuskulatur. Det er vigtigt, når man skal vurdere omfanget af skader efter et hjerteinfarkt.
Ved muskelsygdom i hjertet (kardiomyopati) giver MR-skanning gode billeder. MR-skanning af hjertet kan også være fordelagtig, når det gælder bedømmelse af klapfejl, sygdom i hjertehinden (perikardiesygdom) og andre langt sjældnere sygdomme.
Der er ingen kendte risici forbundet med MR-skanning af hjertet.
Kontraststoffet giver i sjældne tilfælde bivirkninger, som regel lette som fx kvalme, nældefeber eller metalsmag. Se artiklen om kontraststoffer for mere information.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
