Se MR-Skanning for uddybende beskrivelse af teknikken og undersøgelsen.
Den del af kroppen du skal have undersøgt, placeres i midten af skanneren. Her er det stærkeste magnetfelt. Skanneren sender radiobølger mod det område, som skal undersøges. Alt afhængigt af hvilket væv i kroppen radiobølgerne rammer, vil forskellige mængder af radiobølger optages. Det kraftige magnetfelt registrerer dette via antennen (radiomodtageren i skanneren). Signalerne bliver opfanget og sendt til en computer, som danner billederne.
Computerteknologi gør det muligt at fremstille billeder i mange forskellige planer. Der er mange teknikker, som kan bruges til at påvirke MR-signalerne til at fremhæve bestemte typer væv.
Det kan være forskelligt fra hospital til hospital, hvordan undersøgelsen foregår.
Før MR-skanning af knæleddet kan du spise, drikke og tage eventuel medicin, som du plejer. Personalet på det sted, hvor du skal undersøges, informerer dig, hvis der er nogen form for forberedelse til den pågældende MR-skanning.
Har du behov for beroligende medicin (f.eks. på grund af klaustrofobi) eller for smertestillende medicin, kan du få det før undersøgelsen. Husk at tale med din læge om dit behov inden undersøgelsen, da fremgangsmåden er forskellig fra afdeling til afdeling.
Det stærke magnetfelt, der bliver brugt ved MR-skanninger, påvirker alt jernholdigt metal i kroppen. Derfor er det vigtigt, at du og din læge i fællesskab udfylder et MR-kontrolskema, som sendes til den radiologiske afdeling sammen med henvisningen til MR-skanningen.
MR-kontrolskemaet er sikkerhed for, at du kan MR-skannes.
Følgende gælder:
Du kan muligvis ikke blive MR-skannet, hvis du har
Det må du ikke have med/på ind i skannerrummet
Du kan godt blive MR-skannet selvom
Hvis du skal have kontraststof
Du kan godt blive MR-skannet med kontraststof, selvom du har nedsat nyrefunktion. Er din nyrefunktion svært nedsat (< 30 ml/min/ 1,73m2 ), skal der gå minimum 7 dage mellem to undersøgelser, hvor der bruges kontraststof.
MR-skanningen foregår, mens du ligger på et leje i skanneren. Ved undersøgelse af knæleddet lægger man en antenne (radiomodtageren i skanneren) direkte på knæet, før skanningen starter. Antennen opfanger radiobølgerne, som er med til at danne MR-billederne.
Under undersøgelsen laver maskinen høje bankelyde. For at dæmpe støjen kan du få ørepropper og/eller hovedtelefoner, hvor du kan høre musik.
Du bliver hjulpet til rette på det leje, der kører dig på plads i MR-skanneren. Det er meget vigtigt, at du ligger stille under skanningen, så billederne bliver skarpe.
Undersøgelsen tager normalt mellem 20 og 45 minutter.
Personalet betjener skanneren udenfor skannerrummet. De kan se og høre dig hele tiden. I har også mulighed for at tale med hinanden.
MR-skanning af knæleddet giver information om knogle- og bløddelsskader.
Bløddelsskader er meget tydelige ved MR-skanning. Derfor er MR-skanning første valg af undersøgelse, hvis man har mistanke om f.eks. menisk- eller korsbåndsskade. MR-skanning kan i nogle tilfælde erstatte en kikkertundersøgelse (diagnostisk artroskopi).
MR-skanning kan også bruges ved udredning af svulster i knogle og bløddele, ved skader på brusk samt infektioner.
Ved mistanke om knogleskader vil du i langt de fleste tilfælde få foretaget en almindelig røntgenundersøgelse. Kun hvis der er tale om komplicerede knoglebrud, kan det være nødvendigt at supplere røntgenundersøgelsen med en MR-skanning.
Der er ingen kendt risiko forbundet med at få knæleddet MR-skannet.
Kontraststoffet giver i sjældne tilfælde bivirkninger - som regel lette som f.eks. kvalme, nældefeber eller metalsmag, se også artiklen om kontraststoffer.
Knæleddet er leddet mellem lårbenet og lægbenet. Det er et hængselled, som først og fremmest bevæger sig fremover og bagover. Når knæleddet er bøjet, kan det også rotere til en vis grad indover og udover.
Inde i knæleddet er ledfladerne dækket med brusk. To mindre bruskskiver, meniskerne, ligger mellem de to knogler.
Midt inde i leddet er der to stærke ledbånd, som holder de to knogler tæt på hinanden. Da disse ledbånd krydser hinanden, kaldes de korsbåndene (forreste og bagerste).
Ledhulen er beskyttet af ledkapslen, som desuden bidrager til at holde de to knogler sammen. Ledkapslen består blandt andet af stærke ledbånd, som sammen med korsbåndene giver leddet støtte og stabilitet.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
