Renografi, skintigrafi af nyrerne (voksne)

Lars Thorbjørn Jensen

Speciallæge

Fakta

  • Ved en renografi undersøger man, om de to nyrer fungerer lige godt, og om de har normal placering, form og størrelse
  • Samtidig viser undersøgelsen, om nyrebækkener, urinledere og blære er normale og har normal funktion
  • Renografi bruges ofte ved mistanke om nyresten, hvor det er vigtigt at vide, om urinen kan komme forbi en sten
  • Ved mistanke om medfødte forandringer i nyrer eller urinveje, viser renografien, hvordan funktionen er for hver enkelt nyre

Om nyrerne

Vi har to nyrer. De ligger ind mod bagvæggen af bughulen, på hver side af rygsøjlen og i niveau med de nederste ribben.

Nyrerne er bønneformede, og er 10-12 cm lange.

Nyrebækkenet hænger sammen med nyrerne og opsamler urinen. Fra nyrebækkenet løber urinen gennem urinlederne ned til urinblæren og derfra ud gennem urinrøret. Blodet strømmer til nyrerne gennem en stor pulsåre (nyrearterien), som afgår fra hovedpulsåren i bughulen.

De vigtigste opgaver for nyrerne er at rense blodet for affaldsstoffer, deltage i reguleringen af væskebalancen i kroppen og udskille nogle hormoner, der styrer dannelsen af røde blodlegemer og blodtrykket.

Hvis du øger dit indtag af væske, fx ved at drikke større mængder i løbet af en dag, så vil nyrerne udskille mere urin.

Hvad er en skintigrafi?

Ved en skintigrafi får du en lille mængde af et radioaktivt sporstof ind i kroppen. Sporstofferne er lavet, så de optages i de organer i kroppen, der skal undersøges.

Ved renografi begynder optagelsen af billeder samtidig med, at sporstoffet sprøjtes ind i en blodåre.

Under optagelsen ligger man på et leje over et apparat (gammakamera), der registrerer, hvor og hvordan sporstoffet bliver optaget og udskilt.

Når undersøgelsen er slut, dannes der billeder - skintigrammer - der vurderes af lægen.

Der foretages også beregninger på billederne, så det er muligt at få tal for, hvor godt hver enkelt nyre har det.

Der laves grafer til hjælp for lægen, der vurderer undersøgelsen.

 

Hvad er en renografi?

Renografi udføres for at undersøge nyrernes funktion og for at påvise sygdomme, skader eller defekter i nyrevævet.

Der gives et sporstof, der optages og udskilles i nyrerne, så der både fås oplysninger om selve nyrerne og om urinvejene.

Der laves billeder (skintigrammer) af nyrernes lejring, form og størrelse samt nyrebækkener, urinledere og urinblære.

På en graf ses det tidsmæssige forløb, som ved nedsat nyrefunktion giver vigtige oplysninger til lægen.

Ved meget nedsat nyrefunktion er det ikke muligt af lave en renografi, da udskillelsen af sporstoffet er for lille.

Hvornår foretages renografi?

Renografi bruges meget ofte ved nyresten, hvor der er mistanke om, at stenen stopper for urinens vej til blæren.

Personer med nyresten vil ofte få lavet flere renografier i et forløb.

Ved mistanke om medfødte forandringer i nyrerne eller urinvejene (hesteskonyre, kagenyre og vandrenyre), laver man en renografi for at se, om forandringerne har betydning for nyrefunktionen.

Efter traumer (slag mod nyrerne efter uheld) kan renografien vise, om urinen løber gennem urinlederne eller ved siden af.

Undersøgelsen kan også være nyttig ved vurderingen af nyresvigt, før og efter operationer på nyrer, urinveje og gynækologiske operationer, og som opfølgning af patienter efter nyretransplantation.

Sådan foregår undersøgelsen

  • Undersøgelsen starter med, at det radioaktive sporstof sprøjtes ind i en blodåre i armen, mens du ligger på et leje med et gammakamera placeret nedenunder
  • Undersøgelsen tager 20 minutter, hvor du skal ligge stille
  • De tidlige billeder viser de store blodkar og begge nyrer, dernæst ses aktivitet i nyrevævet og så i nyrebækken og urinledere og urinblæren
  • Undersøgelsen varer i alt ca. 45 minutter

Hvilke forberedelser er der til undersøgelsen?

For at få så god en undersøgelse som muligt er det vigtigt, du har drukket rigeligt med væske. Derfor får du 1 L væske (vand, saft) én time før undersøgelsen.

Hvad kan man finde?

Undersøgelsen viser fordelingen af nyrefunktionen mellem den højre og venstre nyre, nyrernes lejring, form og størrelse. Afløbet fra nyrerne gennem nyrebækkenerne og urinlederne viser, om der er helt eller delvist stop (forsnævring eller sten).

Videre udredning vil nogle gange være påkrævet. De mest almindelige undersøgelser er da ultralydsskanningCT-skanning eller MR-skanning.

Er der nogen risiko ved undersøgelsen?

Den mængde radioaktivitet, der bruges, er så lille, at der ikke er en sundhedsmæssig risiko.

Den gennemsnitlige strålebelastning er mindre 1 mSv, hvilket svarer til det en dansker får fra den normale baggrundsstråling på 4-5 måneder.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Lars Thorbjørn Jensen

Overlæge, dr. med., klinisk lektor, Klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling, Herlev Hospital

Anne Søndergaard

Speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen