Renografi, skintigrafi af nyrerne (børn)

Om nyrerne

Vi har to nyrer, som ligger ind mod bagvæggen af bughulen på hver side af rygsøjlen og i niveau med de nederste ribben.

Nyrerne er bønneformede og er ved fødslen 5 cm lange og vokser til 10-12 cm hos voksne.

De vigtigste opgaver for nyrerne er, at:

• Rense blodet for affaldsstoffer
• Deltage i reguleringen af væskebalancen i kroppen
• Udskille nogle hormoner, der styrer dannelsen af røde blodlegemer og regulerer blodtrykket

Hvad er en skintigrafi?

En skintigrafi er en måde at tage billeder af kroppens organer på, hvor du får en lille smule radioaktivt sporstof ind i kroppen.

Sporstofferne er lavet, så de optages i de organer i kroppen, der skal undersøges. Ved en renografi er sporstoffet lavet, så det optages og udskilles i nyrerne.

Ved en renografi begynder man at tage billeder, samtidig med at sporstoffet sprøjtes ind i en blodåre.

Hos små børn lægger lægen et lille plasticrør i en blodåre på armen. Hos større børn er det personalet på den nuklearmedicinske afdeling, der stikker. Der smøres tit bedøvende creme på huden inden stikket.

Når billederne bliver taget, ligger barnet på et leje over et apparat (gammakamera), der registrerer, hvor og hvordan sporstoffet bliver optaget og udskilt.

Små børn ligger i en vugge af skumgummi. Større børn ligger på lejet, der nogle gange er så bredt, at en voksen kan ligge ved siden af og berolige barnet.

Når undersøgelsen er slut, dannes der billeder - skintigrammer - der vurderes af lægen.

Der foretages beregninger på billederne, så det er muligt at få et tal for, hvor godt hver enkelt nyre har det. Der laves også grafer til hjælp for lægen, der vurderer undersøgelsen.

Hvordan foregår undersøgelsen?

• Barnet lægges på lejet, og kameraet indstilles
• Sporstoffet sprøjtes ind i en blodåre, samtidig med at optagelsen af billeder starter
• Optagelsen tager 20 minutter, hvor det er vigtigt, at barnet ligger stille
• De tidlige billeder viser de store blodkar og begge nyrer, dernæst ses aktivitet i nyrevævet, så i nyrebækken, urinleder og til sidst i urinblæren
• Med forberedelse, optagelse og afslutning tager undersøgelsen cirka 45 minutter, hvis barnet er roligt
• Det er vigtigt, at barnet har fået rigeligt at drikke op til undersøgelsen. Hvis barnet bliver ammet, er det en god idé at gøre det lige før undersøgelsen, da barnet så vil være søvnigt og eventuelt falde i søvn

Hvornår skal børn have lavet en renografi?

Hos børn bruges renografi til at vurdere, hvor meget hver enkelt nyre laver, og hvordan nyrebækkenerne er. Ofte sker det, hvis der ved ultralydsundersøgelse i graviditeten er påvist forstørrede nyrebækkener. Renografien kan så bruges til at vurdere, om der skal gøres noget.

Ved mistanke om medfødte forandringer i nyrerne (dobbeltnyre, hesteskonyre, kagenyre og vandrenyre) eller urinvejene, laver man en renografi for at se, om forandringerne har betydning for nyrefunktionen.

Efter uheld med slag mod nyrerne, bruges renografi til at undersøge, om urinen løber gennem urinlederne eller ved siden af. Det viser også, om selve nyren har taget skade.

Hvilken forberedelse er der til undersøgelsen?

For at få et godt resultat er det vigtigt, at barnet har drukket rigeligt med væske op til undersøgelsen.

Barnet skal gerne drikke, hvad der svarer til 10 milliliter per kilo legemsvægt. Barnet kan fx drikke mælk, vand eller saftevand.

Hvad kan renografien vise?

Undersøgelsen viser fordelingen af nyrefunktionen mellem den højre og den venstre nyre, samt nyrernes lejring, form og størrelse.

Desuden kan større uregelmæssigheder i nyrernes væv ses. Afløbet gennem nyrebækkenerne og urinlederne viser, om der er forstørret nyrebækken, og om der er skade på urinvejene.

Nogle gange skal der supplerende undersøgelser til at vise, hvad der er i vejen. De mest almindelige supplerende undersøgelser er ultralydsskanning, CT-skanning og MR-skanning.

Er der nogen risiko ved undersøgelsen?

Den mængde radioaktivitet, der bruges, er så lille, at der ikke er en reel sundhedsrisiko. 

Den gennemsnitlige strålebelastning er mindre end 1 millisievert (mSv), hvilket svarer til det, en dansker får fra den naturlige baggrundsstråling på 4 måneder.

Hvis du vil vide mere

• Ultralydsskanning af nyrer og urinveje
• CT-skanning af nyrer og urinveje
• CT-angiografi
• Nuklearmedicinske undersøgelser og risiko
• Renografi - skintigrafi af nyrerne (for sundhedsfaglige)