Vi har to nyrer, som ligger ind mod bagvæggen af bughulen på hver side af rygsøjlen og i niveau med de nederste ribben.
Nyrerne er bønneformede og er ved fødslen 5 cm lange og vokser til 10-12 cm hos voksne.
De vigtigste opgaver for nyrerne er, at:
Rense blodet for affaldsstoffer
Medvirke til at regulere væskebalancen i kroppen
Udskille nogle hormoner, der styrer dannelsen af røde blodlegemer og regulerer blodtrykket
En skintigrafi er en måde at tage billeder af kroppens organer på ved hjælp af en lille smule radioaktivt sporstof, der sprøjtes ind i kroppen.
Sporstofferne er lavet, så de optages i de organer i kroppen, der skal undersøges. Ved en renografi er sporstoffet lavet, så det optages og udskilles i nyrerne. Så kan nyrernes form, lejring og afløbet fra nyrerne undersøges.
Ved en renografi begynder man at tage billeder, samtidig med at sporstoffet sprøjtes ind i en blodåre via et lille plastikrør.
Hos små børn lægges plasticrøret ofte på børneafdelingen. Hos større børn er det personalet på den nuklearmedicinske afdeling, der stikker. Der smøres tit bedøvende creme på huden inden stikket.
Når billederne bliver taget, ligger barnet på et leje over et apparat (gammakamera). Apparatet registrerer, hvor og hvordan sporstoffet bliver optaget og udskilt.
Små børn ligger i en vugge af skumgummi. Større børn ligger på lejet, der nogle gange er så bredt, at en voksen kan ligge ved siden af og berolige barnet.
Når undersøgelsen er slut, dannes der billeder - skintigrammer - og laves grafer - renogrammer- der vurderes af lægen.
Der foretages beregninger på billederne, så det er muligt at få et tal for, hvor godt hver enkelt nyre fungere.
Barnet lægges på lejet, og kameraet indstilles
Sporstoffet sprøjtes ind i en blodåre, samtidig med at optagelsen af billeder starter
Optagelsen tager 20 minutter, hvor det er vigtigt, at barnet ligger stille
De tidlige billeder viser de store blodkar og begge nyrer, dernæst ses aktivitet i nyrevævet, så i nyrebækken, urinleder og til sidst i urinblæren
Afhængig af årsagen til undersøgelsen, kan barnet også fået vanddrivende middel sprøjtet ind i blodåren i forbindelse med undersøgelsen
Med forberedelse, optagelse og afslutning tager undersøgelsen cirka 45 minutter, hvis barnet er roligt
Det er vigtigt, at barnet har fået rigeligt at drikke op til undersøgelsen. Hvis barnet bliver ammet, er det en god idé at gøre det lige før undersøgelsen, da barnet så vil være søvnigt og eventuelt falde i søvn
Hos børn bruges renografi til at vurdere, hvor meget hver enkelt nyre laver, hvordan nyrebækkenerne er, og hvordan afløbet fra nyren er.
Renografi kan laves, hvis der ved ultralydsundersøgelse af barnets nyrer er påvist forandringer. Det kunne være forstørrede nyrebækkener påvist hos barnet under graviditeten eller forandringer (f.eks. forskel i størrelse) efter urinvejsinfektioner. Renografien kan være med til at vurdere, om der skal gøres noget.
Ved mistanke om medfødte forandringer i nyrerne (dobbeltnyre, hesteskonyre, kagenyre og vandrenyre) eller urinvejene, laver man en renografi for at se, om forandringerne har betydning for nyrefunktionen hos barnet.
Efter uheld med slag mod nyrerne, bruges renografi til at undersøge, om urinen løber gennem urinlederne eller ved siden af. Det viser også, om selve nyren har taget skade.
For at få et godt resultat er det vigtigt, at barnet har drukket rigeligt med væske op til undersøgelsen.
Barnet skal gerne drikke, hvad der svarer til 10 milliliter æske per kilo legemsvægt. Barnet kan fx drikke mælk, vand eller saftevand.
Undersøgelsen viser fordelingen af nyrefunktionen mellem den højre og den venstre nyre, samt nyrernes lejring, form og størrelse.
Desuden kan større uregelmæssigheder i nyrernes væv ses. Afløbet gennem nyrebækkenerne og urinlederne viser, om der er forstørret nyrebækken, og om der er skade på urinvejene.
Nogle gange skal der supplerende undersøgelser til at vise, hvad der er i vejen. De mest almindelige supplerende undersøgelser er ultralydsskanning, CT-skanning og MR-skanning.
Den mængde radioaktivitet, der bruges, er så lille, at der ikke er en reel risiko for barnets sundhed.
Den gennemsnitlige strålebelastning er mindre end 1 millisievert (mSv), hvilket svarer til det, en dansker får fra den naturlige baggrundsstråling på 3 måneder.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Disclaimer: Patienthåndbogen