Skintigrafi ved bevægeforstyrrelser

Lars Thorbjørn Jensen

speciallæge

Fakta

  • Ved mistanke om Parkinsons sygdom, hvor symptomerne ikke er helt tydelige, udføres en skintigrafi af hjernen
  • Ved undersøgelsen anvender man et af to radioaktive sporstoffer, der ikke påvirker de normale fysiologiske processer i kroppen
  • Det ene stof hedder FP-CIT, hvor billederne optages med en SPECT-skanner
  • Det andet stof hedder PE2i, hvor billeder optages med en PET-skanner
  • Begge undersøgelser viser et tre-dimensionalt billede af, hvor høj aktiviteten er i de områder af hjernen, der er påvirket ved Parkinsons sygdom

Hvad er en nuklearmedicinsk undersøgelse?

Ved en nuklearmedicinsk undersøgelse giver man små mængder af et radioaktivt sporstof ind i kroppen.

Sporstofferne er lavet, så de bliver optaget i de organer i kroppen, der skal undersøges.

Undersøgelsen foregår i to trin

  1. Først sprøjtes sporstoffet ind i en blodåre.
  2. Dernæst er der en ventetid, hvor stoffet får tid til at blive optaget i organet

Når sporstoffet er optaget, skal du ligge på et leje i et apparat (gammakamera eller PET-skanner).

Apparatet drejer langsomt rundt om kroppen og registrerer, hvor sporstoffet er optaget.

Når undersøgelsen er slut, dannes der et billede - et skintigram - der vurderes af lægen.

Hvad er en nuklearmedicinsk undersøgelse af hjernen ved bevægeforstyrrelser?

De nuklearmedicinske undersøgelser ved mistanke om Parkinsons sygdom viser de områder af hjernen, der er påvirket ved Parkinsons sygdom.

Mængden af sporstof i hjernen er et mål for aktiviteten i områderne. Jo lavere optagelse af sporstof er, jo tydeligere er forandringerne, og jo mere fremskreden er sygdommen.

Hvornår overvejes skanning ved bevægeforstyrrelser?

Undersøgelsen er aktuel ved uklare symptomer hos patienter med bevægeforstyrrelser. Ofte vil undersøgelsen hos en speciallæge i neurologi give en sikker diagnose, men i nogle tilfælde er symptomerne ikke sikre. I disse tilfælde kan en skanning komme på tale.

Hvilke forberedelser er der?

Det er nødvendigt, at du kan ligge stille under skanningen, som tager 30-45 minutter. Det er derfor en fordel af have en pårørende med til skanningen.

Hvordan foregår undersøgelsen?

Efter ankomst på afdelingen lægges du på et leje og får lagt en tynd kanyle i armen, som regel ved albuebøjningen. Der indsprøjtes en lille mængde sporstof og skylles efter med saltvand.

Efter 2-3 timers ventetid er stoffet optaget i hjernen, og du skal ind til skanneren. Selve skanningen, hvor du ligger på lejet i apparatet, tager 30-45 minutter. For at hindre hovedbevægelser, som gør billederne utydelige, skal du ligge med hovedet i en skålformet holder.

Hvad bruges skanningen til?

Når en patient har bevægelsesforstyrrelser, er der flere mulige årsager til det.

Ved den almindelige undersøgelse af en neurolog, vil det som regel være muligt at afgøre, om bevægelsesforstyrrelserne skyldes Parkinsons sygdom eller andre sygdomme. Nogle gange er sygdomsbilledet dog ikke helt klart. Her kan skanningen vise, om det er Parkinsons sygdom eller en anden sygdom med forstyrrelser i bevægelserne.

Er der nogen risiko ved undersøgelsen?

Der ikke er en reel sundhedsmæssig risiko ved undersøgelsen, fordi det er en meget lille mængde radioaktivitet, der bruges.

Den gennemsnitlige strålebelastning er 4 mSv, hvilket svarer til det en dansker får fra den normale baggrundsstråling på 1½ år.

Hvis du vil vide mere

Kilder

Fagmedarbejdere

Lars Thorbjørn Jensen

overlæge, dr. med., klinisk lektor, Klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling, Herlev Hospital

Anne Søndergaard

speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen