Binyrerne befinder sig over nyrerne og er adskilt fra nyrerne.
Binyrerne producerer livsvigtige hormoner, blandt andet kortisol og adrenalin, som kontrollerer en række af kroppens funktioner. Desuden er binyrerne med til at regulere nyrernes funktion, da de danner et hormon, der hedder aldosteron.
Binyrerne består af to områder:
Med to forskellige sporstoffer kan skintigrafi vise marven og barken hver for sig.
Skintigrafi er en undersøgelse, hvor kroppen tilføres små mængder radioaktive sporstoffer.
Undersøgelsen foregår i to etaper.
Først sprøjtes sporstoffet ind i blodet, som regel i en blodåre ved albuebøjningen. Sporstoffet er lavet sådan, at det koncentreres i de organer i kroppen, som man ønsker at undersøge.
Billedoptagelsen foretages ved hjælp af et gammakamera, som registrerer, hvor sporstoffet er i kroppen. Denne del af undersøgelsen tager ca. 2 timer.
Billederne fra en skintigrafi kaldes skintigrammer. Et normalt skintigram af binyrerne viser normal beliggenhed og størrelse og er uden tegn på svulster i kirtlerne.
Skintigrafi af binyremarven udføres først og fremmest for at påvise svulster. Det er som regel svulster (fæokromocytomer), der producerer øgede mængder hormoner af typen katekolaminer (adrenalin, noradrenalin).
Nøjagtig lokalisering af svulsten er vigtig, fordi operation er den mest effektive behandling. Skintigrafien er ofte nødvendig, da det kan være vanskeligt at se svulsten under operationen.
Hos børn med neuroblastomsvulster udføres ofte binyremarvskintigrafi, da man kan se svulsten og dens eventuelle spredning på en binyremarvskintigrafi.
Skintigrafi af binyrebarken udføres som led i udredningen af sygdomme, hvor forhøjet blodtryk skyldes for høj udskillelse af hormonet aldosteron. Sygdommen kaldes Conns syndrom. Desuden bruges undersøgelsen til af finde ud af, hvilken af binyrerne der er syg, når der er forhøjet udskillelse af hormonet kortisol. Sygdommen kaldes Cushings syndrom.
I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at give medicin, der nedsætter binyrernes normalfunktion. Medicinen gives i én til to uger og gør, at skintigrafien er mere præcis.
Før undersøgelsen og så længe undersøgelsen varer, skal du have et tilskud af jod, som forhindrer, at det radioaktive sporstof optages i skjoldbruskkirtlen.
På den første undersøgelsesdag får du indsprøjtningen med sporstoffet, senere kommer du tilbage til billedoptagelse.
Ved binyremarvskintigrafi kommer du dagen efter, ved binyrebarkskintigrafi kommer du efter 4 dage og de næstfølgende dage.
I binyremarven bruges undersøgelsen til påvisning af svulster. Over 90 % af fæokromocytomer findes i bughulen, og ligger dermed udenfor binyrerne, men langt de fleste kan påvises med skintigrafi.
I binyrebarken bruges undersøgelsen til at finde ud af, om det er en svulst, der er årsag til hormonforstyrrelser, og om det er i højre eller venstre binyre eller eventuelt i begge.
Inden for de seneste år er det blevet almindeligt at udføre PET-skanninger i stedet for almindelige skintigrafier af binyremarven. Undersøgelsen foretages med et sporstof, der hedder F-DOPA. For binyrebarken benyttes sporstoffet metomidate til PET-skanninger. Det er forventningen, at PET-skanninger helt vil erstatte skintigrafierne.
Ved skintigrafi af binyrebarken er stråledosis 50-70 mSv, hvilket svarer til 20 års normal baggrundsstråling i Danmark. Der vil derfor være en øget risiko for unge mennesker for senere i livet at udvikle kræft. Undersøgelsen bruges derfor kun sjældent og overvejende på personer over 40 år, hvor strålefølsomheden er lav.
Ved skintigrafi af binyremarven er stråledosis 5 mSv, hvilket svarer til knap to års normal baggrundsstråling i Danmark. Der er derfor ingen reel sundhedsmæssig risiko ved undersøgelsen.
Ved brug af PET-undersøgelse (F-DOPA og metomidate) er stråledosis er stråledosis 3-4 mSv, svarende til ét års baggrundsstråling.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
