Lungerne ligger i brystkassen og består af en venstre og en højre lunge.
Luft kommer ned i lungerne fra svælget via luftrøret, de to hovedbronkier og efterhånden stadig mindre bronkier, indtil de ender i bittesmå lungesække, alveolerne.
I alveolerne kan ilt i den indåndede luft komme over i blodet, og kuldioxid, der er en affaldsgas fra organer, kan komme fra blodet og ud i alveolen og udåndes via luftvejene.
Blodet strømmer fra højre hjertekammer gennem lungekredsløbet og tilbage til venstre hjerteforkammer.
Lungekredsløbet betegnes også det lille kredsløb. I lungekredsløbet ændres blodet fra at være fattigt på ilt til at være rigt på ilt.
Ved en skintigrafi får du en lille mængde radioaktivt sporstof ind i kroppen.
Sporstofferne er lavet, så de bliver optaget i de organer i kroppen, man ønsker at undersøge.
Undersøgelsen foregår i to trin. Først sprøjtes et sporstof ind i en blodåre. Dernæst er der en kortere eller længere ventetid, hvor stoffet får tid til at blive optaget i organet.
Når sporstoffet er optaget, skal du ligge på et leje i et apparat (gammakamera).
I nogle tilfælde drejer apparatet langsomt rundt om kroppen og registrerer, hvor sporstoffet er optaget.
Når undersøgelsen er slut, bliver der dannet et billede (et skintigram), der vurderes af lægen.
Lungeskintigrafi foregår ved, at radioaktive sporstoffer gives som indsprøjtning i blodet (til undersøgelse af blodgennemstrømningen) og gennem den indåndede luft (til undersøgelse af luftgennemstrømningen).
Når sporstoffet sprøjtes ind i blodet, vil skintigrammerne vise blodgennemstrømningen i lungerne.
Når det radioaktive sporstof tilføres med indåndingsluften, vil skintigrammerne vise, hvor godt lungerne bliver "gennemluftet".
Ved at sammenholde billederne af blodgennemstrømningen og luftforsyningen kan lægen se, om der er blodpropper i lungerne. Blodpropper ses som områder i lungerne uden blodforsyning, men med normalt luftskifte.
Undersøgelsen kan også bruges før operation på lungerne.
Lungeskintigrafi bruges oftest ved mistanke om blodprop i lungerne (lungeemboli).
Når sporstoffet strømmer ind i lungerne gennem blodet, vil blodstrømmen - og dermed sporstoffet - efter en evt. blodprop være nedsat. Det ses på skintigrammerne ved, at der ikke kommer sporstof til områderne.
Undersøgelsen bruges også til at følge behandling af blodpropper med medicin, der kan opløse propperne.
Undersøgelsen viser, hvor stor en del af lungerne, som fungerer normalt. Den bruges inden lungeoperationer.
Undersøgelsen bruges i særlige tilfælde, som ved medfødte misdannelser i hjerte og lunger og andre sjældne lungesygdomme.
Undersøgelsen består af to dele.
Undersøgelse af blodgennemstrømningen (perfusionsskintigrafi) og undersøgelse af luftgennemstrømningen (ventilationsskintigrafi)
Undersøgelsen varer 30-45 minutter, hvor du ligger på et smalt leje i et gammakamera (der kan se ud om som en CT-skanner), hvor fordelingen af sporstofferne i lungerne optages.
Som regel bliver billederne optaget tre-dimensionelt (SPECT), hvor gammakameraet drejer langsomt rundt om brystkassen.
Undersøgelsen viser blodtilførslen til lungevævet. Den udføres enten efter ventilationsskintigrafien eller samtidigt hermed.
Sporstoffet sprøjtes ind i en blodåre, som regel i albuebøjningen.
Indenfor kort tid er sporstoffet nået til lungerne, hvor det i en kort periode er i de tynde blodkar (kapillærerne).
Undersøgelsen viser luften i lungerne. Skintigrammer (billeder) optages efter, at du har trukket vejret med den radioaktive gas eller aerosol.
Når den radioaktive gas eller aerosol indåndes, følger den de samme veje som luften gør ved normal vejrtrækning. Er der unormale forhold, som ændrer luftstrømmen, kan det ses på skintigrammerne.
Undersøgelsen kan suppleres med en CT-skanning.
Der er ingen forberedelser til undersøgelsen, men ved ventilationsskintigrafi er det vigtigt, at kunne tage nogle dybe indåndinger, når du bliver bedt om det.
Den mængde radioaktivitet, der bruges, er så lille, at der ikke er en reel sundhedsmæssig risiko.
Den gennemsnitlige strålebelastning er 3 mSv, hvilket svarer til det, en dansker får fra den normale baggrundsstråling på ét år.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
