Milten (se tegning) befinder sig øverst til venstre i bughulen under mellemgulvet. Selvom milten fjernes ved en operation, kan der være miltvæv tilbage andre steder i bughulen. Miltvævet kan nedbryde blodpladerne (trombocytterne) og medføre øget tendens til blødning. Det kan derfor være vigtigt at påvise miltvæv udenfor den normale milt.
Skintigrafi er en undersøgelse, hvor kroppen tilføres små mængder radioaktive stoffer - sporstoffer.
Undersøgelsen foregår i tre trin
Ved skintigrafi af milten ophobes de røde blodlegemer i miltvæv.
Undersøgelsen bruges til at påvise rester af miltvæv hos patienter med lavt antal blodplader (trombocytopeni), hvor milten allerede er fjernet ved operation. Undersøgelsen kan også bruges til at vise, om der er én eller flere milte (bimilte), for eksempel efter en ulykke, hvor selve milten er fjernet, men hvor der er rester af miltvæv i bughulen.
Sporstoffet, patientens egne røde blodlegemer, der er mærket radioaktivt, sprøjtes ind i en blodåre.
Der tages billeder af maven efter ca. 15 min.
Undersøgelsen tager ca. 3 timer i alt.
Der er ingen forberedelser til selve undersøgelsen.
Med undersøgelsen kan man påvise tilbageværende miltvæv eller bimilte. Hvis der er bimilte, kan man vælge at fjerne dem ved en operation.
Den mængde radioaktivitet, der bruges, er så lille, at der ikke er en reel sundhedsmæssig risiko.
Den gennemsnitlige strålebelastning er 1 mSv, hvilket svarer til det en dansker får fra den normale baggrundsstråling på 4 måneder.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
