Nyreskintigrafi bruges til at vurdere:
Skintigrafi er en undersøgelse, hvor der gives en lille mængde af et radioaktivt sporstof ind i kroppen. Sporstoffet er udvalgt, så det optages i de organer i kroppen, der skal undersøges.
Undersøgelsen foregår normalt i to trin; indgift af sporstof og optagelse af billeder.
Hos små børn lægges der et tyndt plasticrør i en blodåre på armen. Der udleveres bedøvende creme inden. Det er ofte personalet på børneafdelingen, der stikker. Hos større børn er det personalet på nuklearmedicinsk afdeling, der stikker.
Først gives sporstoffet i en blodåre, som regel ved albuen. Når sporstoffet er givet, vil der være en ventetid på 1-2 timer, hvor sporstoffet optages i de organer, der skal undersøges, i dette tilfælde nyrerne.
Inden optagelse af billeder er det vigtigt, at barnet drikker så meget som muligt. Børn, der ammes, bliver tit søvnige af at få mælk, og det er godt, så kan de sove under optagelse af billederne. Det er vigtigt, at barnet ligger stille under optagelserne.
Når sporstoffet er optaget efter 1-2 timer, laves der billeder på et gammakamera, der registrerer, hvor i kroppen sporstoffet er, og hvor meget der er.
Små børn ligger i en vugge af skumgummi på lejet over kameraet, mens de større børn ligger på selve lejet. Nogle gange er lejet så bredt, at det er muligt for en voksen at ligge ved siden af barnet under optagelsen.
En nyreskintigrafi bruges til af vise:
Børnelægerne bruger undersøgelsen til at vurdere, om der er særlige forholdsregler, der skal tages for barnet.
Efter traumer mod nyrerne ser lægen efter, om nyrerne har mistet funktion i en større elle mindre del, så behandling kan overvejes.
Der er ingen forberedelse til undersøgelsen.
Det er dog vigtigt, at barnet kan ligge stille i op til 10 minutter af gangen.
Undersøgelsen kan derfor tage længere tid, end der står i patientinformationen, da det afhænger af, om barnet kan ligge stille fra starten.
Barnet må meget gerne sove under optagelsen af billederne.
Den mængde radioaktivitet, der bruges, er så lille, at der ikke er en reel sundhedsmæssig risiko.
Den gennemsnitlige strålebelastning er mindre en 1 mSv, hvilket svarer til 3-4 måneder af den stråling, en dansker får fra den normale baggrundsstråling.
Mennesket har to nyrer. De ligger ind mod bagvæggen af bughulen på hver side af rygsøjlen og i niveau med de nederste ribben.
Nyrerne har bønneform og er cirka 5 cm lange ved fødslen og 10-12 cm hos voksne. Nyrerne udskiller affaldsstoffer fra kroppen, regulerer salt og væskebalancen, medvirker til dannelse af røde blodlegemer og er med til at styre blodtrykket.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
