Skintigrafi af nyrerne (børn)

Christian Eickhoff Haarmark Nielsen

Speciallæge

Fakta

Nyreskintigrafi kan bruges til at undersøge:

  • Hvor godt hver nyre fungerer for sig

  • Hvordan funktionen er fordelt mellem de to nyrer

  • Om nyrerne ligger, som de skal

  • Om der er dannet ar eller varige skader efter nyrebækkenbetændelse

  • Kan bruges til at vurdere, hvor alvorlig en skade på nyrerne er efter et slag eller andet traume

Hvad er en nyreskintigrafi?

Skintigrafi er en undersøgelse, hvor der gives en lille mængde af et radioaktivt sporstof ind i kroppen. Sporstoffet er udvalgt, så det optages i de organer i kroppen, der skal undersøges. Ved nyreskintigrafi er det nyrerne der undersøges.

Undersøgelsen foregår normalt i to trin; indgift af sporstof og optagelse af billeder.

Hos små børn lægges der et tyndt plasticrør i en blodåre på armen. Der udleveres bedøvende creme inden. Det er ofte personalet på børneafdelingen, der stikker hos mindre børn. Hos større børn er det personalet på nuklearmedicinsk afdeling, der stikker.

Først gives sporstoffet via plasticrøret i en blodåre, som regel ved albuen. Når sporstoffet er givet, vil der være en ventetid på 2-3 timer, hvor sporstoffet optages i nyrerne.

Inden optagelse af billeder er det vigtigt, at barnet drikker så meget som muligt. Børn, der ammes, bliver tit søvnige af at få mælk, og det er godt, så kan de sove under optagelse af billederne. Det er vigtigt, at barnet ligger stille under optagelserne.

Når sporstoffet er optaget efter 2-3 timer, laves der billeder på et gammakamera. Kameraet registrerer, hvor i kroppen sporstoffet er, og hvor meget der er.

Små børn ligger i en vugge af skumgummi på lejet over kameraet, mens de større børn ligger på selve lejet. Nogle gange er lejet så bredt, at det er muligt for en voksen at ligge ved siden af barnet under optagelsen.

Hvad viser en nyreskintigrafi?

En nyreskintigrafi bruges til af vise:

  • Om der er forskel på nyrernes størrelse

  • Hvordan funktionen er fordelt mellem nyrerne

  • Om der er en anderledes placering af nyrerne, fx hestesko-nyre

  • Om der er skade på nyrevævet efter nyrebækken-betændelse

  • Om der er skade på nyrerne efter et traume mod nyrerne (slag mod nyrerne efter uheld)

Børnelægerne bruger undersøgelsen til at vurdere, om der er særlige forholdsregler, der skal tages for barnet.

Efter traumer mod nyrerne ser lægen efter, om nyrerne har mistet funktion i en større elle mindre del, så behandling kan overvejes.

Hvordan forbereder jeg mig?

Der er ingen forberedelse til undersøgelsen.

Det er dog vigtigt, at barnet kan ligge stille i op til 10 minutter af gangen.

Undersøgelsen kan derfor tage længere tid, end der står i patientinformationen, da det afhænger af, om barnet kan ligge stille fra starten.

Barnet må meget gerne sove under optagelsen af billederne.

Er der nogen risiko ved undersøgelsen?

Den mængde radioaktivitet, der bruges, er så lille, at der ikke er en reel risiko for barnets sundhed.

Den gennemsnitlige strålebelastning er omtrent 1 mSv. Det svarer til 3-4 måneder af den stråling, en dansker får fra den normale baggrundsstråling.

Om nyrerne

Mennesket har to nyrer. De ligger ind mod bagvæggen af bughulen på hver side af rygsøjlen og i niveau med de nederste ribben. 

Nyrerne er bønneformede og er cirka 5 cm lange ved fødslen og 10-12 cm hos voksne. Nyrerne har flere opgaver. De: 

  • Udskiller affaldsstoffer fra kroppen

  • Regulerer salt og væskebalancen,

  • Er  med til at regulere blodtrykket

  • Medvirker til dannelse af røde blodlegemer

Læs mere om nyrer og urinveje.

Hvis du vil vide mere

Kilder

Fagmedarbejdere

Christian Eickhoff Haarmark Nielsen

Cheflæge, Ph.d., Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital

Annika Norsk Jensen

Speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen