Hvad er en knoglemarvsprøve?
Knoglemarven er det organ i kroppen, som producerer blodets celler (kroppens blodfabrik).
En undersøgelse af knoglemarven er en analyse af knoglemarvens sammensætning af celler. Denne undersøgelse udføres i de tilfælde, hvor resultat af blodprøver giver en mistanke om, at knoglemarven enten er udgangspunkt for en sygdom, eller på anden måde er involveret i en sygdomsproces, og hvor blodprøver i sig selv ikke er nok til at stille diagnosen.
En knoglemarvsprøve anvender man til at undersøge knoglemarvens sammensætning af celler - dels i et mikroskop, dels ved såkaldt immunhistokemisk undersøgelse og flowcytometri, hvor cellerne mærkes med særlige antistoffer, der farver de typer af celler, som man ønsker at undersøge for. Man har derved cellernes "fingeraftryk". Det kan bruges til at stille diagnosen, og til at lede efter sygdommen senere hen ved kontrolundersøgelser.
Endelig anvendes knoglemarvscellerne også til kromosomanalyse og undersøgelse af mutationer i de syge cellers gener (undersøgelse af cellernes arvemateriale). Denne undersøgelse har stor betydning for valg af behandling og prognosen for den enkelte patient.
Blodet og knoglemarven
Blodet består af to hoveddele, blodceller og plasma. Plasma er den væske, som blodcellerne flyder rundt i. Blodcellerne består af røde og hvide blodceller samt blodplader.
Knoglemarven er et aktivt væv med rigelig forsyning af blod. Den producerer de fleste af dine blodceller:
- De røde celler (iltbærende)
- Blodplader (medvirker ved størkning af blodet)
- De fleste hvide celler (medvirker især til at bekæmpe infektioner)
Hos voksne findes aktiv bloddannende marv kun i det centrale skelet. Det svarer til det område, som vil dækkes af en gammeldags svømmedragt og en badehætte.
Knogler i arme og ben indeholder fedtrig, ikke-aktiv marv, men den kan omdannes til aktiv, bloddannende marv hos voksne, hvis kroppen har behov for at producere flere blodceller.
En voksen person på 70 kg kropsvægt har cirka 1 kg aktiv knoglemarv.
Hos raske børn og unge indeholder alle knogler i hele kroppen aktiv bloddannende marv.
Produktion af blodceller
Produktionen af blodceller i knoglemarven starter fra såkaldte stamceller (moderceller). Disse deler sig, og der dannes nye celler. De nye celler er i starten umodne, efterhånden modnes de enten som røde eller hvide blodceller eller som blodplader. Når de er modne, bevæger blodcellerne sig ud af "produktionsområdet" og opfanges af blodet.
Sygdomme kan påvirke blodcellerne i knoglemarven. Disse forstyrrelser kan omfatte alle typer af blodceller, eller de påvirker kun én type celler. Sygdommene der udgår fra knoglemarven, eller som påvirker marven, er således meget forskellige.
Vævsprøve fra knoglemarven
Når lægen skal stille diagnosen ved blodsygdomme og infektionssygdomme, skal man af og til tage prøver af knoglemarven. Prøven kan være helt afgørende for at stille en sikker diagnose og for at planlægge den rigtige behandling.
Vævsprøve fra knoglemarven tages som regel fra hoftekammen. Det sker ved, at lægen i lokalbedøvelse stikker en nål ind i marven og suger knoglemarvsvæske ud. Herefter borer man et stykke væv ud af knoglemarven (biopsi).
Undersøgelsen foretages, imens man er vågen. Alle får tilbudt lokalbedøvelse. Nogle hospitalsafdelinger tilbyder desuden beroligende medicin og/eller lattergas.
Hvordan forbereder jeg mig?
Før en undersøgelse af knoglemarven vil du blive grundigt informeret af lægen og sygeplejersken om undersøgelsens formål og den måde, som undersøgelsen foregår på.
Hvis du modtager blodfortyndende medicin, kan der i nogle tilfælde være behov for, at denne medicin sættes på pause i 1 til 5 dage. Dette afhænger af, hvilket blodfortyndende lægemiddel du får, og af hvor højt dit niveau af blodplader er i blodprøverne. Du skal spørge hospitalet, om din medicintype skal pauseres inden undersøgelsen, eller om du kan fortsætte den som vanligt.
Derudover skal du ikke forberede dig til undersøgelsen, men blot følge den rådgivning, som du får før og under undersøgelsen.
Selve prøvetagningen
Undersøgelsen foretages, imens man er vågen og ligger ned på en undersøgelsesbriks. Alle får tilbudt lokalbedøvelse. Nogle hospitalsafdelinger tilbyder desuden beroligende medicin og/eller lattergas.
Prøvetagningen kan give noget ubehag i form af smerte ved det sted, hvor nålen stikkes ind. Du kan efterfølgende mærke lidt ubehag i nogle dage dér, hvor du er blevet stukket.
Mens prøven bliver taget, ligger du på et leje eller en briks. Før nålen stikkes ind, rengør og desinficerer lægen eller sygeplejersken det område på huden, hvor du skal stikkes, og du får lokalbedøvelse svarende til det sted, hvor du skal stikkes.
Lægen fører nålen ind gennem huden og knoglens yderste lag. Når nålen er på plads, suges 5 til 10 ml marvvæske ud i en sprøjte. I forbindelse med udsugningen bliver du bedt om at trække vejret dybt ind; på den måde mærker du mindre ubehag.
Herefter borer man et stykke væv ud (biopsi). Denne biopsi er cirka 2 mm i diameter og 15-20 mm lang. Når nålen er fjernet, presses der på på det sted, hvor du er stukket, indtil blødningen standser. Området dækkes med en lille bandage.
Du bør hvile i en halv time efter undersøgelsen.
Opfølgning efter prøvetagningen
Komplikationer er sjældne, men de vigtigste er blødning og infektion.
Blødning kan vise sig som sivende, rødt blod fra selve stikkanalen. Den kan også vise sig som en bule under huden, der udvikler sig til blå-lilla misfarvning henover balden i de næstfølgende dage.
Infektion/betændelse kan skyldes hudbakterier i stikkanalen. Dette viser sig ved varme, rødme og smerte i området. Desuden kan der sive gulligt sekret (pus) fra stikkanalen. Kun i særdeles sjældne tilfælde opstår der infektion i selve knoglen (osteomyelitis).
Hvis du får feber, hovedpine eller en usædvanlig smerte, rødme eller pus på det sted, hvor du er stukket, er det tegn på infektion. Du skal da straks kontakte den afdeling, hvor du har fået foretaget undersøgelsen.
I sjældne tilfælde sker det, at bedøvelsesmidlet fra indstikket er sivet ud i vævet og ned over baldemusklen. Dette kan lamme nogle nerver til balden og benet, hvilket står på i et par timer. Hvis du oplever dette, kan benet føles sovende, og det føles usikkert at gå. Denne komplikation retter sig igen af sig selv, og er ganske sjælden.
Hvad kan knoglemarvsprøven vise?
Prøven fra knoglemarven giver oplysninger om unormal fordeling af celler i knoglemarven, herunder forekomst af kræftceller. Det kan både dreje sig om kræft i knoglemarvens celler (f.eks. knoglemarvskræft/myelomatose, lymfeknudekræft/lymfom og leukæmi) og spredning til knoglemarven af kræftceller fra en kræftsygdom et andet sted i kroppen.
En undersøgelse af knoglemarven kan også bidrage til at finde frem til årsagen til blodmangel (nedsat produktion af røde og hvide blodceller samt blodplader).
Hos nogle personer laver kroppen for mange af de normale celler. Dette vil vise sig med karakteristiske fund i knoglemarvsundersøgelsen. Disse sygdomme kaldes "kroniske myeloproliferative lidelser", og har ikke et andet godt dansk navn.
I visse tilfælde kan det også være nødvendigt at udføre en undersøgelse af knoglemaven, når man vil finde årsagen til en infektion.
Hos personer med jernmangel vil knoglemarven vise tomme jerndepoter.
Hvor farlig er en knoglemarvsprøve?
Undersøgelsen er ufarlig - men kan i sjældne tilfælde give længerevarende blødning fra det sted, hvor man er stukket. I meget sjældne tilfælde kan der opstå betændelse i knoglen eller svarende til der, hvor man blev stukket. Se detaljerne ovenfor.
Vil du vide mere?
