Knogletæthed er et mål for graden af knogleskørhed
Knogletæthedsmåling måler tætheden af knoglemineraler i skelettet
Den mest brugte teknik betegnes DXA-skanning (Dual-energy X-ray Absorptiometry)
Undersøgelsen udsætter dig for meget beskeden røntgenstråling, den er uden ubehag og er nem at udføre
Foto af DXA skanner. Kilde: Klinisk Fysiologisk afdeling, Herlev Hospital
Hvad er knogletæthed?
Vores skelet ændrer sig, som årene går. Når vi bliver ældre, vil knoglerne indeholde mindre kalk (kalcium). Knoglerne bliver skrøbelige og vil lettere kunne brække eller synke sammen. Når det sker, er der opstået knogleskørhed, på fagsprog osteoporose. Kvinder får langt hyppigere knogleskørhed end mænd.
Knogletæthed er et mål for graden af knogleskørhed. En knogletæthedsmåling måler tætheden af knoglemineraler i skelettet. Til at måle dette anvender man en røntgenskanning, som kaldes DXA-skanning (Dual-energy X-ray Absorptiometry).
Hvordan foregår knogletæthedsmålinger?
Med DXA-skanningen røntgenfotograferer man hoften og lænderygsøjlen. Du skal ligge i ro under undersøgelsen, som kan tage op til 20 minutter. Ved hjælp af røntgenstrålerne kan man beregne tætheden af knoglemineral i knoglerne.
Forskning har vist, at denne metode giver mere pålidelige resultater end andre metoder. Den udsætter dig for meget beskeden stråling, den er uden ubehag og er nem at udføre.
Man opfatter knogletætheden i hofte og lænderyg som et godt mål på knogletætheden i skelettet i øvrigt.
Forberedelser
En DXA-skanning kræver ingen specielle forberedelser fra din side
Tag tøj på med mindst mulig metal
Der er ingen ubehag knyttet til undersøgelsen
Strålingsbelastningen er lav
Hvad er unormale knogletæthedsværdier?
For at kunne afgøre om dine målinger af knogletætheden er normale eller unormale, sammenligner man din knogletæthed med den knogletæthed, som yngre raske biologiske kvinder har. Knogletætheden er nemlig højeste i en ung alder. Hvis dine knogletæthed er klart lavere end disse værdier, fortæller målingen, at du har knogleskørhed. Undersøgeren bruger tal fra en tabel til at vurdere dette.
Selv om undersøgelsen skulle vise, at du har knogleskørhed, behøver det ikke at betyde, at du får gener af det. Risikoen for at få knoglebrud som følge af knogleskørhed varierer nemlig meget fra person til person.
Hvornår foretager man knogletæthedsmålinger?
Man foretager ikke rutinemæssige målinger af knogletæthed i Danmark. Det skyldes, at der er stor usikkerhed om nytten af de målinger, man får. Undersøgelsen bør kun bruges, hvis resultatet kan få konsekvenser for behandling eller forebyggelse.
Man vil som regel måle knogletætheden hos personer over 50 år, som har fået et såkaldt lavenergibrud. Lavenergibrud er brud, som typisk opstår ved fald fra samme højde. Disse brud sidder oftest i lændedelen af rygsøjlen, lårbenshalsen eller underarmen.
Også personer, som har høj risiko for at få knogleskørhed pga. andre sygdomme eller medicin, bør få målt deres knogletæthed regelmæssigt. Det samme gælder kvinder, som har to eller flere af følgende risikofaktorer:
Man måler desuden regelmæssigt knogletætheden hos personer, som bliver behandlet for knogleskørhed. Det gør man for at vurdere virkningen af behandlingen.