Som led i udredningen af sygdomme i centralnervesystemet kan man udtømme lidt af cerebrospinalvæsken (forkortet CSV). Det gøres med en lumbalpunktur. En tynd nål stikkes ind mellem ryghvirvlerne og ind gennem hinderne (dura) til rummet med spinalvæske. Indstikket foretages i lænderyggen nedenfor rygmarven, hvilket vil sige L3-L4 eller L4-L5. Der er derfor ikke risiko for skade på rygmarven. Spinalvæsken tappes ud i et prøvetagningsglas.
Indstikket foretages altid i lænderyggen, som også kaldes lumbaldelen, deraf navnet lumbalpunktur. Punktur betyder at stikke, punktere. Se tegning af lumbalpunktur, set fra siden.
Ved lumbalpunktur kan man måle trykket i spinalvæsken. Man inspicerer væskens udseende inklusive farve og uklarheder - spinalvæsken er hos raske personer krystalklar og farveløs. På laboratoriet analyseres indholdet, og man kan undersøge væsken i et mikroskop for at se efter celler.
I forbindelse med tilstande som hjernehindebetændelse (meningitis), hjerneblødning (subaraknoidalblødning), kræftsygdom i centralnervesystemet og multipel sklerose udfører man som regel lumbalpunktur.
I nogle tilfælde foretages lumbalpunktur for at give bedøvelse (spinalbedøvelse og epiduralbedøvelse), medicin indgift med visse former for kemoterapi eller indsprøjtning af kontraststoffer i forbindelse med røntgenundersøgelse af rygmarven (myelografi).
Før lægen stikker dig i ryggen, vil han eller hun ofte lokalbedøve huden for at mindske generne.
Under punkturen ligger du på siden med ryggen godt krummet. Indstikstedet vaskes og afsprittes grundigt. Det gør man for at forhindre, at bakterier bliver ført ind i spinalkanalen.
Lægen vil derefter føre den tynde og lange nål ind gennem huden mellem to ryghvirvler og ind i spinalkanalen. Væsken kan herefter dryppe ud af nålen, og opsamles i prøvetagningsglas. Det kan lindre ubehaget, hvis du trækker vejret dybt i forbindelse med stikket.
Det hænder, at lægen må stikke flere gange for at få nålen rigtigt placeret. I den forbindelse kan du få smerter, der stråler ned i det ene ben. Det kan skyldes, at lægen har skubbet til en nerve, hvilket i sig selv ikke er farligt.
Når tilstrækkelig spinalvæske (CSV) er hentet ud, trækkes nålen ud og der påsættes plaster.
Efter lumbalpunkturen bør du drikker rigeligt med væske, gerne med koffein i - såsom kaffe eller cola. Det skyldes, at det formentlig mindsker risikoen for at udvikle hovedpine.
Efter lumbalpunkturen kan man i sjældne tilfælde få hovedpine (< 5%). Hovedpine er hyppigere efter stik med større nåle. Der anvendes typisk lidt tykkere nåle, når der er mistanke om meningitis/hjernehindebetændelse, Denne komplikation er yderst sjældent med mindre nåle, der f.eks. også bruges til bedøvelse. Man mener, at hovedpinen skyldes, at der siver spinalvæske ud gennem hullet i hinden (dura) omkring spinalvæsken.
Hovedpinen kommer som regel først et døgn efter lumbalpunkturen. Hovedpinen er diffus og kan ledsages af utilpashed og svimmelhed. Hovedpinen forværres, når man står eller sidder op, og bedres når man ligger ned.
Symptomerne forsvinder af sig selv i løbet af få dage. Ved behov kan du tage smertestillende medicin. Undtagelsesvis må lægerne lukke hullet ved at indsprøjte lidt af dit eget blod ind, der hvor spinalvæsken blev taget ud, hvorved blodet lukker hullet i hinden.
Man kan også få smerter i ryggen på det sted, man er blevet stukket. Smerterne kan behandles med betændelsesdæmpende middel. Nakke-ryg stivhed kan forekomme ved blodtilblanding i spinalrummet, men kræver ingen særlig behandling.
Andre alvorlige komplikationer er meget sjældne.
Cerebrospinalvæsken eller blot spinalvæsken (forkortet CSV) er en klar, farveløs væske. Denne væske dannes inde i hjernens hulrum (hjerneventriklerne). Der produceres dagligt ca. 500 ml cerebrospinalvæske, men på et givet tidspunkt er der kun 120-150 ml væske i systemet hos voksne. CSV cirkulerer langsomt rundt mellem ventrikelsystemet og rummet udenom hjernen og rygmarven.
Væsken fungerer som en hydraulisk støddæmper. Rystelserne af slag og stød mod hovedet bliver dæmpet, og alvorlige skader på hjernen og rygmarven mindskes. Derudover bidrager CSV til at regulere trykket inde i kraniet, forsyne nervevævet med næringsstoffer og til at fjerne affaldsprodukter.
CSV har en anden kemisk sammensætning end blod. Sygdom kan ændre sammensætningen på CSV. Eksempelvis kan røde og hvide blodlegemer komme over i CSV som følge af henholdsvis blødning og hjernehindebetændelse.
Der er ingen direkte forbindelse mellem blodet og CSV. Blodhjerne-barrieren varetager kontrollen og transport.
Trykket i CSV kan stige ved blokering i CSV-systemet. Det kaldes populært for vand i hovedet, som også kaldes: hydrocephalus.
Centralnervesystemet består af hjernen og rygmarven, som er forbundet. Mens hjernen er beskyttet af kraniet, er rygmarven beskyttet af rygsøjlen. Rygsøjlen består af ryghvirvler (knogler) og ledbånd som stabiliserer hvirvlerne indbyrdes. Rygmarven afgiver nerver, som ligger beskyttet af spinalvæske (egentlig cerebrospinalvæsken, cerebro betyder hjerne) og omkringliggende hinder tæt på ryghvirvlerne.
Mellem knoglehvirvlerne i rygsøjlen er der bruskskiver (diskus) på "indersiden" af rygmarven. Skiverne fungerer som stødpuder, så ryggen er bøjelig og kan "fjedre", når vi bevæger os.
Rygmarven strækker sig fra hjernen og ned til starten af lænderyggen (L2). Ud fra rygmarven afgår nerver, som sikrer nerveforsyningen til kroppen nedenfor hovedet (se tegning). Nerverne går ud parvis, en på henholdsvis højre og venstre side, svarende til hvert niveau imellem ryghvirvlerne.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
