Hjertet består af to forkamre og to hjertekamre. Iltfattigt blod fra kroppen strømmer til højre forkammer og pumpes derefter ned i højre hjertekammer. Herfra bliver blodet via lungepulsåren pumpet ud i lungerne.
I lungerne skiller blodet sig af med affaldsgasser og får tilført ilt. Blodet bliver herefter samlet i venstre forkammer og pumpet ned i venstre hjertekammer. Herfra bliver det pumpet ud i kroppens store kredsløb gennem hovedpulsåren og de øvrige pulsårer.
Udvendigt på hjertet løber hjertets egne blodårer, kranspulsårerne (koronararterierne). De forsyner via forgreninger selve hjertemusklen med ilt og næring. Ved koronarsygdom er der indsnævringer og evt. tillukninger af kranspulsårerne. Det betyder, at hjertemusklen ikke får så meget ilt.
Koronarangiografi (koronararteriografi eller KAG) er en røntgenundersøgelse af kranspulsårerne. Et tyndt, bøjeligt plastrør bliver ført fra pulsåren i lysken eller i armen via hovedpulsåren ind til kranspulsårerne. Så sprøjter man et kontrastmiddel ind gennem røret, der gør kranspulsårerne synlige med røntgen. Formålet er at vurdere, om der er åreforkalkning, indsnævringer eller aflukninger i kranspulsårerne.
Ved en normal undersøgelse er der ingen indsnævringer eller aflukninger.
Hvis koronarangiografien viser indsnævringer eller aflukninger, behandler man ofte disse forsnævringer i samme arbejdsgang vha. en ballonbehandling, som kaldes PCI (koronar angioplastik). Ved indgrebet bliver de forsnævrede blodkar udvidet. Når det er muligt, indsætter man ofte også en stent. Det er et lille rundt gitter, der skal hjælpe med at holde åren åben efter indgrebet.
Nogle mennesker har let åreforkalkning, men ingen betydelige indsnævringer. Her behandler man med medicin.
Se animation om koronar arteriografi
Undersøgelsen bliver foretaget for at undersøge, om der er sygdom i hjertets kranspulsårer. En evt. behandling kan være en ballonudvidelse eller hjertekirurgi (by-pass-operation). Koronarangiografi kan påvise forskellige grader af forkalkninger og forsnævringer i kranspulsårerne.
Undersøgelsen bliver typisk udført hos:
Koronarangiografi kan også blive foretaget ved nye gener hos personer, der fx tidligere har fået foretaget by-pass-operation.
Et tyndt, bøjeligt plastrør bliver ført ind til hjertet via en pulsåre. Indstikket sker som regel i pulsåren i armen, men kan i nogle gange også være i lysken under let lokalbedøvelse. Røret bliver ført til hjertet via en af de store pulsårer. Indføringen sker under røntgengennemlysning, hvor lægen og som regel også patienten kan følge med på en TV-skærm.
Åbningerne til kranspulsårerne findes lige ved hovedpulsårens klapper, og kateteret føres ind i de to hovedarterier efter tur. Indsprøjtning af kontrast gør kranspulsårerne synlige, og de bliver filmet fra flere vinkler under undersøgelsen (se video). I forbindelse med indsprøjtningerne af kontrast bliver undersøgelser optaget og lagret elektronisk.
Undersøgelsen bliver foretaget i et undersøgelseslaboratorium under sterile betingelser og med dæmpet belysning. Personen ligger ned, og hjertets elektriske aktivitet registreres hele tiden med EKG. Hvis der er behov for det, kan man få beroligende medicin.
Efter undersøgelsen via pulsåren i armen laver man en trykforbinding over indstiksstedet, som kan fjernes efter ca. 2 timer, hvor man kan sidde i en stol eller ligge i en seng. Tidligere var det mere almindeligt at foretage undersøgelsen via en pulsåre i lysken, men det er ikke så tit man gøre det i dag. Hvis man har anvendt adgang via lysken, skal man som regel ligge nogle timer for at forhindre blødning fra indstiksstedet, da det er en større pulsåre.
Du skal ikke være fastende til undersøgelsen, og normalt skal der ikke ændres på din medicin. Hvis du er i behandling med metformin for sukkersyge, skal du stoppe med behandlingen 2-3 dage før undersøgelsen.
Du bør tisse før indgrebet.
Hvis du er allergisk overfor jod, skal du oplyse det, da kontrastvæsken indeholder jod.
Du får tilsendt informationsmateriale inden undersøgelsen. Her finder du anbefalinger og de forholdsregler, som du skal følge.
Bortset fra det første stik ved bedøvelse af huden, er undersøgelsen ikke forbundet med smerte. Enkelte oplever et mindre ubehag. Ved indsprøjtningen af kontrast kan man føle hjertebanken og varmefornemmelse i kroppen i ganske kort tid.
Ved undersøgelser gennem armen kan man typisk stå op efter en time. Hvis du får smerter og ubehag på indstiksstedet, kan det være udtryk for, at der siver blod ud i vævet omkring blodåren. Man anbefaler, at du ligger ned i nogle timer, hvis undersøgelsen er blevet udført via lysken.
Selv om det er sjældent, kan der komme komplikationer som:
Undersøgelsen foregår rutinemæssigt på flere af landets største sygehuse af meget trænede læger. Alvorlige komplikationer er yderst sjældne. Hvis du er meget åreforkalket, kan der komme komplikationer i form af skade på pulsårerne i både hjertet og de store årer. Dødsfald i forbindelse med undersøgelsen sker hos under 1 ud af 1000 patienter.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
