Er du og din læge blevet enige om, at du skal have foretaget en undersøgelse, hvor der muligvis skal bruges kontraststof, er det vigtigt, at du fortæller:
Skal du have lavet en CT-skanning eller MR-skanning med kontraststof, så vil din læge også spørge:
Informationen er vigtig, da kontraststof, som alle andre former for lægemidler, kan give bivirkninger. Kendskab til din situation gør, at der ved undersøgelsen kan tages hensyn, så risikoen for bivirkninger gøres mindst mulig.
Til langt de fleste MR-skanninger hvor man bruger kontraststof, bruger man kontraststof med gadolinium. Gadolinium er et tungmetal. Ved at binde tungmetallet til et molekyle bestående af kulstof, ilt, brint m.m. kan man indkapsle tungmetallet. På den måde udsættes kroppen ikke for større mængder gadolinium.
MR kontraststof er en klar væske. Kontraststoffet bliver udskilt med urinen. Det sker normalt hurtigt. Hvis du har raske nyrer, vil næsten alt kontraststof være ude af kroppen efter 24 timer. Hvis nyrefunktionen er nedsat, vil det tage længere tid.
Kontraststof bliver brugt til nogle MR-skanninger, så blodkar, organer og vævsforskelle bedre kan ses på billederne. Du får kontraststoffet sprøjtet ind i en blodåre på armen.
Kontraststof bliver kun brugt til de skanninger, hvor det kan bidrage med ekstra information.
Lige efter kontraststoffet er givet, kan du føle lidt varme. Kvalme, opkastning, hovedpine og allergiske reaktioner kan forekomme. Svære bivirkninger ses meget sjældent.
Har du en nyresygdom, skal man være forsigtig med at give visse typer MR kontraststoffer.
Har du urinsyregigt, diabetes, nyresygdom eller forhøjet blodtryk, så skal du have kontrolleret din nyrefunktion med en blodprøve inden skanning. Blodprøven må typisk være op til 3 måneder gammel. Ud fra svaret vil lægerne på radiologisk afdeling tage stilling til, om det er bedst for dig at få udført MR-skanningen, eller om en anden undersøgelse vil være bedre i din situation. Den læge, der har henvist dig, kan også vejlede dig.
Hvis du har svært nedsat nyrefunktion eller er i dialyse, må du kun få en lille mængde kontrast, og det skal være nogle bestemte kontraststoffer. Der skal gå mindst 7 dage mellem to undersøgelser med kontraststof.
Du vil kun få tilbudt en undersøgelse med MR kontraststof, hvis fordelen ved at bruge kontraststoffet overstiger den risiko, der måtte være ved ikke at få det.
Ved nogle kontraststoffer skal du vente med at amme i 24 timer. Mælken skal malkes ud i de 24 timer og smides væk. Hvis du ammer, kan du evt. kontakte afdelingen inden undersøgelsen for nærmere oplysninger om forholdsregler.
Det er meget lidt kontraststof, der passerer over i mælken.
Jodholdigt kontraststof bruges til CT-skanninger og gennemlysningsundersøgelser. Kontraststoffet sprøjtes ind i en blodåre. Jod får vi i den daglige kost. Ved en undersøgelse får du ca. 45 gange den anbefalede mængde jod. Det betyder ikke noget, medmindre du har problemer med dit stofskifte.
Til røntgenundersøgelse af tarmen kan man også bruge bariumsulfat. Du kan få en smule forstoppelse. Dette kan du afhjælpe ved at drikke rigeligt med vand i et par dage efter undersøgelsen.
Jodholdigt kontraststof er en klar væske.
Kontraststoffet bliver udskilt med urinen. Det sker normalt hurtigt. Hvis du har raske nyrer, vil næsten alt kontraststoffet være ude af kroppen efter 24 timer. Har du nedsat nyrefunktion, tager det længere tid.
Jodholdigt kontraststof bliver brugt til CT-skanninger. Det hjælper så blodkar, organer og vævsforskelle bedre kan ses på billederne. Du får kontraststof sprøjtet ind i en blodåre i armen.
Man bruger også jodholdigt kontraststof til gennemlysningsundersøgelser. Her kan man give kontraststof via en blodåre, eller man kan sprøjte det i et kateter, du har fået anlagt. Det kan f.eks. være et kateter i nyren eller blæren.
Du kan, lige efter kontraststoffet er givet, føle varme i hele kroppen. Nogle oplever metalsmag i munden og måske en fornemmelse af at skulle tisse.
Jodholdigt kontraststof kan, som alle andre former for lægemidler, give allergiske reaktioner. Ca. 5 ud af 100 patienter oplever kvalme, lidt opkast, kløe eller udslæt. Risikoen for, at du får bivirkninger, der kræver behandling, er under 1 promille.
Hvis du har nedsat nyrefunktion, skal man være forsigtig med at give jodholdigt kontraststof, da det kan forværre nyrefunktionen. Hvis du har diabetes, forhøjet blodtryk, urinsur gigt, nyresygdom, æggehvidestoffer i urinen og/eller er opereret i en eller begge nyrer, så er der en øget risiko for, at din nyrefunktion er nedsat. Derfor skal din nyrefunktion kontrolleres ved hjælp af en blodprøve. Blodprøven må typisk være op til 3 måneder gammel. Der kan være lokale forhold som kræver, at blodprøven ikke må være så gammel. Orienter dig i det materiale du får fra afdelingen, hvor undersøgelsen skal foregå. Er du indlagt eller akut syg, skal blodprøven være taget inden for 7 dage før skanningen.
Ud fra svaret vil lægerne på røntgen afdelingen tage stilling til, om det er bedst for dig at få udført CT-skanningen, eller om en anden undersøgelse vil være bedre i din situation.
Den afdeling eller læge, der har henvist dig, kan også vejlede dig.
Hvis du har diabetes og får behandling med Metformin, skal du altid have din nyrefunktion bestemt. Er nyrefunktionen normal, så forsætter du blot med at tage din medicin. Er din nyrefunktion meget nedsat, så skal du stoppe med at tage Metformin umiddelbart inden undersøgelsen. Orienter dig i indkaldelsesbrevet fra sygehuset.
På 2. dagen efter undersøgelsen skal du have bestemt din nyrefunktion. Herudfra kan din læge rådgive dig om, om du kan genoptage behandlingen med Metformin.
Du må kun få jodholdigt kontraststof, hvis der ikke er andre muligheder for at blive udredt. Der vil i så fald blive brugt mindst muligt kontraststof, og du får eventuelt væske behandling (der gives væske via en nål i en blodåre på armen) før og efter undersøgelsen. På den måde påvirkes nyrerne mindst muligt af kontraststoffet.
Du vil kun få tilbudt en undersøgelse med kontrast, hvis fordelen ved at bruge kontrast overstiger den risiko, der måtte være ved ikke at få det. Røntgenstrålingen, som du og dit foster måtte få, anses som farligere for jer begge end det at få kontrast.
Du kan genoptage amningen på normal vis, efter du har fået jodholdigt kontraststof. Mælken kan få en bismag, som barnet ikke kan lide; det er helt naturligt.
Kontrast ved ultralyd bliver mere og mere udbredt. Det er blandt andet godkendt til leverundersøgelser og brystundersøgelser samt til ekkokardiografi (undersøgelse af hjertet), som udføres på hjerteafdelingen. Desuden anvendes det til undersøgelse af urinvejene hos børn og voksne.
Ultralydskontrast består af små gasbobler, som kan ses med ultralyd, efter det er sprøjtet ind i en blodåre – oftest i armen.
Efter indsprøjtning forsvinder kontrasten med vejrtrækningen indenfor 15 minutter.
Kontrast bruges af mange årsager, men mest ved undersøgelse af leveren og hjertet.
Du kan få de samme bivirkninger som ved de andre kontraststoffer f.eks. varme, kvalme og udslæt, men det ses yderst sjældent. Risikoen for allergiske reaktioner, der kræver behandling med medicin, er 1 ud af 10.000.
UL-kontraststoffer påvirker ikke nyrerne.
Der er ingen kendte specielle bivirkninger.
Ultralydskontrast er ikke undersøgt tilstrækkeligt i relation til graviditet og amning - derfor bør man ikke give ultralydskontrast til gravide og ammende kvinder.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
