Ultralydskanning af de indre kvindelige kønsorganer

Kvindelige kønsorganer

Kvindens indre kønsorganer består af:

• Skeden (vagina)
• Livmoderen (uterus) med livmoderhalsen (cervix)
• Højre og en venstre æggeleder (salpinx, tuba uterina)
• Højre og venstre æggestok (ovarier)

Både livmoder, æggeledere og ovarier holdes på plads af kraftigt og bredt bindevæv. Hormoner regulerer menstruationscyklus. Hver måned modnes flere æg i æggestokkene, men ved ægløsningen er der som regel kun 1 æg, som forlader æggestokkene og kan blive befrugtet. De øvrige æg går til. 

Hvad er ultralyd?

Ultralyd er lydbølger, som sendes ind i kroppen fra et lydhoved (probe). Lydbølgerne har så høj frekvens, at de ikke kan høres med det menneskelige øre. Når lydbølgerne rammer væv, opstår et ekko. Disse ekkoer kan opfanges af ultralydmaskinens lydhoved. Efter bearbejdning i en computer viser lydsignalerne sig som levende sort-hvide billeder på en skærm. Blodgennemstrømning fremstilles typisk i blå og røde farver på ultralydmaskinen vha. en teknik, som kaldes doppler. 

Forskellige typer væv i kroppen har forskellig tæthed. Lydsignalerne (ekkoerne), som kommer tilbage til lydhovedet, vil derfor variere, afhængigt af hvilket organ eller vævstype ultralydsbølgerne støder på. Eksempelvis giver knoglevæv, fedtvæv og vand eller blod forskellige ekkoer. De forskellige væv og organer kan derfor skelnes fra hinanden og danner billeder på ultralydmaskinens skærm. 

Ultralyd har ingen kendte skadelige bivirkninger, og der er ingen strålingsrisiko, som der er ved røntgen. Ultralyd har i modsætning til røntgen den fordel, at der også kan fremstilles billeder af kroppens bløde organer. Luftfyldte organer som lunger og tarm fremstilles dog ikke så godt med ultralyd- teknik.  

Hvad bruger man ultralydskanning af de kvindelige indre kønsorganer til?

Undersøgelsen omfatter undersøgelse af livmoderhals, livmoder og æggestokke og det lille bækken. Ultralyd af de kvindelige kønsorganer foretages som regel med såkaldt transvaginal teknik. Et lydhoved med ultralydsgel og et kondom udenpå føres op i skeden. Da ultralydmaskinens lydhoved kommer meget tæt på de indre kønsorganer, når den føres op i skeden, giver denne teknik typisk flere informationer i billederne, end hvis der skannes på maven eller udføres CT- skanning. 

Ved skanning af livmoderen og livmoderhalsen kan man typisk se, om livmoderen er normal eller indeholder muskelknuder (leiomyomer) eller adenomyose. Man kan også vurdere, hvor store eventuelle muskelknuder er, og hvordan de eventuelt bedst fjernes. Slimhinden i livmoderhulen ændrer sig i løbet af kvindens menstruationscyklus og er tyndest lige efter en menstruation. Efter overgangsalderen skal denne slimhinde være tynd, helst under 4 millimeter. Hvis kvinden får blødning efter overgangsalderen er indtrådt, er det typisk årsag til at undersøge, om slimhinden er tykkere end normalt, som muligt tegn på sygdom her. 

Æggelederne kan typisk ikke fremstilles vha. ultralyd uden brug af kontrastmiddel, men hvis der er sygdom i disse, kan man nogle gange få mistanke om det vha. ultralydsbillederne. 

Æggestokkene ændrer også karakter gennem menstruationscyklus. Først i cyklussen udvikles æggeblærer (follikler), og æg modnes og vokser frem til ægløsning. Umiddelbart før ægløsningen vil den dominerende follikel tit være 2-3 cm stor. Ved ægløsning går der hul på æggeblæren, og det modne æg slippes ud i bughulen, hvorefter det optages og fragtes til livmoderen gennem æggelederen. Den "brugte" æggeblære, omdannes til det gule legeme, som typisk også kan ses med ultralyd. I forbindelse med ægløsningen kan der tit ses lidt fri væske i bughulen.

Det er meget almindeligt, at gynækologer foretager ultralydsskanning som en del af en almindelig gynækologisk undersøgelse.

Ultralyd er den primære undersøgelsesmetode, der anvendes ved mistanke om proces eller udfyldninger i den nedre del af bækkenet. Ved blødningsforstyrrelser kan ultralyd rejse mistanke om polypper i livmoderen. En tyk slimhinde i livmoderen efter overgangsalderen skal undersøges nærmere for at bestemme, om der er mistanke om kræft i slimhinden og behov for biopsi herfra. Nogle gange udføres ultralydsundersøgelse for at bekræfte, at en spiral ligger på plads. I udredningen og behandlingen af ufrivillig barnløshed bruges ultralyd rutinemæssigt. Ved kræftsygdomme i bækkenet indgår undersøgelse med ultralyd som en del af opfølgningen og kontrollen af sygdommen.

De fund, man gør ved ultralydsundersøgelser, giver ikke sikre diagnoser i alle sammenhænge. Fundene skal vurderes i sammenhæng med andre oplysninger.

Hvordan forbereder jeg mig til undersøgelsen?

Ved transvaginal ultralyd er det vigtigt, at du har en tom blære. Derfor vil du blive bedt om at tømme blæren før undersøgelsen.

Ved ultralyd på maven kan det være en fordel med en fuld blære. Så ved den type skanning skal du ikke lade vandet lige før undersøgelsen, men tværtimod drikke rigeligt, så blæren er fuld.

Hvordan foregår undersøgelsen?

Ved transvaginal undersøgelse ligger du på ryggen med hofterne let bøjede eller på et traditionelt gynækologisk leje. Et lydhoved påføres gel og et kondom, før det føres ind i skeden. Undersøgelsen varer typisk 5-20 minutter, og du kan tit se med på skærmen, hvis du ønsker det.

Der kan suppleres med en skanning på maven (transabdominal undersøgelse). Man vil normalt vælge en skanning på maven, hvis kvinden har intakt kønskrans (hymen), har meget snævre forhold efter en omskæring eller er gravid i andet eller tredje trimester. 

Skanning på maven kan også bruges, hvis skeden er snæver og sårbar efter overgangsalderen, eller hvis kvinden har oplevet seksuelle overgreb.

Ved skanning på maven, ligger du på ryggen under undersøgelsen. Du får smurt gel på maven for at forbedre lyd/ billed-kvaliteten. Lydhovedet føres over maven, og undersøgeren følger med på en TV-skærm. Undersøgelsestiden varer typisk 5-20 min. 

Hvad kan ultralydskanning af de indre kvindelige kønsorganer vise?

Forandringer i æggestokkene er i de fleste tilfælde godartede cyster af forskellige typer. Nogle gange findes forandringer i æggestokkene, som giver mistanke om alvorlige vævsforandringer. Ved at kombinere specielle ultralyds- karakteristika med specifikke blodprøver (f.eks CA125), kan lægen få en ide om, om forandringerne er ondartede eller ej. Det er vigtig at bemærke, at blodprøver som f.eks. CA125 kan være falsk forhøjet af mange forskellige årsager (infektionssygdomme, endometriose ol.). Derfor tages disse prøver kun, hvis der er en begrundet mistanke om alvorlig sygdom hos kvinden efter ultralydsundersøgelse eller CT- scanning. Disse blodprøver bør således ikke benyttes som screeningsundersøgelse. 

Egentlig diagnose af sygdom i æggestokken kan ikke bestemmes med sikkerhed, før der foretages operation og mikroskopisk undersøgelse er udført af æggestokke-vævet.  

Knuder i livmoderen er ganske almindelige hos kvinder før overgangsalderen, og i langt de fleste tilfælde drejer det sig om godartede muskelknuder (leiomyomer) på livmoderen.

Ultralyd kan ikke benyttes til at vurdere evt. kræft i livmoderhalsen.

I slimhinden i livmoderen kan det udvikles polypper. Selv om det er sjældent, kan disse små udvækster på slimhinden udvikle vævsforandringer, hvorfor det anbefales at polypperne fjernes. Ultralydsskanning gennem skeden kan bruges til at påvise polypper, og ved mistanke herom udføres typisk en kikkertundersøgelse (hysteroskopi), hvor forandringerne kan fjernes.  

Ved kræft i livmoderhulen kan ultralyd rejse mistanke herom, specielt hos kvinder, der har passeret overgangsalderen. I de tilfælde bør der snarest tages en vævsprøve fra slimhinden i livmoderen, noget som typisk kan gøres ambulant.

Underlivsbetændelse kan give komplikationer med dannelse af en byld i underlivet, og det kan typisk ses ved ultralydsundersøgelse. Nogle gange kan ultralydsskanning desuden bruges til at vejlede ved drænage af bylden. 

Efter en underlivsbetændelse kan æggelederne aflukkes, og det kan nogle gange ses ved ultralydsskanning som et langstrakt væskefyldt hulrum.

Ultralydsundersøgelse benyttes til at se placeringen af en spiral i livmoderen, hvis man ikke kan se spiraltrådene ved den almindelige gynækologiske undersøgelse.

Hvilke risici er der ved undersøgelsen?

Der er ingen risici forbundet med ultralydskanning af de indre kvindelige kønsorganer.

Vil du vide mere?

• CT-skanning af kvindelige kønsorganer
• MR-skanning af kvindelige kønsorganer
• Laparoskopi
• Kontraststoffer
• Ultralyd af de indre kvindelige kønsorganer - for sundhedsfaglige

Illustrationer

• Ultralydskanner, foto
• Sidebillede af de indre kønsorganer, tegning