Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Kritik for behandling... - speciallæge Hans V. Ersgaard

Tip en ven
Sagsnummer: 1294627. Kritik for behandling samt journalføring – speciallæge Hans V. Ersgaard (autorisationsID 0085W)

Kritik for behandling samt journalføring – speciallæge Hans V. Ersgaard (autorisationsID 0085W)


Personer: Hans V. Ersgaard,  Laeger,  0085W

Kritik af: Behandling, Journalføring

Sagsnummer: 1294627

Offentliggørelsesdato: 28. november 2012

Faggruppe: Læger

Juridisk tema: Journalføring

Speciale: Anæstesiologi/intensiv

 

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere speciallæge Hans V. Ersgaard (autorisationsID 0085W) for hans behandling af <****> i perioden fra den 4. maj 2004 til den 23. april 2007 i sin klinik, jf. lægelovens § 6 og autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere speciallæge Hans V. Ersgaard for hans journalføring af behandlingen af <****> i perioden fra den 4. maj 2004 til den 23. april 2007 i sin klinik, jf. lægelovens § 13, stk. 2 og autorisationslovens § 21. Det skal desuden indskærpes overfor speciallæge Hans V. Ersgaard at udvise større omhu ved sin journalføring i sit fremtidige virke.
 
Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

 

INDBERETNINGEN

 Sundhedsstyrelsen har den 7. april 2008 indberettet følgende:

 

1.      Speciallæge Hans V. Ersgaards behandling af <****> i perioden fra den 4. maj 2004 til den 23. april 2007 i sin klinik.

                                                                     

Sundhedsstyrelsen har hertil blandt andet anført, at speciallæge Hans V. Ersgaard ikke foretog en relevant smerteanamnese, smerteanalyse, objektiv undersøgelse og ikke havde udarbejdet en behandlingsplan for <****>. Sundhedsstyrelsen har hertil anført, at det ikke fremgår, hvilke lægemidler speciallæge Hans V. Ersgaard anvendte til blokader, herunder dosering og lokalisation, ligesom det ikke fremgår, hvad indikationen for behandlingerne har været, eller hvilken effekt behandlingerne har haft. Sundhedsstyrelsen har videre anført, at speciallæge Hans V. Ersgaard havde ordineret afhængighedsskabende midler til <****> uden klar indikation eller behandlingsplan herfor. Endelig har Sundhedsstyrelsen anført, at det bør indskærpes, at speciallæge Hans V. Ersgaard i fremtiden bør udvise større omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling.

 

2.      Speciallæge Hans V. Ersgaards journalføring af behandlingen af <****> i perioden fra den 4. maj 2004 til den 23. april 2007 i sin klinik.

 

Sundhedsstyrelsen har hertil blandt andet anført, at det af speciallæge Hans V. Ersgaards journalnotater ikke fremgik, hvorfor <****> kom i speciallægens konsultation. Sundhedsstyrelsen har videre anført, at der ingen oplysninger var om <****>s sygehistorie og nuværende tilstand, ligesom der ikke forelå en opgørelse over <****>s aktuelle behandling. Sundhedsstyrelsen har videre anført, at det ikke fremgik af journalnotaterne, hvilke lægemidler der var ordineret til blokader, herunder dosis og koncentration. Videre har Sundhedsstyrelsen anført, at der ikke forelå en systematisk journalføring af, hvilke ordinationer af afhængighedsskabende midler, speciallæge Hans V. Ersgaard havde foretaget. Endelig har Sundhedsstyrelsen anført, at det bør indskærpes, at speciallæge Hans V. Ersgaard i fremtiden bør udvise større omhu og samvittighedsfuldhed ved sin journalføring.

 

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

 

Indledende oplysninger

Speciallæge Hans V. Ersgaard var speciallæge i anæstesiologi og drev <****>, hvor han blandt andet behandlede patienter med svære kroniske smertetilstande, såkaldte kroniske non-maligne smertetilstande.

 

Disciplinærnævnet kan oplyse, at kroniske non-maligne smertetilstande for eksempel kan være rygsmerter efter diskusprolapser eller nerveskadesmerter efter operationer.

 

Speciallæge Hans V. Ersgaards smertebehandling bestod blandt andet af invasiv behandling ved anlæggelse af blokader og medicinsk behandling med afhængighedsskabende lægemidler, herunder morfin og morfinlignende smertestillende midler (opioide analgetika).

 

Ved vurderingen af behandlingerne må der tages udgangspunkt i de retningsliner, som var gældende på tidspunktet for <****>s behandlingsforløb.

 

Sundhedsstyrelsen har indberettet speciallæge Hans V. Ersgaards behandling af <****> i perioden fra den 4. maj 2004 til den 23. april 2007, hvor cirkulære nr. 12 af 13. januar 2003 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler var gældende.

 

Begrundelse for afgørelse af indberetningens 1. punkt

<****> var slagteriarbejder og var blevet opereret i ryggen, idet han led af forskydning mellem ryghvirvler (spondylolisthesis). Han var tidligere amfetaminmisbruger.

 

Hændelsesforløb

Det fremgår af journalen, at <****> henvendte sig første gang til speciallæge Hans V. Ersgaard den 4. maj 2004, hvor han fik udskrevet præparatet Oxycontin 20 mg, 1 tablet x 2 dagligt mod smerter.

 

Det fremgår af journalen den 25. maj 2004, at <****> henvendte sig igen, og at han fik en blokade.

 

Det fremgår af de efterfølgende journalnotater, at <****> henvendte sig til konsultation regelmæssigt, og at han fik behandling ”som tidligere”. 

 

Det fremgår blandt andet af medicinlisten, at <****> den 4. maj 2004 blev sat i behandling med Oxycontin 20 mg, 1 tablet 2 gange dagligt, som den 11. august 2004 blev forhøjet til 80 mg, 2 tabletter 2 gange dagligt. Det fremgår ikke af journalen den 11. august 2004, på hvilken indikation dosis af Oxycontin blev ændret. Det eneste, der blev noteret den 11. august 2004, var, at <****> fik en sacralblokade. Det fremgår imidlertid ikke af journalen, på hvilken indikation denne blev anlagt, eller hvor den blev anlagt.

 

Det fremgår af medicinlisten, at <****> jævnligt blev behandlet med Oxycontin frem til april 2007.

 

Det fremgår af journalen den 23. april 2007, at <****> var ude af Oxycontin.

 

Det fremgår videre af medicinlisten, at <****> den 24. august 2004 blev sat i behandling med Ronal, som bruges som sovemedicin. Det fremgår ikke af journalen, hvorfor speciallæge Hans V. Ersgaard ordinerede Ronal til <****>. Disciplinærnævnet kan efter en gennemgang af medicinlisten bemærke, at speciallæge Hans V. Ersgaard frem til 2007 jævnligt ordinerede Ronal. Det fremgår af journalen den 8. februar 2007, at <****> angiveligt havde fået Ronal i flere år. Det fremgår af journalen den 23. april 2007, at speciallæge Hans V. Ersgaard diskuterede muligheden for nedtrapning af Ronal med <****>. Det fremgår af medicinlisten, at speciallæge Hans V. Ersgaard samme dag ordinerede samme dosis Ronal til <****>.

 

Det fremgår videre af medicinlisten, at <****> den 12. november 2004 blev sat i behandling med Morfin 30 mg, dosering efter skriftlig anvisning. Det fremgår af journalen samme dag, at <****> klagede over smerter, funktionsnedsættelse og dårlig søvn. Det fremgår ikke af journalen, på hvilken indikation <****> blev sat i morfinbehandling.

 

Det fremgår af medicinlisten den 17. februar 2005, at <****> blev sat i behandling med Metadon 20 mg, 2 tabletter 3 gange dagligt. Det fremgår af journalen samme dag ”som tidligere”. Det fremgår ikke, på hvilken indikation speciallæge Hans V. Ersgaard ordinerede Metadon til <****>. Disciplinærnævnet kan efter en gennemgang af medicinlisten bemærke, at speciallæge Hans V. Ersgaard frem til 2007 jævnligt ordinerede Metadon til <****>. Det fremgår først af journalen den 23. april 2007, at <****> fik Metadon for smerter i nakken og lænden.

 

Det fremgår videre af medicinlisten den 11. august 2004 og den 17. februar 2005, at speciallæge Hans V. Ersgaard ordinerede Motilium til <****>, som er et mave- og tarmmiddel. Det fremgår ikke af journalen på hvilken indikation, <****> skulle have Motilium behandling.

 

Det fremgår af journalen den 31. maj 2005, at <****> fik en blokade. Det fremgår imidlertid, ikke af journalen på hvilken indikation denne blev anlagt, eller hvor den blev anlagt.

 

Det fremgår af journalen den 24. august 2005, at <****> fik en blokade. Det fremgår imidlertid ikke af journalen, på hvilken indikation denne blev anlagt.

 

Medicinering

Det fremgår af cirkulære nr. 12 af 13. januar 2003 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler, at morfin og morfinlignende smertestillende midler (opioide analgetika) hører under kategorien afhængighedsskabende lægemidler.

 

Det fremgår af bilag til det ovenfornævnte cirkulære, at kroniske smerter er en kompleks tilstand, involverende fysiske, psykiske og sociale faktorer. Vurderingen og behandlingen skal tage hensyn til disse forhold.

 

Det fremgår videre, at man som hovedregel skal være tilbageholdende overfor at behandle denne patientkategori med opioide analgetika. Hos enkelte patienter med svære kroniske smertetilstande kan opioide analgetika imidlertid være et relevant middel til opnåelse af smertelindring. Kroniske smerter vil ofte ikke eller kun delvist kunne behandles med opioider, og det vil næsten aldrig være muligt bivirkningsfrit at opnå en total smertefrihed. Indikation for behandlingen med opioide analgetika skal være gennemtænkt, før behandlingen iværksættes, idet man kan risikere at påbegynde en livslang terapi. Patienten skal på anden måde være ubehandlelig og have smerter af opioidfølsom type med en intensitet, der berettiger til iværksættelse af en opioidterapi. Endelig iværksættelse af behandlingen skal forudgås af en afprøvning med det præparat, man har til hensigt at anvende fremover. For at undgå abstinensproblemer og tolerans synes en stabil, døgndækkende terapi at være afgørende. Af compliancehensyn må det antages, at en sådan behandling kun vil kunne gennemføres ved hjælp af langtidsvirkende præparater.

 

Endelig fremgår det af cirkulæret, at behandlingen altid skal være profylaktisk, peroral og døgndækkende med anvendelse af stabile og identiske enkeltdoser indtaget med faste og identiske tidsintervaller. Der er ikke indikation for behandling med korttidsvirkende opioide analgetika oveni behandlingen med de langtidsvirkende præparater, hverken som en fast eller en p.n.-ordination. Patienten må være medansvarlig for sin behandling, og der bør etableres en aftale mellem patient og behandler, hvoraf det fremgår, at kun een læge er behandler og ansvarlig for udstedelse af recepter. Dosisændringer må kun ske efter aftale.

 

<****> blev behandlet med forskellige slags opioide analgetika, herunder Oxycontin, Metadon og Morfin.

 

Disciplinærnævnet kan oplyse, at Oxycontin, som er et depotpræparat, er et morfinlignende lægemiddel, som kan være afhængighedsskabende. Depottabletter er tabletter, hvor lægemiddelstoffet bliver frigivet over en længere periode. Det gør, at lægemidlet virker i længere tid end en almindelig tablet.

 

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at Metadon er et stærkt virkende morfinlignende lægemiddel og et rent syntetisk opioid. Metadon har en meget kompleks farmakokinetik, det vil sige beskrivelsen af lægemidlers optagelse, metabolisme, fordeling og udskillelse i den organisme, de indgives i. Præparatet absorberes let og ved langtidsbehandling virker det som et depotopioid.

 

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at Morfin er et opioid, som både kan fås som depotpræparat og som ikke-depotpræparat. Morfin "DAK", som <****> fik, kan øge virkningen af sovemidler, midler mod depression og mod psykoser, og er et hurtigtvirkende/korttidsvirkende ikke-depotpræparat.

 

Det er disciplinærnævnets vurdering, at der ikke var indikation for behandling med korttidsvirkende opioide analgetika oveni behandlingen med de langtidsvirkende præparater.

 

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at der ved langvarig behandling med opioide analgetika ud over afhængighed kan opstå yderligere bivirkninger, som kognitive bivirkninger, personlighedsændringer, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær osv. Der opstår hyppigt ændret smerteopfattelse (opioidinduceret hyperalgesi), som på sigt giver patienten øget smertefølsomhed. Nyere undersøgelser har givet mistanke om, at der kan ske immunologiske ændringer samt påvirkning af kønshormoner.

 

Ud over behandlingen med opioide analgetika blev <****> behandlet med benzodiazepiner, herunder Ronal.

 

Disciplinærnævnet kan oplyse, at en anden gruppe af afhængighedsskabende lægemidler er benzodiazepiner. Benzodiazepiner er en stofgruppe, som er fremstillet til at behandle uro og angst med. De virker desuden sløvende, muskelafslappende og krampemodvirkende. Benzodiazepiner giver ingen smertestillende effekt. Der er hurtig udvikling af tolerance og fysisk afhængighed, og der er meget stort misbrugspotentiale. Der er ingen indikation for benzodiazepiner i kronisk non-malign smertebehandling. Vælger man at give stofferne på indikationerne uro og angst, bør behandlingen efter disciplinærnævnets opfattelse monitoreres tæt og kun gives kortvarigt (få uger).

 

Det fremgår ikke af journalen, hvorfor speciallæge Hans V. Ersgaard ordinerede Ronal til <****>.

 

Det er disciplinærnævnets vurdering, at der ikke var indikation for at behandle <****> med benzodiazepiner i kronisk non-malign smertebehandling.

 

Disciplinærnævnet kan yderligere oplyse, at <****> blev behandlet med Efexor og Amitriptylin, som er lægemidler, der primært anvendes til behandling af depression.

 

Det fremgår ikke af journalen eller behandlingsforløbet, hvad formålet med midlerne har været eller effekten heraf.

 

Det fremgår af speciallæge Hans V. Ersgaards udtalelse til sagen af 4. juni 2009, at det er almindeligt anerkendt at anvende depressionsmidler i smertebehandling.

 

Det fremgår af behandlingsforløbet, at <****> fik en forbedring i sin tilstand, hvorfor det er disciplinærnævnets opfattelse, at depression på den baggrund må udelukkes.

 

Det er således disciplinærnævnets opfattelse, at speciallæge Hans V. Ersgaard anvendte de nævnte antidepressiva som smertebehandling.

 

Det fremgår af § 2 i cirkulære om ordination af afhængighedsskabende lægemidler nr. 12 af 13. januar 2003, at en læge ved ordination af afhængighedsskabende medicin skal være særligt opmærksom på, at der ved brug af de ordinerede lægemidler kan fremkaldes eller vedligeholdes lægemiddelafhængighed.

 

Det fremgår af speciallæge Hans V. Ersgaards udtalelse til sagen, at opioider kan være et relevant middel til opnåelse af smertelindring, og at hovedparten af forbruget af opioider anvendes i behandlingen af patienter med langvarige/kroniske non-maligne smertetilstande.

 

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at langtidsvirkende opioider i et vist omfang kan anvendes som et enkelt element i en større behandlingsindsats, men det er disciplinærnævnets opfattelse, at der i det foreliggende tilfælde var tale om en ensidig behandlingsstrategi.

 

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det kan være relevant at behandle kroniske non-maligne smertepatienter med opioider. Der er dog en del forholdsregler, som bør være opfyldt. Behandlingen med opioider bør kun i særdeles sjældne tilfælde være flerårig, og kun efter at man har vurderet og behandlet patienten tværfagligt efter den bio-psyko-sociale smertemodel. Opioiddosis bør være så lav som mulig, men det er vanskeligt at give en klar grænse.

 

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at der skal foreligge en klar behandlingsplan, som såvel patienten, egen læge og behandleren er bekendt med. Tilstanden bør løbende vurderes, og kun én læge bør være ansvarlig for medicinudskrivelse og opfølgning. En øget smerteintensitet, skal rette tanken mod toleranceudvikling, og der skal tages aktion med hensyn til opioidrotation og nedbringelse af opioidmængde. Opioider skal gives som en døgndækkende depotformulering. Hurtigtvirkende opioider er kontraindiceret. Opioider doseres sjældent ud fra patientens størrelse. Der foreligger ingen evidens for, at højde og vægt har betydende indflydelse på, hvordan opioider virker, og hvilken dosis, der skal gives.

 

Disciplinærnævnet kan oplyse, at der i behandlingen af kroniske non-maligne smertepatienter bør foreligge en udførlig anamnese, herunder hvordan smerterne er opstået, og hvad der er foretaget af undersøgelser og behandlinger (medicin, operationer, fysioterapi osv). Desuden bør der foretages en objektiv undersøgelse, hvor man som minimum vurderer, om der foreligger sensibilitetsændringer. Dette sker til vurdering af, om der er tegn til neuropatiske smerter. Anamnese og undersøgelse bør efterfølges af en handleplan, som løbende revideres afhængigt af udviklingen af behandlingen. Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at en behandlingsplan er specielt vigtig, når der behandles med opioider.

 

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at man i en mono-faglig smerteklinik ikke bør behandle patienter gennem flere år med opioider og blokader. Patienten bør henvises til tværfaglig vurdering. En plan kan være at optage fuld journal med anamnese og objektiv undersøgelse, undervise patienten i, hvad kroniske non-maligne smerter er, samt informere om den bio-psyko-sociale smertemodel, informere om sammenhæng mellem overaktivitet og smerter, henvise til tværfaglig behandling, stabilisere patienten på et fast døgndækkende depot-opioid og tilbyde et par blokader, mest i diagnostisk øjemed.

 

Det er disciplinærnævnets vurdering, at speciallæge Hans V. Ersgaard burde have udarbejdet en udførlig anamnese, foretaget en objektiv undersøgelse af <****> og på baggrund heraf lagt en behandlingsplan for ham.

 

Det er endvidere disciplinærnævnets vurdering, at speciallæge Hans V. Ersgaard burde have anvendt en mere bredspektret behandling under inddragelse af den bio-psyko-sociale smertemodel.

 

Blokader

<****> fik i perioden fra den 4. maj 2004 til den 23. april 2007 cirka 35 blokader. Det fremgår ikke af journalmaterialet, hvilke blokader der var tale om, samt hvilke medikamenter der blev givet og i hvilken dosis.

 

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at gentagne blokader gennem flere år ikke har tilstrækkelig dokumenteret effekt.

 

Disciplinærnævnet kan oplyse, at anlæggelse af blokader anvendes til behandling af akutte smertetilstande i forbindelse med operationer. De anvendes i diagnostisk øjemed, hvis man vil undersøge nærmere, hvor en patients smerte stammer fra. Blokader kan anvendes ved andre akutte muskuloskelletale lidelser, fx akut hold i nakken, hekse-skud, tennisalbue osv. Tilbage i 60’erne og 70’erne anvendtes blokadebehandling meget af praktiserende anæstesiologer, samt af anæstesioverlæger på sygehusene til behandling af diverse muskuloskelletale lidelser. Denne praksis er aftaget gennem de sidste årtier. Den primære årsag er, at man aldrig har skaffet evidens for effekten. Desuden var den gentagne injektion med binyrebarkhormon bekymrende med baggrund i svære bivirkninger som muskelsvind, infektioner osv. I dag anvendes blokadebehandling nærmest slet ikke i smerteklinikker, og hvis de anvendes gives kun én til to blokader for at stoppe en ond cirkel.

 

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det ikke var fagligt forsvarligt, at speciallæge Hans V. Ersgaard foretog blokadebehandling som i <****>s tilfælde. Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at gentagne blokader gennem flere år ikke har tilstrækkelig dokumenteret effekt, og at langvarig behandling med blokader er uden varig effekt hos patienter med kroniske smerter.

 

Samlet vurdering

Samlet er det disciplinærnævnets opfattelse, at speciallæge Hans V. Ersgaard handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet han ikke foretog en objektiv undersøgelse og detaljeret anamneseoptagelse forud for behandlingen af <****>. Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at speciallæge Hans V. Ersgaard burde have lagt en behandlingsplan forud for ordinationen og regulering af afhængighedsskabende medicin til <****>. Desuden er det disciplinærnævnets vurdering, at speciallæge Hans V. Ersgaard burde have anvendt en mere bredspektret behandling, under inddragelse af bio-psyko-sociale forhold.

 

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at der ikke var indikation for at behandle <****> med korttidsvirkende opioide analgetika oveni behandlingen med de langtidsvirkende præparater.

 

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at der ikke var indikation for at behandle <****> med benzodiazepiner i kronisk non-malign smertebehandling.

 

Samlet finder disciplinærnævnet derfor, at speciallæge Hans V. Ersgaard handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af <****> i perioden fra den 4. maj 2004 til den 23. april 2007.

 

Begrundelse for afgørelse af indberetningens 2. punkt

For den del af journalføringen af behandlingen, som har fundet sted frem til den 31. oktober 2003 finder cirkulære nr. 235 af 19. december 1996 om lægers pligt til at føre ordnede optegnelser anvendelse.

 

For den del af journalføringen af behandlingen, som har fundet sted fra den 1. november 2003 og frem til den 31. december 2006 finder bekendtgørelse nr. 846 af 13. oktober 2003 om lægers pligt til at føre ordnede optegnelser (journalføring) anvendelse og den tilhørende vejledning nr. 118 af 13. oktober 2003 om lægers journalføring.

 

For den del af journalføringen af behandlingen, som har fundet sted fra den 1. januar 2007 og fremefter finder bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006 om lægers mv. patientjournaler anvendelse.

 

Patientjournalen er et arbejdsredskab, der af hensyn til patientsikkerheden skal danne grundlag for behandling af patienten, dokumentere den udførte behandling, fungere som det nødvendige interne kommunikationsmiddel mellem det personale, der deltager i behandlingen af patienten, sikre kontinuitet i behandlingen og sikre information af patienten.

 

Det fremgår af ovennævnte cirkulære og bekendtgørelser, at journalen i forbindelse med konkrete patientkontakter skal indeholde årsagen til kontakten, beskrivelse af patientens sygehistorie og nuværende tilstand, herunder oplysninger om aktuel behandling. Journalen skal endvidere indeholde oplysninger og observationer og undersøgelser og resultatet heraf. Journalen skal også indeholde oplysninger om indikation for undersøgelse og behandling for eksempel lægemidler. Ved ordination af lægemidler skal navn, styrke, mængde, dosering og administrationsmåde, hyppighed fremgå af journalen.

 

Disciplinærnævnet har noteret sig, at det af journalen for <****> ikke fremgår, hvorfor <****> blev henvist til speciallæge Hans V. Ersgaard, samt at der ingen oplysninger er om <****>s sygehistorie og smerteanamnese eller en redegørelse for, hvilke præparater der blev anvendt til <****>s blokadebehandlinger.

 

Disciplinærnævnet har videre noteret, at det fremgår af journalnotaterne, at <****> regelmæssigt henvendte sig til konsultation, og at han fik behandling ”som tidligere”. 

 

Som nævnt ovenfor fremgår det blandt andet af medicinlisten, at <****> den 4. maj 2004 blev sat i behandling med Oxycontin 20 mg, 1 tablet 2 gange dagligt, som den 11. august 2004 blev forhøjet til 80 mg, 2 tabletter 2 gange dagligt. Det fremgår ikke af journalen den 11. august 2004 på hvilken indikation dosis af Oxycontin blev ændret. Det eneste, der blev noteret, den 11. august 2004, var, at <****> fik en sacralblokade. Det fremgår imidlertid ikke af journalen, på hvilken indikation denne blev anlagt, eller hvor den blev anlagt.

 

Det fremgår videre af medicinlisten, at <****> den 24. august 2004 blev sat i behandling med Ronal, som bruges som sovemedicin. Det fremgår ikke af journalen, hvorfor speciallæge Hans V. Ersgaard ordinerede Ronal til <****>. Disciplinærnævnet kan efter en gennemgang af medicinlisten bemærke, at speciallæge Hans V. Ersgaard frem til 2007 jævnligt ordinerede Ronal. Det fremgår af journalen den 8. februar 2007, at <****> angiveligt havde fået Ronal i flere år. Det fremgår af journalen den 23. april 2007, at speciallæge Hans V. Ersgaard diskuterede muligheden for nedtrapning af Ronal med <****>. Det fremgår af medicinlisten, at speciallæge Hans V. Ersgaard samme dag ordinerede samme dosis Ronal til <****>, men det fremgår ikke på hvilken indikation.

 

Det fremgår videre af medicinlisten, at <****> den 12. november 2004 blev sat i behandling med Morfin 30 mg, dosering efter skriftlig anvisning. Det fremgår af journalen samme dag, at <****> klagede over smerter, funktionsnedsættelse og dårlig søvn. Det fremgår ikke af journalen, på hvilken indikation <****> blev sat i morfinbehandling.

 

Det fremgår videre af medicinlisten den 17. februar 2005, at <****> blev sat i behandling med Metadon 20 mg, 2 tabletter 3 gange dagligt. Det fremgår af journalen samme dag ”som tidligere”. Det fremgår ikke, på hvilken indikation speciallæge Hans V. Ersgaard ordinerede Metadon til <****>. Disciplinærnævnet kan efter en gennemgang af medicinlisten bemærke, at speciallæge Hans V. Ersgaard frem til 2007 jævnligt ordinerede Metadon til <****>. Det fremgår først af journalen den 23. april 2007, at <****> får Metadon for smerter i nakken og lænden.

 

Det fremgår videre af medicinlisten den 11. august 2004 og den 17. februar 2005, at speciallæge Hans V. Ersgaard ordinerede Motilium til <****>, som er et mave- og tarmmiddel. Det fremgår ikke af journalen, på hvilken indikation, <****> skulle have Motilium behandling.

 

Det fremgår af journalen den 31. maj 2005, at <****> fik en blokade. Det fremgår imidlertid ikke af journalen, på hvilken indikation denne blev anlagt, eller hvor den blev anlagt.

 

Det fremgår af journalen den 24. august 2005, at <****> fik en blokade. Det fremgår imidlertid ikke af journalen, på hvilken indikation denne blev anlagt.

 

Disciplinærnævnet kan efter en gennemgang af journalen bemærke, at speciallæge Hans V. Ersgaard frem til 2006 jævnligt anlagde blokader, men det blev ikke noteret i journalen, hvor og hvorfor blokaderne blev anlagt.

 

På denne baggrund finder disciplinærnævnet samlet, at speciallæge Hans V. Ersgaard handlede væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen af <****> i perioden fra den 4. maj 2004 til den 23. april 2007 i sin klinik.

 

Det skal desuden indskærpes overfor speciallæge Hans V. Ersgaard at udvise større omhu ved sin journalføring i sit fremtidige virke.

 

Offentliggørelse

Denne afgørelse vil i medfør af klage- og erstatningslovens § 17 og § 3, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1445 af 15. december 2010 om offentliggørelse af afgørelser m.v. i klage- og tilsynssager på sundhedsområdet blive offentliggjort på www.sundhed.dk og Patientombuddets hjemmeside www.patientombuddet.dk med angivelse af titel, navn og autorisationsID, for så vidt angår speciallæge Hans V. Ersgaard. Patientens navn og alle andre navne, herunder stednavne og navne på sygehuse og afdelinger vil blive anonymiseret ved offentliggørelsen.