Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Motion

Tip en ven
Brug mindst 30 minutter hver dag på fysisk aktivitet.

Hvad er fysisk aktivitet?

Du er fysisk aktiv, både når du fx gør rent eller mere bevidst, målrettet, regelmæssig træning som fx løb. For alle målgrupper – børn, voksne, ældre og gravide – gælder det, at kun fysisk aktivitet af minimum 10 minutters varighed tæller med i optællingen af minutters aktivitet på en dag.

Det betyder ikke, at de små valg i dagligdagen, som for eksempel at tage trappen i stedet for elevatoren, ikke har betydning, men de anbefalede 60 minutters daglig fysisk aktivitet for børn og 30 minutters daglig fysisk aktivitet for voksne skal ligge ud over disse kortvarige aktiviteter.

Hvor meget skal du motionere?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne er fysisk aktive i mindst 30 minutter hver dag – og børn mindst 60 minutter om dagen. Det skal foregå ved moderat til høj intensitet.

Du kan være fysisk aktiv i din dagligdag, både ved fx at tage trapperne og cykle på arbejde, og ved at fx at spille fodbold i en idrætsforening.

Moderat intensitet betyder, at du kan mærke, at din puls stiger, men kan tale med andre samtidig.

Det er også vigtigt, at der indgår aktiviteter med høj intensitet. Høj intensitet betyder, at pulsen stiger, så du føler dig forpustet og har svært ved at føre en samtale. Børn skal være fysisk aktive med høj intensitet 3 gange om ugen og voksne 2 gange om ugen. Aktiviteten skal vare 20 til 30 minutter.

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside om fysisk aktivitet kan du læse om anbefalingerne og beskrivelse af aktivitetsformer

Hvornår er du tynd, normal, eller overvægtig?

Den mest udbredte måleenhed for at måle, om man har en sund eller usund kropsvægt er BMI. BMI er en forkortelse for Body Mass Index og kan beskrive, om du vejer for lidt, er normalvægtig, eller vejer for meget.

Tjek om du er for tynd, tyk eller normalvægtig på sundhed.dk’s BMI-beregner.

Hvilken effekt har fysisk aktivitet?

  • personer, som normalt er inaktive, kan forbedre deres helbred og fysiske velvære ved at være fysisk aktive
  • personer i alle aldre, børn, voksne, ældre, kvinder som mænd, opnår positive fysiologiske ændringer som følge af fysisk aktivitet
  • fysisk aktivitet behøver ikke at være anstrengende for, at man opnår sundhedsmæssige fordele
  • fysisk aktivitet har mange positive effekter på kroppens funktioner. Virkningerne på hjerte, kredsløb og muskler har været kendt i mange år. Det er også værd at bemærke motions positive indflydelse på stofskiftet og på hormon- og immunsystemet
  • mange af de positive effekter fra fysisk aktivitet - både fra udholdenhedstræning og fra styrketræning - forsvinder i løbet af få uger, hvis man stopper med at være fysisk aktiv. Hvis man helt holder op med at være aktiv, forsvinder effekten inden for 2 til 8 måneder
  • fysisk aktivitet medfører socialpsykologiske gevinster i form af livsglæde, overskud, social trivsel, selvtillid og handlekompetencer. Det er også bevist, at der er en positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og de kognitive processer, som forudsætter læring hos børn. 

Hvor kan du motionere?

I hver kommune er der forskellige muligheder for at dyrke idræt og friluftsliv.

Næsten alle former for organiseret idræt og motion foregår i foreninger eller organisationer. Se i lokaltelefonbogen efter de lokale idrætsforeninger eller kontakt kommunen. 

Find idrætsaktivitet i dit lokalområde.

Få overblik over kommunale og regionale sundheds- og forebyggelsestilbud på sundhed.dk. 

Hvis du hellere vil løbe en tur for dig selv i naturen eller køre en tur på mountainbike, så giver Naturstyrelsen dig en masse muligheder. I stort set alle statsskovene er der f.eks. stier, motionsruter, sundhedsspor, mountainbikeruter og ridestier m.m.

Gå til sundhedsspor.dk.

Find motionsruter mm. på naturstyrelsens hjemmeside.

Flere oplysninger

Hvis du vil dyrke motion, er der mange muligheder.

Der findes bl.a. flere landsdækkende idrætsforeninger, fx Danmarks Idrætsforening (DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), hvor du kan få hjælp og inspiration til at finde en idrætsgren eller motionsform, der passer dig. 

Gå til Danmarks Idræts-Forbunds oversigt over specialforbund.

På DGI's hjemmeside kan du søge efter bestemte aktiviteter i dit lokalområde. DIF's hjemmeside tilbyder bl.a. en oversigt over de mange specialiserede idrætsforbund, som fx Dansk Fægte-Forbund, Dansk Håndbold-Forbund og Dansk Golf Union.

Gå til Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers hjemmeside.

Du kan også tjekke på internettet, hvilke muligheder, der er i dit lokalområde.

Kontaktinformation

Sundhedsstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Telefon: 72 22 74 00
E-mail: sst@sst.dk
Hjemmeside: http://www.sst.dk

Kontaktinformation

Sundhedsstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
72 22 74 00
sst@sst.dk
http://www.sst.dk

Find tilbud om kost og motion i din kommune