Hvordan kan du bruge appen i dit arbejde?
Hvad kan appen?
Selfspace har til formål at fremme brugerens mentale sundhed og trivsel ved at tilbyde psykologisk viden, refleksionsøvelser, mindfulness og læringsforløb med udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi, metakognitiv terapi og compassionfokuseret terapi. Appens indhold berører temaer som stress og tankemylder, nervøsitet, eksamens- og præstationsangst, søvnproblemer, perfektionisme, bekymringer, selvaccept og selvkritik, prioritering og overspringshandlinger, karriereudvikling og trivsel i arbejdslivet, overgangsalderen og pårørende til personer med ADHD/ADD.
Hvornår kan appen være relevant?
Appen kan anvendes af personer over 15 år, der oplever lettere psykisk belastning, begyndende mistrivsel eller almenpsykologiske udfordringer i hverdagen.
Hvad skal du være opmærksom på, når du anbefaler appen?
Selfspace koster 79 kr. om måneden.
Hvilken evidens er anbefalingen af Selfspace baseret på?
Studierne, som ligger til grund for anbefalingen af Selfspace, er de seks nedenfor angivne, der undersøger effekten af nogle af de terapiformer, som appen er bygget på. Det første studie er en metanalyse af RCT’er, som undersøgte effekten af internetbaseret kognitiv adfærdsterapi (iCBT) hos personer med svær depression, panikangst, social angst eller generaliseret angst. Den overordnede effektstørrelse var stor, og studiet konkluderede, at der er både kort- og langsigtet fordel af iCBT overfor kontrolgrupper1. Det andet studie er et systematisk review og metaanalyse, der undersøgte effekten af guidede iCBT interventioner i behandlingen af depression og angst under rutinemæssige forhold. Studiet viste, at effekten fsva. forbedring af symptomer var stor for både depression og angst2. I det tredje studie beskrives et RCT, som havde til formål at undersøge effekten af iCBT for søvnløshed og kronobiologisk behandling på søvneffektivitet hos deltagere diagnosticeret med søvnløshed. Undersøgelsen viste, at fire uger med iCBT for søvnløshed forbedrede søvneffektiviteten mere end samme periode med stand-alone kronobiologisk behandling men at kombinationen af de to var særligt effektiv3. Det fjerde studie er et RCT, der undersøgte om en selvhjælpsapp målrettet repetitiv negativ tænkning kan reducere dette hos personer mellem 16 og 24 år med høje niveauer af bekymring og grubleri. I undersøgelsen blev der rapporteret signifikant lavere scorer for grubleri, bekymring, depression og angst og signifikant højere trivsel ved brug af appen ved follow-up efter både seks og 12 uger4.
Det femte studie er et systematisk review og metaanalyse, der sammenlignede face-to-face kognitiv adfærdsterapi med iCBT for bl.a. social angst, panikangst, depressive symptomer, søvnløshed, tinnitus og fibromyalgi og som fandt, at de to behandlingsformer var lige effektive til behandlingen af de undersøgte tilstande5. Det sidste studie er et systematisk review, der undersøgte effekten af compassionfokuseret terapi hos personer med psykisk sygdom eller selvrapporterede symptomer på psykisk sygdom. Undersøgelsen viste, at terapiformen kan være mere effektiv end ingen eller sædvanlig behandling6. Overordnet kan en høj heterogenitet, selvrapporterede mål samt manglende langtidsopfølgning i nogle af studierne have betydning for generaliserbarheden og styrken af disse.
Referencer:
1. Andrews et al. Computer therapy for the anxiety and depression disorders is effective, acceptable and practical health care: An updated meta-analysis. 2018. doi: https://doi.org/10.1016/j.janxdis.2018.01.001
2. Etzelmueller et al. Effects of Internet-Based Cognitive Behavioral Therapy in Routine Care for Adults in Treatment for Depression and Anxiety: Systematic Review and Meta-Analysis. 2020. doi: http://www.jmir.org/2020/8/e18100/
3. Dekker et al. Combined Internet-Based Cognitive-Behavioral and Chronobiological Intervention for Insomnia: A Randomized Controlled Trial. 2019. doi: 10.1159/000503570
4. Edge et al. Evaluating the Effects of a Self-Help Mobile Phone App on Worry and Rumination Experienced by Young Adults: Randomized Controlled Trial. 2024. doi: 10.2196/51932
5. Carlbring et al. Internet-based vs. face-to-face cognitive behavior therapy for psychiatric and somatic disorders: an updated systematic review and meta-analysis. 2017. doi: 10.1080/16506073.2017.1401115
6. Leaviss & Uttley. Psychotherapeutic benefits of compassion-focused therapy: an early systematic review. 2014. doi: 10.1017/S0033291714002141
Hvordan sikrer Nævnet for Sundhedsapps kvaliteten af de anbefalede apps?
Vurderingskriterier for anbefaling
Alle apps, der anbefales af Nævnet for Sundhedsapps, vurderes ud fra fire kriterier: Evidens for effekt, brugervenlighed, pris og samfundsværdi. Du kan læse mere om Nævnet for Sundhedsapps og de fire vurderingskriterier på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside: Nævnet for Sundhedsapps.
Datasikkerhed
Udbyderen af sundhedsappen har underskrevet en tro- og love-erklæring om, at appen håndterer og opbevarer data på en sikker måde og overholder gældende -lovgivning, herunder GDPR.
Lovgivning om medicinsk udstyr
Nævnet for Sundhedsapps anbefaler både sundhedsapps, der er CE-mærkede som medicinsk udstyr, og sundhedsapps, der ikke er. Det er en forudsætning for en anbefaling fra nævnet, at appen overholder lovgivningen for medicinsk udstyr. Du kan læse mere om medicinsk udstyr på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside: Medicinsk udstyr.
Vurderet af en sagkyndig ekspert
Sundhedsapps, der indeholder fagligt indhold inden for et specifikt område, vurderes af en sagkyndig ekspert. Dette kan fx være en speciallæge inden for det relevante speciale, men det kan også være en ekspert inden for en anden relevant faggruppe, fx en psykolog. Nævnet for Sundhedsapps inddrager den sagkyndiges bedømmelse som et væsentligt element i deres behandling af appen. Bedømmelsen bidrager således til at sikre, at anbefalingen hviler på en kvalificeret sundhedsfaglig vurdering.