Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Demens, forskellige former

Tip en ven

Af: Finn Rønholt, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 30.07.2012

Fakta

  • Demens er en erhvervet sygdom, der resulterer i svækkelse af hukommelse såvel som intellektuelle funktioner, følelsesliv og personlighed
  • Alzheimers demens og vaskulær demens er de to hyppigst forekomende demenstyper
  • Demens kan endnu ikke behandles, men der findes medicin, som sammen med forskellige former for hjælpeforanstaltninger kan mildne symptomerne

Hvad er demens?

Demens er fællesbetegnelsen for en gruppe sygdomme i hjernen. Symptomerne, som typisk opstår højere op i alderen, består af hukommelsessvigt, svigtende handlingsevne, svigtende sprogfunktion, personlighedsændringer og ændring af adfærd. Med tiden får patienterne nedsat evne til at klare sig selv i det daglige. Som tilstanden skrider frem, bliver patienten mere og mere afhængig af hjælp fra andre. Hos nogle forværres tilstanden relativt hurtigt (2-3 år), hos andre langsommere (8-10 år). Hos enkelte kan sygdommen få et endnu længere forløb. Der sker en række forandringer i hjernen ved demens. Vigtigst er det, at forbindelsen mellem hjernecellerne bliver ødelagt, og at hjernecellerne dør.

Hvor hyppig er demens?

Demenssygdomme er sjældne hos personer under 50 år. Antallet stiger specielt efter 70-årsalderen, og demens findes hos ca. 15 procent af personer over 75 år. Blandt ældre over 80 år har mere end 20 procent en demenssygdom. Det betyder, at der er omkring 80.000 mennesker, som lider af en demenssygdom i Danmark.

Hvad er Alzheimers sygdom?

Ca. 60 procent af personer med demens lider af Alzheimers sygdom. Sygdommen blev første gang beskrevet i 1907 af den tyske læge Alois Alzheimer. Alzheimers sygdom er en hjernesygdom, som starter med, at hjerneceller i områder ved tindingelappen skades og dør. Efterhånden spreder skaderne sig til den største del af hjernen. Uden for hjernecellerne aflejres beta-amyloid, et stof som gradvist klumper sig sammen i såkaldte senile plaques, og som nedbryder hjernecellerne. Inde i hjernecellerne begynder det trådskelet, som holder cellestrukturen sammen, at vikle sig ind i sig selv. Det såkaldte tauprotein, der herved dannes, fører gradvist til, at cellerne går til grunde.

Alzheimers sygdom udvikler sig typisk langsomt over mange år, og nedsat hukommelse er hos mange patienter det første symptom. Der opstår imidlertid også andre symptomer som manglende evne til at føre en samtale eller problemer med at udføre praktiske opgaver. Det kan f.eks. være evnen til at lave mad, betale regninger, holde orden på egen medicin eller at finde omkring på nye steder. Mange bliver passive, urolige og irritable. Andre bliver ængstelige. I starten kan udvikling og symptomer være så vage, at det kan være vanskeligt at erkende sygdommen.

Animation om Alzheimers sygdom
Animation om Alzheimers sygdom

Hvor hyppig er Alzheimers sygdom?

Ca. 50.000 personer lider af Alzheimers sygdom i Danmark, og der kommer ca. 8.000 nye tilfælde per år.

Hvad er vaskulær demens?

Vaskulær demens er den næst hyppigste årsag til demens og udgør ca. 25 % af det samlede antal demenstilfælde. Denne form for demens skyldes sygdomme i hjernens blodkar eller blødninger i hjernen ( apopleksi, TCI), som fører til svigt i hjernens blodtilførsel. Ved en CT-undersøgelse (computertomografi) vil man som regel kunne se de områder, som er skadet på grund af den nedsatte blodtilførsel. Vaskulær demens kan også opstå hos ældre, som ikke har fået behandlet et for højt blodtryk eller tilfredsstillende fået reguleret deres sukkersyge. Som regel vil patienter med vaskulær demens efterhånden blive dårligere, enten på grund af nye apopleksier, eller fordi de oveni rammes af Alzheimers sygdom.

Hvor hyppig er vaskulær demens?

Et sted mellem 15.000 og 20.000 personer lider af vaskulær demens i Danmark.

Andre årsager til demens

Demens kan også forekomme ved en række andre, men mere sjældne hjernesygdomme som for eksempel fronto-temporal degeneration (fronto-temporal demens), Lewy-Body demens og demens ved Parkinsons sygdom.

Fronto-temporal demens optræder typisk hos lidt yngre personer, ofte i 50 til 70-årsalderen, og er kendetegnet ved, at personen, der er ramt, ændrer sin adfærd eller personlighed. Nogle får en social ukritisk adfærd, andre bliver passive og kan virke deprimerede. De fleste har vanskeligt med at komme i gang med aktiviteter, er passive og irritable. Efterhånden kommer der hukommelsesproblemer og sprogvanskeligheder.

Lewy-Body demens optræder som oftest hos personer mellem 60-80 år. Denne demenssygdom er overordnet kendetegnet ved: reduceret hukommelse og andre intellektuelle problemer, perioder med synshallucinationer (mennesker, dyr og lignende), stivhed i kroppen (parkinsonlignende), faldtendens og abnorm følsomhed for antipsykotika.

Andre årsager til demens kan være alkoholmisbrug igennem mange år, hjernesvulster, store hjerneskader eller anoksi (iltmangel) efter hjertestop.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Finn Rønholt, ledende overlæge, ph.d., MPA, Medicinsk afd. O, Herlev Hospital
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Lægehåndbogen