Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Overgreb mod ældre

Tip en ven

Af: Finn Rønholt, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 24.02.2014

Fakta

  • Et sted mellem tre og fem procent af ældre oplever at blive udsat for overgreb af en eller anden form
  • Oftest sker det i form af fysisk overgreb eller økonomisk udnyttelse, men også seksuelle, psykiske og strukturelle overgreb som omsorgssvigt og mangel på hjælp finder sted 
  • Ældre, som bliver udsat for overgreb, føler ofte afmagt, reagerer med passivitet og øget angst, og har i forhold til ældre, der ikke har været udsat for overgreb, en øget risiko for at dø

Familievold, systemvold og økonomisk udnyttelse

Når ældre bliver udsat for overgreb, er det oftest familie eller nære omsorgspersoner, som udøver dette. Dette er også en væsentlig årsag til, at mange ældre ikke oplyser om eller anmelder, når noget sådan finder sted. Overgreb vil ofte påvirke den ældres livskvalitet, og kan i sidste instans være medvirkende til at afkorte den ældres liv.

Overgreb mod ældre kan overordnet inddeles i tre kategorier:

  1. Familievold, i form af fysisk og psykisk vold samt seksuel udnyttelse
  2. "Systemvold", dvs. omsorgssvigt og vold i forbindelse med professionel indsats
  3. Økonomisk udnyttelse, tyveri og misbrug af svage personers økonomiske midler

De mest almindelige former for overgreb er fysiske og økonomiske, men også seksuelle, psykiske og strukturelle overgreb som omsorgssvigt og mangel på hjælp ses. Undersøgelser tyder på, at et sted mellem tre og fem procent af ældre bliver udsat for overgreb i en eller anden form.

Overgreb, skam og skyldfølelse

Det vil ofte være et familiemedlem eller en nær omsorgsperson, som den ældre er afhængig af i det daglige, der begår overgrebet. Det vil derfor ofte være svært for den ældre selv at fortælle om hændelsen, og mange holder det derfor for sig selv.

Når ældre oplever vold eller andre overgreb fra deres børn, føler de ofte skam og skyld og gør sig tanker som; "Hvad har jeg gjort galt, siden mine børn gør dette mod mig?".

Overgreb fra fremmede, som for eksempel overfald på gaden, sker faktisk meget sjældent, selv om det er denne type overgreb, som mange ældre først og fremmest frygter.

Overgrebenes konsekvenser

Undersøgelser fra Norge har vist, at ældre mennesker, som blev udsat for overgreb, fik reduceret deres levetid betragteligt i forhold til ældre, som ikke blev udsat for overgreb. Over en 13 års periode var overlevelsen på ni procent i gruppen, som blev udsat for overgreb, mod 40 procent i gruppen, som ikke blev udsat for overgreb.

Ældre er typisk mere sårbare end yngre, og reaktionen på et overgreb er meget individuelt, og vil også kunne variere over tid hos den enkelte. Ældre, som udsættes for overgreb, føler ofte afmagt og reagerer med passivitet og øget angst. Undersøgelser viser, at ældres reaktion på voldelige overgreb ofte kan sidestilles med det, man har set hos koncentrationsfanger, som under opholdet blev udsat for vold. Et voldeligt overgreb påvirker altså ofte den ældre stærkt, og kan være noget af det mest traumatiske, man som ældre kan opleve af psykisk stress.

Vigtigt at afdække overgreb

Overgreb kan ske i eget hjem, hos familie, på hospital eller på plejehjem eller i ældreboliger. Det er både kvinder og mænd, som er ofre for overgreb, og overgriberen er ofte ægtefælle, børn, børnebørn, slægtninge, hjælpepersonale eller andre nært relaterede. For ældre, som bor på institution, kan det også være ansatte eller andre beboere, som står for overgrebet.

At afdække overgreb mod ældre er en vigtig, men ikke enkelt opgave. Først og fremmest er det vanskeligt at afdække, fordi de ældre selv ofte finder det svært at tale om hændelsen. Det er derfor vigtigt, at den praktiserende læge eller personalet i hjemplejen er åben over for denne problematik og giver den ældre mulighed for at "lette sit hjerte" i tilfælde, hvor overgreb er sket.

At sige fra ved overgreb

At melde et overgreb af kriminel karakter til politiet vil for mange ældre være en grænseoverskridende og nærmest uoverskuelig handling. Det vil derfor ofte være personale i hjemmeplejen eller den praktiserende læge, som først bliver involveret i problemet. Afhængig af overgrebets karakter får "behandlersystemet" derfor ofte en udfordring i at hjælpe den ældre bedst muligt i en svær og ofte nærmest uoverskuelig situation.

I en del situationer kan kontakt til:

Ældre Sagens telefonrådgivning eller involvering af kommunernes demenskoordinatorer eller visiterende sygeplejersker være en mulighed.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Finn Rønholt, ledende overlæge, ph.d., MPA, Medicinsk afd. O, Herlev Hospital
  • Gregers Hansen-Nord, speciallæge i almen medicin, alm. prakt. læge,
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Lægehåndbogen

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.