Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Overgreb mod ældre

Tip en ven

Af: Finn Rønholt, speciallæge

Oprettet: 27.04.2010

Når ældre bliver udsat for overgreb, er det oftest familie eller nære omsorgspersoner, som udøver dette. Dette er en væsentlig årsag til, at mange ældre ikke oplyser om eller anmelder, når noget sådan fider sted. Overgreb vil ofte påvirke den ældres livskvalitet, og kan i sidste instans være medvirkende til at afkorte den ældres liv.

Overgreb mod ældre kan overordnet inddeles i tre kategorier:

Familievold, i form af fysisk og psykisk vold samt seksuel udnyttelse

"Systemvold", dvs. omsorgssvigt og vold i forbindelse med professionel indsats

Økonomisk udnyttelse, tyveri og misbrug af svage personers økonomiske midler

De mest almindelige former for overgreb er fysiske og økonomiske, men også seksuelle, psykiske og strukturelle overgreb som omsorgssvigt og mangel på hjælp ses. Undersøgelser har vist, at det formentlig er mellem tre og fem procent af ældre, der bliver udsat for overgreb i en eller anden form.

Overgreb, skam og skyldfølelse

Den, der begår overgrebet mod en ældre, er ofte et familiemedlem eller en nær omsorgsperson, som den ældre er afhængig af i det daglige. Det vil derfor ofte være svært for den ældre selv at oplyse om det hændte, og mange beholder det for sig selv og lider i stilhed.

Når ældre oplever vold eller andre overgreb fra deres børn, føler de ofte skam og skyld og gør sig tanker som; "Hvad har jeg gjort galt, siden mine børn gør dette mod mig?".

Overgreb fra fremmede, som for eksempel overfald på gaden, sker faktisk meget sjældent, selv om det er denne type overgreb, mange ældre først og fremmest frygter.

Overgrebenes konsekvenser

Undersøgelser fra Norge har vist, at ældre mennesker, som blev udsat for overgreb, fik reduceret deres levetid betragteligt, sammenlignet med ældre, som ikke blev udsat for overgreb. Over en 13 års periode var overlevelsen på ni procent i gruppen, som blev udsat for overgreb, mod 40 procent i gruppen, som ikke blev udsat for overgreb.

Ældre er mere sårbare end yngre. Hvordan den ældre reagerer på et overgreb er individuelt, og kan også variere over tid hos den enkelte. Ældre, som udsættes for overgreb, føler ofte afmagt og reagerer med passivitet og øget angst. Undersøgelser viser, at ældres oplevelse og reaktion på voldelige overgreb ofte svarer til den, man har kunnet konstatere blandt koncentrationsfanger, som under opholdet blev udsat for vold. Oplevelsen går altså stærkt ind på den enkelte, og er noget af det mest traumatiske, man som ældre kan opleve af psykisk stress.

Vigtigt at afdække overgreb

Overgreb kan ske i eget hjem, hos familie, på hospital eller i institutioner for ældre (plejehjem og ældreboliger). Både kvinder og mænd er ofre for overgreb, og overgriberen er ofte ægtefællen, børn, børnebørn, slægtninge, hjælpepersonale og andre nært relaterede. For ældre, som bor på institution, kan det også være ansatte eller andre beboere, som står for overgrebet. At afdække overgreb mod ældre er en vigtig, men ikke enkel opgave.

Først og fremmest er det vanskeligt at afdække, fordi de ældre selv ofte finder det svært at tale om hændelsen.

Det er derfor vigtigt, at den praktiserende læge eller personalet i hjemmeplejen er åben over for denne problematik og giver den ældre mulighed for at "lette sit hjerte" i tilfælde, hvor overgreb er sket.

At sige fra ved overgreb

At melde et overgreb af kriminel karakter til politiet vil for mange ældre være en grænseoverskridende og nærmest uoverskuelig handling. Det vil derfor ofte være personale i hjemmeplejen eller den praktiserende læge, som først bliver involveret i problemet. Afhængig af overgrebets karakter får "behandlersystemet" derfor ofte en udfordring i at hjælpe den ældre bedst muligt i en svær og ofte nærmest uoverskuelig situation.

I en del situationer kan kontakt til:

Ældre Sagens telefonrådgivning eller

involvering af kommunernes demenskoordinatorer eller visiterende sygeplejersker være en mulighed.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Finn Rønholt, ledende overlæge, ph.d., MPA, Medicinsk afd. O, Herlev Hospital
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim
  • Ingard Løge, spesialist allmennmedisin,
Link til Lægehåndbogen