Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Hyponatriæmi

Tip en ven

Af: Lars S. Rasmussen, speciallæge

Oprettet: 23.10.2009

Hvad er hyponatriæmi?

Natrium (Na) er et grundstof som indgår i mange salte. Almindelig bordsalt er NaCl (natriumklorid). I kroppen findes Na og NaCl både i blodet, i væsken rundt om cellerne og inde i cellerne. I kropsvæskerne omtales Na som en elektrolyt. Eksempler på andre elektrolytter er kalium, kalcium, klorid etc. Natrium forekommer i kropsvæskerne ofte som en positivt ladet ion (Na+).

Natrium findes hovedsageligt udenfor cellerne. Lavt natrium, hyponatriæmi, defineres som plasma-natrium under 136 mmol/l 1. Det vil sige, at koncentrationen af Na+ i blodvæsken er under 136 mmol/l. Mild hyponatriæmi er hyppig ved en række sygdomme, både akutte og kroniske, uden at man kan finde nogen klar årsag og uden, at behandling er påkrævet. Alvorlig hyponatriæmi er forbundet med betydelig risiko og dødelighed 2.

Hyponatriæmi er en hyppig elektrolytforstyrrelse 3. Forekomsten er størst blandt ældre mennesker 4.

Hvad skyldes hyponatriæmi?

Hyponatriæmi kan skyldes både natriummangel og vandoverskud, samt en kombination af disse. De vigtigste forudsætninger for opretholdelse af normal mængde natrium i blodvæsken er følgende:

  • Normal nyrefunktion
  • Normal produktion af antidiuretisk hormon (ADH). Det er et hormon som udskilles fra hjernen og som begrænser urinproduktionen
  • Tørstfølelse

Den hyppigste type hyponatriæmi kaldes hypoton hyponatriæmi og udgør mere end 90% af tilfældene 5. Hypoton hyponatriæmi kan opstå ved alvorlig hjertesvigt, leversvigt eller nyresvigt. Tilstanden kan også skyldes udtørring (dehydrering), f.eks. efter kraftig sved i stærk varme. Ved overdreven vandtilførsel uden samtidig saltindtagelse, kan der ske en fortynding med lave natrium-værdier i blodet. En anden typisk årsag er højt blodsukker. En stigning i blodsukkeret trækker natrium ud af blodvæsken og ind i cellerne 6. Mange former for medicin kan også forstyrre saltbalancen i kroppen (vanddrivende, antidepressiv medicin) 7, 8, 9, og forårsage hyponatriæmi.

Hvilke symptomer kan hyponatriæmi forårsage?

Forandringer i væske- og saltbalancen i kroppen kan i udtalte tilfælde påvirke hjernen og føre til bevidsthedsforstyrrelser. Hvis faldet i natrium opstår hurtigt (over mindre end 48 timer), kan der opstå symptomer som koma, kramper og vejrtrækningsproblemer. Ved langsommere udvikling af hyponatriæmi kan symptomer mangle eller være beskedne. De er ofte diffuse og ukarakteristiske. Det kan f.eks. være tab af appetit, kvalme, hovedpine og koncentrationsbesvær. Men disse symptomer kan udvikle sig til akut forvirring (delir) med hallucinationer 10, 11. Symptomerne vil almindeligvis være forbigående, men akut delir kan have langvarige og alvorlige følger 12.

Hvordan stilles diagnosen?

Lavt natrium påvises i blodprøve. Ofte er der andre unormale blodprøver samtidig. Fund af lavt natrium kræver, at der tages en ny prøve for at udelukke fejlmåling. Hyponatriæmi foreligger som sagt ved værdier under 136 mmol/l. Alvorlig hyponatriæmi foreligger ved akut opståede værdier under 120 mmol/l.

Det er vigtigt, at patienter som får medicin af typen psykofarmaka undersøges for en mulig hyponatriæmi, hvis de har akutte, diffuse symptomer 13.

Hvad er behandlingen?

Målet med behandlingen er at normalisere indholdet af natrium i blodvæsken. Det gør man ved at tilføre nødvendig salt eller fjerne overflødig væske i kroppen. I de fleste tilfælde drejer det sig om små ændringer i natrium, og det er da ikke nødvendigt med aktiv behandling. Ved alvorligere tilfælde af hyponatriæmi afhænger behandlingen af, om hyponatriæmien er opstået akut eller kronisk samt af symptomerne. I praksis kan man opfatte hyponatriæmi som er opstået udenfor sygehus, at være kronisk.

Hyponatriæmi med alvorlige, livstruende symptomer som koma og kramper, behandles uanset årsagen med væske direkte i blodet i form af (hypertont) saltvand og vanddrivende medicin.

Ved lettere symptomer som hovedpine, kvalme, forvirring, afhænger behandlingen af grundsygdommen. I situationer med stort væsketab, for eksempel under maratonløb, er det vigtigt, at man ikke drikker mange liter rent vand. I stedet bør man drikke elektrolytholdige væsker.

Ved kronisk lavt natrium bør man være meget forsigtig med at drikke store mængder (mange liter) rent vand. Drik hellere væske som indeholder salte, eller sørg for at få godt med salt i maden. Det er ikke påkrævet med kompliceret kostvejledning, med mindre man lider af en anden alvorlig underliggende sygdom, for eksempel kronisk nyresvigt.

Hvis tilstanden skyldes et lægemiddel, skal man stoppe brugen af det aktuelle stof (for eksempel et vanddrivende middel). Det vil almindeligvis være tilstrækkelig behandling13.

Forebyggende behandling

Omkring halvdelen af de patienter som indlægges med hyponatriæmi, har haft hyponatriæmi tidligere, men ikke nødvendigvis af samme årsag. Disse patienter er således særligt sårbare overfor forskellige påvirkninger som har betydning for vandudskillelsen. Patienter med tidligere hyponatriæmi kræver derfor særlig kontrol, hvis man finder behov for at give et af de mange medikamenter som kan påvirke vandudskillelsen 14. Patienter som har haft hyponatriæmi i forbindelse med brug af vanddrivende medicin af typen tiazid, bør ikke få tiazid mere.

Anbefalinger om væskeindtagelse til gamle mennesker skal gives med omtanke. Småt spisende gamle, som får behandling med vanddrivende, tåler måske ikke store væskemængder. Behovet for vanddrivende behandling og dosering skal jævnlig revurderes af lægen. Man bør kun give saltfattige væsker direkte i blodet, hvis det sker under løbende kontrol af saltene i blodvæsken (kontrol af elektrolytter).

Hvordan er prognosen?

Prognosen afhænger af underliggende sygdom.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Lars S. Rasmussen, overlæge, Anæstesi- og Operationsklinikken, Rigshospitalet
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim
  • Ingard Løge, spesialist allmennmedisin,
Link til Lægehåndbogen