Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Hyponatriæmi

Tip en ven

Af: Nicolai Bang Foss, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 22.09.2014

Fakta

  • Hyponatriæmi betyder for lidt salt i kropsvæsken
  • Hypontriæmi kan opstå hos personer med kronisk hjerte, lever eller nyresvigt, men opstår hyppigt hos personer, der får vanddrivende medicin samt i forbindelse med varme og sportsudøvelse
  • Typiske symptomer på hyponatriæmi er forvirring, sløvhed og i svære tilfælde kramper
  • Lette tilfælde behandles og forebygges med saltindtag via mad og drikke.
  • Svære tilfælde kræver indlæggelse og saltholdig væske indgivet direkte i blodbanen

Hvad er hyponatriæmi?

Natrium (Na) er et grundstof, som indgår i mange salte. Almindelig bordsalt er NaCl (natriumklorid). I kroppen findes Na og NaCl både i blodet, i væsken rundt om cellerne og inde i cellerne. Natrium forekommer i kropsvæskerne ofte som en positivt ladet ion (Na+).

Natrium findes hovedsageligt udenfor cellerne og er en vigtig faktor i kroppens styring af vores væskebalance. Hvis vi har for meget Natrium, vil vi også hyppigt have for meget vand i kroppen og omvendt. Natrium udskilles primært gennem nyrerne, men også ved sved.

Mild hyponatriæmi eller saltmangel er hyppig ved en række sygdomme, både akutte og kroniske, uden at man kan finde nogen klar årsag og uden, at behandling er påkrævet. Alvorlig hyponatriæmi er forbundet med betydelig risiko og dødelighed.

Hvor hyppig er hyponatriæmi?

Hyponatriæmi er en hyppig elektrolytforstyrrelse. Forekomsten er størst blandt ældre mennesker.

Hvad skyldes hyponatriæmi?

Hyponatriæmi kan skyldes både natriummangel og vandoverskud, samt en kombination af disse. De vigtigste forudsætninger for opretholdelse af normal mængde natrium i blodvæsken er følgende:

  • Normal nyrefunktion
  • Normal produktion af antidiuretisk hormon (ADH). Det er et hormon, som udskilles fra hjernen og som begrænser urinproduktionen
  • Tørstfølelse

Den hyppigste type hyponatriæmi kaldes hypoton hyponatriæmi og skyldes primært, at kroppen mangler natrium uden at mangle vand. Denne tilstand opstår typisk i forbindelse med kronisk hjerte- eller leversvigt samt ved nogle nyresvigt. Dette er ofte en tilstand man ser hos personer, hvor deres sygdom allerede er kendt og de er i behandling for den.

Hyponatriæmi kan også skyldes almindelig udtørring (dehydrering), f.eks. efter kraftig sved i stærk varme hvor kroppen både mister vand og salte. Tilstanden ses særligt, hvis vandindtag i stærk varme eller under arbejde/sport ikke suppleres med saltindtag (dette er årsagen til saltindholdet i mange moderne sportsdrikke).

Ved overdreven vandtilførsel uden samtidig saltindtagelse, kan der ske en fortynding med lave natrium-værdier i blodet. En anden typisk årsag er højt blodsukker. En stigning i blodsukkeret trækker natrium ud af blodvæsken og ind i cellerne. Mange former for medicin kan også forstyrre saltbalancen i kroppen (vanddrivende, antidepressiv medicin) og forårsage hyponatriæmi.

Hvad er symptomerne på hyponatriæmi?

Forandringer i væske- og saltbalancen i kroppen kan i udtalte tilfælde påvirke hjernen og føre til bevidsthedsforstyrrelser. Hvis faldet i natrium opstår hurtigt (over mindre end 48 timer), kan der opstå symptomer som koma, kramper og vejrtrækningsproblemer. Ved langsommere udvikling af hyponatriæmi kan symptomer mangle eller være beskedne. De er ofte diffuse og ukarakteristiske. Det kan f.eks. være tab af appetit, kvalme, hovedpine og koncentrationsbesvær. Men disse symptomer kan udvikle sig til akut forvirring (delir) med hallucinationer. Symptomerne vil almindeligvis være forbigående, men akut delir kan have langvarige og alvorlige følger.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

  • Forvirringstilstande og sløvhed - særligt hos ældre og børn
  • Kramper

Hvordan stilles diagnosen?

Lavt natrium påvises i blodprøve. Ofte er der andre unormale blodprøver samtidig. Fund af lavt natrium kræver, at der tages en ny prøve for at udelukke fejlmåling. Hyponatriæmi foreligger ved værdier under 136 mmol/l. Alvorlig hyponatriæmi foreligger ved akut opståede værdier under 120 mmol/l.

Det er vigtigt, at patienter som får medicin af typen psykofarmaka, undersøges for en mulig hyponatriæmi, hvis de har nyopståede symptomer.

Hvilken behandling er der?

Målet med behandlingen er at normalisere indholdet af natrium i blodvæsken. Det gør man ved at tilføre nødvendig salt eller fjerne overflødig væske i kroppen. I de fleste tilfælde drejer det sig om små ændringer i natrium, og det er da ikke nødvendigt med anden behandling end ekstra saltindtag i kosten. Ved alvorligere tilfælde af hyponatriæmi afhænger behandlingen af, om hyponatriæmien er opstået akut eller kronisk samt af symptomerne, her vil indlæggelse nogle gange ofte nødvendig.

Hyponatriæmi med alvorlige, livstruende symptomer som koma og kramper, behandles uanset årsagen med væske direkte i blodet i form af (hypertont) saltvand og vanddrivende medicin.

Ved lettere symptomer som hovedpine, kvalme, forvirring, afhænger behandlingen af grundsygdommen. I situationer med stort væsketab, for eksempel under maratonløb, er det vigtigt, at man ikke drikker mange liter rent vand. I stedet bør man drikke sportsdrik med salt (elektrolytholdige væsker).

Ved kronisk lavt natrium bør man være meget forsigtig med at drikke store mængder (mange liter) rent vand. Drik hellere væske, som indeholder salte, eller sørg for at få godt med salt i maden. Det er ikke påkrævet med kompliceret kostvejledning, med mindre man lider af en anden alvorlig underliggende sygdom, for eksempel kronisk nyresvigt.

Hvis tilstanden skyldes et lægemiddel, skal man stoppe brugen af det aktuelle stof (for eksempel et vanddrivende middel). Det vil almindeligvis være tilstrækkelig behandling.

Forebyggende behandling

Omkring halvdelen af de patienter som indlægges med hyponatriæmi, har haft hyponatriæmi tidligere, men ikke nødvendigvis af samme årsag. Disse patienter er således særligt sårbare overfor forskellige påvirkninger som har betydning for vandudskillelsen. Patienter med tidligere hyponatriæmi kræver derfor særlig kontrol, hvis man finder behov for at give et af de mange medikamenter som kan påvirke vandudskillelsen. Patienter, som har haft hyponatriæmi i forbindelse med brug af vanddrivende medicin af typen tiazid, bør ikke få tiazid mere.

Anbefalinger om væskeindtagelse til gamle mennesker skal gives med omtanke. Småt spisende gamle, som får behandling med vanddrivende, tåler måske ikke store væskemængder. Behovet for vanddrivende behandling og dosering skal jævnligt revurderes af lægen. Man bør kun give saltfattige væsker direkte i blodet, hvis det sker under løbende kontrol af saltene i blodvæsken (kontrol af elektrolytter).

Hvordan er langtidsudsigterne?

Prognosen afhænger af underliggende sygdom.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre hyponatriæmi?

Hvis du får vanddrivende medicin skal dit saltindhold kontrolleres ved blodprøver. Hvis det er meget varmt, hvis du har diaréer eller du dyrker meget sport, skal du indtage saltholdige væsker eller supplere dit vandindtag med saltholdige spiser.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Nicolai Bang Foss, overlæge, dr.med., Anæstesiafdelingen, Hvidovre Hospital
  • Gregers Hansen-Nord, speciallæge i almen medicin, alm. prakt. læge,
  • Lars S. Rasmussen, overlæge, Anæstesi- og Operationsklinikken, Rigshospitalet
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
Link til Lægehåndbogen

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.