Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Blodtyper

Tip en ven

Af: Morten Bagge Hansen

Sidst fagligt opdateret: 26.08.2014

Fakta

  • Blodtyper er strukturer på overfladen af blodets celler, der varierer fra person til person
  • En persons immunsystem reagerer mod de blodtyper, der er forskellige fra personens egne
  • De vigtigste blodtyper er AB0- og RhD-typen
  • Man skal have blodtypeforligeligt blod ved blodtransfusion

AB0 og Rh-systemet

De to blodtypesystemer, som har størst betydning i relation til sygdomme, kaldes ABO og Rhesus. I ABO-systemet findes blodtyperne O (nul), A, B og AB. I Rhesus-systemet skelnes der mellem RhD pos ("rhesus positiv") og RhD neg ("rhesus negativ"). Disse to systemer virker sammen. Du kan enten være A+ eller A-, B+ eller B-, og så videre. Der findes mange andre, men i de fleste sammenhænge mindre vigtige blodtypesystemer.

Det har ingen sundhedsmæssig betydning for dig, hvilken blodtype du har, men ved blodtransfusion skal blodtyperne mellem donor og modtager passe sammen.

Antigener og antistoffer

Blodtyper er arvelige strukturer, der sidder på de røde blodlegemers overflade. Denne overflade er sammensat af mange forskellige strukturer, som kan variere fra person til person. På den måde kan de virke som antigener og stimulere til antistofdannelse.

Personer med blodtype A har antistof mod blodtype B, og personer med blodtype B har antistoffer mod blodtype A. Personer med blodtype AB har hverken antistoffer mod A eller B, mens personer med blodtype 0 har antistoffer både mod A og B.

Hvorfor producerer kroppen antistoffer mod blodtyper?

Antistoffer er proteiner, som kroppen producerer for at bekæmpe infektion. Immunsystemet er konstrueret for at kunne angribe enhver mikrobe, som kommer ind i kroppen. Når der dukker fremmede "partikler" op i blodet, vil kroppen begynde at producere antistoffer. Dette sker hvad enten de fremmede partikler er bakterier, virus, eller blodlegemer med fremmede blodtypestrukturer.

Som regel dannes blodtypeantistof derfor først efter, at man har fået en blodtransfusion. ABO-systemet er en vigtig undtagelse, for immunsystemet producerer antistof mod disse blodtyper, selv om man aldrig har fået blodtransfusion. Dette sker tidligt i livet. Alle som mangler A-blodtypestrukturen (dvs. alle som er blodtype O eller B) producerer antistof mod A, og alle som mangler B-blodtypestrukturen (dvs. alle som er blodtype A eller O) producerer antistof mod B. Antistof mod O forekommer næsten aldrig.

På grund af disse antistoffer kan personer med blodtype O kun få røde blodlegemer med samme blodtype, mens personer som er AB kan få røde blodlegemer med alle blodtyper i ABO-systemet.

Før man giver blodtransfusion, udføres en såkaldt antistofscreening. Man tester, om patienten har andre blodtypeantistoffer end dem, som følger af hans/hendes ABO-type.

Det er i praksis umuligt at skaffe blod, som passer perfekt indenfor alle blodtypesystemer. Enhver blodtransfusion indebærer derfor en risiko for, at patienten begynder at producere antistof. Heldigvis vil det i så fald tage lidt tid, før produktionen kommer i gang. Det overførte blod bliver derfor ikke ødelagt før, antistofferne har nået et vist niveau.

Hvis man på et senere tidspunkt igen behøver blod, er det meget vigtigt, at man vælger blod, som mangler den blodtypestruktur, man har dannet antistof mod. Ellers kan der opstå livstruende komplikationer

Blodtypeantistof og graviditet

Kvinder kan producere blodtypeantistof i forbindelse med fødsler eller aborter, fordi der ofte overføres noget blod fra fostret til moderen. Det er især Rhesus-systemet, som skaber problemerne. Blodtypeantistoffer kan være skadelige for fostret, fordi de kan ødelægge dets blodlegemer. Dette gælder både for antistof, som er produceret efter blodtransfusion og antistof, som er produceret efter tidligere graviditet. Af den grund undersøges alle gravide for blodtype-antistof (bl.a. rhesus-antistoffer). De naturligt forekommende antistoffer i ABO-systemet medfører heldigvis sjældent alvorlig sygdom hos fostret.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Morten Bagge Hansen, overlæge, dr.med., klinikchef, Klinisk Immunolog. afd., Rigshospitalet
  • John Sahl Andersen, alm. prakt. læge, lektor, ph.d.,
  • Hans Carl Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med., Hæmatologisk afd., Roskilde Sygehus, Københavns Universitet
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
Link til Lægehåndbogen

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.