Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Blodtyper

Tip en ven

Af: Hans Carl Hasselbalch, speciallæge

Oprettet: 21.12.2010

AB0 og Rh-systemet

De to blodtypesystemer som har størst betydning, kaldes ABO og Rhesus. I ABO-systemet findes blodtyperne O (nul), A, B og AB. I Rhesus-systemet skelnes der mellem RhD pos ("rhesus positiv") og RhD neg ("rhesus negativ"). Disse to systemer virker sammen. Du kan enten være A+ eller A-, B+ eller B-, og så videre. Der findes også andre, men mindre vigtige blodtypesystemer.

Det har ingen sundhedsmæssig betydning for dig, hvilken blodtype du har, men ved blodtransfusion skal blodtyperne til donor og modtager passe sammen.

Antigener og antistoffer

Blodtyper er arvelige egenskaber, som er knyttet til de røde blodlegemers overflade. Denne overflade er sammensat af et stort antal forskellige bestanddele (molekyler), og mange af disse (antigener) kan variere fra person til person. Disse antigener er forskellige for blodtyperne A, B, AB og 0. Denne variation er arvelig.

Modsætningen til et antigen er et antistof. Personer med blodtype A har antistof mod blodtype B, og personer med blodtype B har antistoffer mod blodtype A. Personer med blodtype AB har hverken antistoffer mod A eller B, mens personer med blodtype 0 har antistoffer både mod A og B.

Hvorfor producerer kroppen antistoffer mod blodtyper?

Antistoffer er proteiner, som kroppen producerer for at bekæmpe infektion. Immunsystemet er konstrueret for at kunne angribe enhver mikrobe, som kommer ind i kroppen. Når der dukker fremmede partikler op i blodet, vil kroppen begynde at producere antistoffer. Dette sker hvad enten de fremmede partikler er bakterier, virus, eller blodlegemer med fremmede blodtyper.

Som regel dannes blodtypeantistof derfor først efter, at man har fået en blodtransfusion. ABO-systemet er en vigtig undtagelse, for immunsystemet producerer antistof mod disse blodtyper, selv om du aldrig har fået blodtransfusion. Dette sker i spædbarnsalderen. Alle som mangler A-egenskaben (dvs. alle som er blodtype O eller B) producerer antistof mod A, og alle som mangler B-egenskaben (dvs. alle som er blodtype A eller O) producerer antistof mod B. Antistof mod O forekommer næsten aldrig.

På grund af disse antistoffer kan personer med blodtype O kun få blodtransfusion med samme blodtype, mens personer som er AB kan få blodtransfusion med alle blodtyper i ABO-systemet.

Før man giver blodtransfusion, udføres altid en såkaldt antistofscreening. Man tester, om patienten har andre blodtypeantistoffer end de, som følger af hans/hendes ABO-type.

Det er i praksis umuligt at skaffe blod, som passer perfekt indenfor alle blodtypesystemer. Enhver blodtransfusion indebærer derfor en risiko for, at patienten begynder at producere antistof. Heldigvis vil det i så fald tage lidt tid, før produktionen kommer i gang. Det overførte blod bliver derfor ikke ødelagt.

Hvis man på et senere tidspunkt igen behøver blod, er det meget vigtigt, at man vælger blod, som mangler den blodtype, man har dannet antistof mod, da der ellers kan opstå livstruende komplikationer

Blodtypeantistof og graviditet

Kvinder kan begynde at producere blodtypeantistof i forbindelse med fødsler eller aborter, fordi der da ofte overføres noget blod fra barnet til moderen. Det er især Rhesus-systemet, som skaber problemerne. Blodtypeantistoffer kan være skadelige for fostret, fordi de kan ødelægge dets blodlegemer. Dette gælder både for antistof, som er produceret efter blodtransfusion og antistof, som er produceret efter tidligere graviditet. Af denne grund undersøges alle gravide for blodtype-antistof (bl.a. rhesus-antistoffer). De naturligt forekommende antistoffer i ABO-systemet producerer heldigvis sjældent alvorlig sygdom hos fostret.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Hans Carl Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med., Hæmatologisk afd., Roskilde Sygehus, Københavns Universitet
  • Morten Bagge Hansen, overlæge, dr.med., klinikchef, Klinisk Immunolog. afd., Rigshospitalet
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim
  • Ingard Løge, spesialist allmennmedisin,
Link til Lægehåndbogen