Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Stamcelletransplantation

Tip en ven

Af: Per Boye Hansen, Speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 30.06.2015

Fakta

  • Stamceller er celler, som kan udvikle sig til at blive røde blodceller, hvide blodceller og blodplader (trombocytter). Stamcellerne findes helt overvejende i knoglemarven, samt i navlestrengsblodet til en nyfødt baby. Der er kun få stamceller i blodbanen
  • En stamcelletransplantation anvendes til at behandle blodcancersygdomme og i sjældne tilfælde også andre ellers uhelbredelige sygdomme
  • De transplanterede stamceller kan stamme fra patienten selv (såkaldt autolog stamcelletransplantation) eller fra søskende eller fremmede med en vævstype, der stemmer overens med patientens vævstype (såkaldt allogen stamcelletransplantation)
  • Inden stamcelletransplantation giver man cellegifte (=kemoterapi) og evt. strålebehandling for at ødelægge de syge celler, hvorefter stamceller bliver overført til patienten via en blodåre som ved en blodtransfusion
  • De transplanterede donorceller finder selv vej til knoglemarven, formerer sig i patienten og producerer raske røde blodceller, hvide blodceller og blodplader

Hvad er stamceller?

Stamceller er celler, som har den egenskab, at de kan udvikle sig til at blive røde blodceller, hvide blodceller og blodplader. Stamcellerne findes i knoglemarven, samt i navlestrengsblodet til en nyfødt baby.

Hvad er en stamcelle (knoglemarvs) transplantation?

En stamcelletransplantation anvendes til at behandle mange forskellige sygdomme. De transplanterede stamceller kan stamme fra patienten selv (såkaldt autolog stamcelletransplantation) eller fra søskende eller fremmede med en vævstype, der stemmer overens med patientens vævstype (såkaldt allogen stamcelletransplantation).

Først modtager patienten cellegifte (=kemoterapi) og evt. strålebehandling for at ødelægge de syge celler. Herefter bliver stamceller overført til patienten via et kateter i en blodåre som ved en blodtransfusion. De transplanterede donorceller sætter sig i knoglemarven og begynder at formere sig og producerer raske røde blodceller, hvide blodceller og blodplader, som alle er helt nødvendige for, at vi kan leve.

Hvordan finder man en donor til allogen stamcelletransplantation?

Din donors vævstype (ikke blodtype) skal være ganske som din vævstype. Hver af dine eventuelle brødre og søstre, som har samme forældre som dig, har 25 % chance for at passe (matche) din vævstype. Hvis ingen i familien passer - "matcher" - din vævstype, kan lægerne søge i et arkiv med frivillige donorer.

Hvilke sygdomme kan behandles med transplantation?

Leukæmier, lymfomer, aplastisk anæmi, medfødte tilstande og flere andre sygdomme kan behandles med transplantation.

Hvor udføres knoglemarvstransplantation?

I Danmark udføres stamcelletransplantation (autolog og allogen knoglemarvstransplantation, "minitransplantation") ved hæmatologisk afd. L, Rigshospitalet. Ved hæmatologisk afd., Århus Universitetshospital udføres autolog stamcelletransplantation og minitransplantation. Autolog knoglemarvstransplantation udføres desuden ved hæmatologisk afd., Ålborg Sygehus, hæmatologisk afd. X, Odense Universitetshospital, hæmatologisk afd. L, Herlev Hospital og ved hæmatologisk afd., Roskilde Sygehus.

Vil du vide mere? 

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Per Boye Hansen, Speciallæge, overlæge, Hæmatologisk afdeling, Roskilde Sygehus
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
  • Hans Carl Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med., Hæmatologisk afd., Roskilde Sygehus, Københavns Universitet
Link til Lægehåndbogen

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.