Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Hævede lymfeknuder

Tip en ven

Af: Hans Carl Hasselbalch, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 30.09.2014

Fakta

  • Lymfeknuder er ansamlinger af lymfeceller; der findes ca. 600 lymfeknuder i kroppen
  • Når du er rask, er lymfeknuderne små og bløde
  • Lymfecellerne bidrager til at beskytte kroppen mod sygdomme
  • Lymfesystemet vil arbejde for at uskadeliggøre bakterier, når de trænger ind i kroppen; lymfeknuderne vil da svulme op
  • Når immunsystemet har vundet kampen, vil kirtlerne langsomt mindskes til sædvanlig størrelse

Hvad er hævede lymfeknuder?

Hævede lymfeknuder i kombination med andre symptomer og tegn, særlig hos børn, er en hyppig grund til at søge læge. Lymfeknuder svulmer som regel op og bliver betændte på grund af en infektion forårsaget af virus eller bakterier. Sjældnere årsager er såkaldte autoimmune sygdomme, godartede svulster og kræft.

Lymfeknuderne spiller en afgørende rolle i kroppens forsvar mod virus, bakterier og andre årsager til sygdom. Der findes ca. 600 lymfeknuder (kirtler) spredt rundt i kroppen. Halskirtlerne er de lymfeknuderne, som oftest svulmer op, men også kirtlerne i armhulerne og i lysken hæver af og til op. De hævede lymfeknuders beliggenhed bidrager til at påvise den underliggende årsag.

Behandling af betændte, hævede lymfeknuder - også kaldet lymfadenit - afhænger af årsagen. I nogle tilfælde kan smertestillende håndkøbsmedicin (f.eks. paracetamol) være det eneste, som du behøver.

Hvor hyppig er hævede lymfeknuder?

Hævede lymfeknuder forekommer meget hyppigt, idet lymfeknudesvulst er kroppens normale rekation (forsvar) overfor infektioner. Lymfeknudeforstørrelse kan også ses ved forskellige bindevævssygdomme og endelig ved cancer - enten i lymfesystemet som led i en lymfecancer, men også som følge af udsæd af kræftceller fra en cancer et andet sted i kroppen. Derfor skal man altid søge læge, hvis en lymfeknudeforstørrelse optræder uden forudgående infektion.

Lymfesystemet

Lymfesystemet består af et netværk af organer, årer og kirtler spredt rundt i kroppen. En lymfeknude er en lille, rund eller bønneformet samling af celler dækket af en kapsel med bindevæv. Cellerne er en blanding af blodcellerne lymfocytter og makrofager. Lymfocytter producerer proteinpartikler, som fanger indtrængende mikroorganismer som f.eks virus. Makrofagerne nedbryder det fangede materiale. Lymfocytter og makrofager filtrerer lymfevæsken, når den passerer rundt i kroppen og beskytter dig mod skadelige indtrængende mikroorganismer.

Lymfeknuder optræder i grupper, og hver gruppe drænerer et bestemt område af kroppen. Det er grunden til, at placeringen af de hævede lymfeknuder hjælper lægen til at klargøre den underliggende årsag.

Lymfadenit betyder betændelse i lymfeknuderne. Hvis en lymfeknude udsættes for virus, bakterier eller andre indtrængende mikrober, kan den vokse og blive over 1 centimeter lang og betændt.

Hvad er symptomerne på hævede lymfeknuder?

Som regel er det sådan, at hævede lymfeknuder som du kan mærke, f.eks. på halsen, er ømme og smertefulde. Du kan desuden have følgende symptomer, afhængig af den underliggende årsag:

  • Løbende næse, ondt i halsen, feber og andre tegn på øvre luftvejsinfektion
  • Generel hævelse i lymfeknuder i hele kroppen. Det tyder på infektioner som mononukleose eller HIV (sjælden), eller autoimmune sygdomme som lupus eller leddegigt
  • Rød og betændt hud over en hævet lymfeknude
  • Hævet arm eller ben, sandsynligvis på grund af blokering af lymfeårerne forårsaget af en hævet lymfeknude dybt nede i huden
  • Hårde knuder som vokser ind i omgivende væv og vokser hurtigt, kan være tegn på en svulst

Hvad skyldes hævede lymfeknuder?

Den hyppigste årsag til hævede lymfeknuder er en infektion, og oftest en virusinfektion som forkølelse. Der findes dog andre typer infektion, særlig forårsaget af bakterier og parasitter, som heller ikke er ualmindelige. Der findes desuden andre, men sjældnere forklaringer.

Almindelige infektioner som kan give hævede lymfeknuder, er halsbetændelse, mellemørebetændelse, huller i tænderne med betændelse, mononukleose (kyssesyge) og sårinfektioner.

Andre lidt mere ualmindelige infektioner er tuberkulose, visse seksuelt overførte sygdomme som syfilis, toksoplasmose - en parasitinfektion som ofte skyldes kontakt med afføring fra en syg kat, eller dyrebid. Forstyrrelser i immunsystemet (kroppens forsvarssystem) som kan give hævede lymfeknuder, er lupus - en kronisk betændelsessygdom, som angriber led, hud, nyrer, blodceller, hjerte og lunger; leddegigt - en kronisk betændelsessygdom, som angriber vævet i leddene; HIV-virus - som forårsager AIDS.

Kræftsygdomme som typisk giver hævede lymfeknuder er lymfomer - kræft som opstår i lymfesystemet; leukæmi - kræft i blodcellerne med udgangspunkt både fra knoglemarven og fra lymfesystemet. Sjældne årsager er visse typer medicin, som fenytoin som bruges mod epilepsi.

Hvornår bør du/I søge læge?

De fleste forstørrede lymfeknuder mindskes og får normal størrelse, når den underliggende årsag, f.eks. en forkølelse, går over. Du bør kontakte læge, hvis lymfeknuderne:

  • Er hævet uden nogen god grund i over en uge
  • Er røde, varme og ømme
  • De fortsætter med at vokse
  • Føles hårde og fastsiddende i forhold til omkringliggende væv
  • Er ledsaget af feber, nattesved eller uforklarligt vægttab

Hvilke undersøgelser kan være aktuelle?

Sygehistorien er afgørende. Lægen vil vide, hvornår og hvordan de hævede lymfeknuder opstod, om du har andre symptomer og tegn. Lægen vil mærke på lymfeknuderne og bedømme deres størrelse, ømhed, varme og fasthed.

Beliggenheden af de hævede kirtler kan give et fingerpeg om den underliggende årsag. Hvis man er usikker på diagnosen, indgår der ofte andre undersøgelser i udredningen:

  • Blodprøver. Afhængig af hvilken mistanke lægen måtte have, tages en række blodprøver for at bekræfte eller udelukke de mistænkte tilstande. Valg af specifikke tests afhænger af den mistænkte årsag. Der vil som regel blive taget blodprocent, tælling af hvide blodlegemer og blodplader, måling af blodsænkning ( SR) og CRP. Disse prøver vil give et godt indtryk af den generelle sundhedstilstand og vil kunne påvise infektioner og leukæmi. Ofte suppleres disse prøver med prøver for lever-og nyrefunktion
  • Billedundersøgelser. Et røntgenbillede af lungerne eller et CT-billede af området med de hævede kirtler kan bidrage til at påvise infektioner eller svulster
  • Lymfeknudebiopsi. Hvis lægen ikke finder nogen forklaring på de hævede lymfekirtler og mistænker, at de store lymfeknuder kan være udtryk for underliggende sygdom, kan det blive nødvendigt at udtage en vævsbid (biopsi) med en tynd nål fra en lymfeknude eller fjerne en hel lymfeknude, så lymfevævet kan undersøges i mikroskop

Komplikationer?

Som regel forløber en episode med hævede lymfekirtler ukompliceret, og tilstanden normaliserer sig selv. Hvis årsagen til de hævede kirtler er en infektion, og den ikke behandles, kan der opstå komplikationer.

Byldedannelse (absces). En byld er en afgrænset ansamling af pus, som skyldes en infektion. Pus indeholder væske, hvide blodceller, dødt væv og bakterier eller andre indtrængende mikroorganismer. En byld skal udtømmes og ofte også behandles med antibiotika. En byld kan forårsage store skader, hvis den rammer et livsvigtigt organ.

Blodforgiftning (sepsis). En bakterieinfektion hvor som helst i kroppen kan udvikle sig til en blodforgiftning. Det sker ved, at en masse bakterier kommer over i blodet og spredes rundt om i kroppen. En blodforgiftning kan medføre svigt af vigtige organer og i værste fald døden. Dette er dog en sjælden komplikation og forekommer overvejende hos personer med alvorlig sygdom. Behandlingen indebærer, at man skal indlægges på sygehus og have antibiotika givet direkte i blodet.

Hvilken behandling er der?

Hævede lymfeknuder som følge af en virusinfektion normaliserer sig, når infektionen er overstået. Antibiotika hjælper ikke mod virusinfektioner. Behandling af hævede lymfeknuder af andre årsager afhænger af årsagen:

Infektion. Den mest almindelige behandling af hævede lymfeknuder forårsaget af bakterieinfektion er antibiotika. Paracetamol og andre febernedsættende midler som salicylater og ibuprofen lindrer og dæmper betændelsesreaktionen. Vær dog forsigtig med at give børn acetylsalicylsyre.

Immunsygdom. Hvis de hævede kirtler skyldes HIV, lupus eller leddegigt, rettes behandlingen mod den underliggende sygdom.

Kræft. Hævede lymfekirtler forårsaget af kræftsygdom kræver behandling af kræften. Afhængig af hvilken type kræftsygdom det er, indebærer behandlingen kirurgi, strålebehandling eller cellegiftbehandling.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Hans Carl Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med., Hæmatologisk afd., Roskilde Sygehus, Københavns Universitet
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
Link til Lægehåndbogen

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.