Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Skoldkopper

Tip en ven

Af: Jesper Andersen, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 11.08.2015

Fakta

  • Skoldkopper er en virussygdom med feber og udslæt
  • Skoldkopper smitter ved dråbesmitte og er den mest smitsomme af alle børnesygdommene
  • Smittefaren ophører, når udslættet er skorpedækket
  • De fleste børn får sygdommen som små og bliver derved varigt immune
  • Der er vaccine mod skoldkopper, men den indgår ikke i børnevaccinationsprogrammet i Danmark

Hvad er skoldkopper?

Skoldkopper er en børnesygdom med feber og udslæt, som skyldes varicella-zoster virus (VZV). Skoldkopper er den mest smitsomme af alle børnesygdomme. Oftest er der andre i barnets nære miljø, som har skoldkopper.

Skoldkopper er en meget almindelig tilstand. Forløbet er mildt til moderat hos børn med normalt immunforsvar. De fleste børn får sygdommen som små og bliver derved varigt immune.

Hvor hyppig er skoldkopper?

De fleste børn får skoldkopper, og sygdommen optræder over hele verden. Over 90 % smittes før 10 årsalderen. Sygdommen optræder også hos voksne. Ved det fyldte 20 år har 95 % af befolkningen haft skoldkopper og er beskyttet mod sygdommen. Beskyttelsen er livslang. Skoldkopper ser ud til at optræde i epidemier med intervaller på 2-5 år.

Se animation om skoldkopper

Animation om skoldkopper

Hvorfor får man skoldkopper?

Årsagen til sygdommen er et virus, som hedder varicella-zoster virus (VZV). Sygdommen smitter ved dråbesmitte. Det vil sige, at virus findes i spyt og hoste eller nys, som spreder virus sammen med de små spytdråber, som slynges ud. Virus smitter også fra blærer på huden. Skoldkopper er meget smitsomt, og  over 90 % i en husstand bliver smittet, hvis man ikke tidligere har haft sygdommen. Vaccination anbefales ikke til almindeligt brug i Danmark, men den kan være nyttig for personer med anden sygdom, som øger risikoen for alvorligt forløb af skoldkopper, og for voksne, som ikke har haft skoldkopper.

Skoldkopperzoom

Man er smittefarlig fra et par dage før, udslættet optræder, og så længe der dukker nyt udslæt op. Smittefaren ophører, når udslættet alene består af skorper. Normalt varer smitteperioden fra 2 dage før udslættet til alt udslættet har skorpe/sår på efter 4-6 dage. Smittefaren er størst tidligt i sygdommen.

Hvad er symptomerne på skoldkopper?

Inkubationstiden er omkring 2 uger, med variation fra 10-21 dage. Det betyder, at det tager ca. 2 uger, fra man smittes, til sygdommen bryder ud. Sygdommen begynder oftest med let feber, lige før et rødt udslæt opstår. Feber og sygdomsfølelse er mest fremtrædende hos voksne, børn er som regel kun let påvirkede.

Udslættet starter gerne på brystet og ryggen og spreder sig så til ansigt, hovedbund, arme og ben. Det begynder som en lille rød plet, som efter nogle timer bliver til en lille blære med klart indhold som endelig brister. Efter et par dage dannes en skorpe, som efterhånden falder af. Udslættet klør ofte. I mundens slimhinde kan man også se udslæt. Antallet af pletter på huden varierer fra nogle ganske få til mange hundrede. De enkelte pletter kan være på forskellige udviklingstrin på forskellige dele af kroppen.

Børn med underliggende alvorlig sygdom vaccineres ved smitterisiko. Alligevel kan de få en mild form for skoldkopper med færre end 50 pletter (læsioner) sammenlignet med 200-400 læsioner hos uvaccinerede. Risikoen for komplikationer er også reduceret.

Er skoldkopper farlige?

For ellers raske mennesker er skoldkopper en uskyldig sygdom. Især hos børn er sygdommen normalt mild og går over af sig selv. Skoldkopper er dog en farlig sygdom for:

  • mennesker med blodkræft eller andre kræftformer
  • nyfødte, hvis mor ikke har haft skoldkopper
  • gravide i slutningen af graviditeten, hvis de ikke har haft skoldkopper
  • personer som ikke har haft skoldkopper og får immundæmpende medicin

Disse personer har svækket immunforsvar, og skoldkopper kan da medføre alvorlig sygdom. Gravide bør vente med vaccination, indtil graviditeten er overstået, mens de øvrige risikogrupper kan have nytte af vaccination.

Skoldkopper giver sjældent komplikationer, men:

  • Voksne kan få lungebetændelse
  • Børn kan udvikle en godartet hjernebetændelse
  • Bakterielle hudinfektioner i udslættet kan forekomme

Hvilken behandling er der?

Sygdommen går over af sig selv. Ingen medicin bruges mod selve viruset til børn/unge, som ellers er raske. Til personer over 12 år og til personer med svækket immunsystem (og i enkelte specielle situationer) anbefaler man behandling med virusdæmpende medicin (aciclovir).

Hvis man har plagsom kløe, kan man anvende zink liniment. Dette middel købes uden recept på apoteket og pensles på udslættet. Det giver en kølig lindring. Er kløen meget udtalt, kan det være nødvendigt at give en form for allergimedicin (antihistaminer).

Man skal forsøge at undgå at smitte andre. Det er især meget vigtigt at undgå kontakt med grupper af personer med svækket immunforsvar.

Børnehave/dagpleje

Man anbefaler, at børn holdes borte fra skole eller børnehave, indtil udslættet er tørt, og barnet er feberfrit.

Graviditet og skoldkopper

Skoldkopper kan i meget sjældne tilfælde smitte fra mor til foster, især i første del af graviditeten. Man regner med, at der er ca. 1-2 % risiko for fosterskader ved skoldkopper før 20. graviditetsuge. En gravid som ikke er beskyttet mod skoldkopper, og som er blevet udsat for smitte, kan beskyttes ved behandling med modstoffer mod skoldkopper - såkaldt immunglobulin.

Et nyfødt barn af en mor, som ikke har haft skoldkopper (skal bekræftes med blodprøve), har øget risiko for at få skoldkopper, hvis moderen får udslæt eller udbrud af skoldkopper nær fødslen, eller barnet udsættes for smitte af skoldkopper indtil én uge efter fødsel. Risikoen for alvorlig sygdom er størst, hvis mor får udbrud af skoldkopper mellem fem dage før og to dage efter fødslen.

Hvorfor ikke vaccination?

Der er vaccine mod skoldkopper, men den indgår ikke i vaccinationsprogrammet i Danmark. Det skyldes, at der er flere uafklarede problemer med denne vaccine. Bl.a. uafklarede problemer vedrørende længde og grad af immunitet og derved mulige senkomplikationer, som der er større risiko for, når man får skoldkopper som voksen. Vaccinen er blevet givet i USA siden 1995 og nu også i flere europæiske lande som 2 doser ved henholdsvis 12-15 mdr. og 4-6 år. Vaccinen gives herhjemme til særlige risikogrupper, f.eks. børn efter 9 måneders alderen med anden alvorlig sygdom som leukæmi, børneleddegigt og nyresygdomme, og til børn som skal gennemgå transplantation.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Prognosen er god for de allerfleste. Sygdommen er normalt mild og går over af sig selv. Hos børn eller voksne med anden alvorlig sygdom kan skoldkopper give et alvorligt sygdomsforløb. Nyfødte børn af mødre, som har haft skoldkopper i løbet af den sidste måned før fødslen, får udslæt og i nogle tilfælde (ca. 10 %) alvorlig sygdom. Det alvorligste forløb forekommer, hvis moderen har fået udslæt i løbet af de sidste 7 dage før fødslen.

Er det muligt at få skoldkopper to gange? Svaret er ja, selv om det er sjældent. For de allerfleste giver én infektion livslang immunitet. At få skoldkopper to gange er mere almindeligt blandt personer med nedsat immunforsvar. En anden forklaring er, at det første (eller andet) tilfælde af skoldkopper ikke var (er) skoldkopper - altså at diagnosen var/er forkert.

Hos voksne kan viruset blive aktivt på ny og forårsage helvedesild (herpes zoster).

Hvordan undgår jeg at få eller forværre skoldkopper?

Man kan kun forhindre skoldkopper ved vaccination, se afsnittet ovenfor under "Hvorfor ikke vaccination?"

Illustrationer

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Jesper Andersen, ledende overlæge, ph.d., klinisk lektor, Børn- og ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital, Københavns Universitetshospital, Hillerød
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
  • Flemming Skovby, overlæge, professor, dr.med., Rigshospitalet
Link til Lægehåndbogen

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.