Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Hæmangiom

Tip en ven

Af: Tove Agner, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 26.02.2011

Hvad er et hæmangiom?

Hæmangiom

Et hæmangiom er en godartet tumor udgået fra cellerne i de små blodkar, og som ligner et jordbær. De ses på huden som rød-blå halvkugleformede tumorer. Undtagelsesvis kan de også forekomme i indre organer som lever, milt, lunger og bugspytkirtel.

Et hæmangiom er til stede fra fødslen (30%) eller bliver synlige i løbet af de første uger efter fødslen. Studier i andre lande viser, at 10-12% af hvide børn har hæmangiomer. Forekomsten er størst hos for tidligt fødte børn med fødselsvægt under 1 kg. Piger rammes noget oftere end drenge (3:1).

Hvad er årsagen?

Årsagen er ukendt.

Hvordan udvikler et hæmangiom sig?

Hæmangiom, tæt på

Et hæmangiom starter som en lille forandring i hudoverfladen. Derefter vokser det hurtigt det første halve leveår, nogle gange helt op til toårsalderen. Den hurtige vækst kan virke foruroligende og skræmmende, men hæmangiomer er altid godartede.

Væksten stopper oftest ved 6-måneders alderen og ved 1- 2-årsalderen begynder tilbagedannelsen af tumoren. Det tager fra 2 til 10 år før hæmangiomet er væk.

Hvordan behandles et hæmangiom?

Det bedste resultat opnås, hvis hæmangiomet tilbagedannes af sig selv, og det er sjældent at et hæmangiom behøver behandling. I de tilfælde behandling er påkrævet, drejer det sig om hæmangiomer, som påvirker livsvigtige funktioner, f.eks. hæmangiomer i øjenomgovelser, i luftveje, lever eller meget store hæmangiomer. I nogle tilfælde efterlader hæmangiomet generende ar eller misdannelser, som senere kan korrigeres med plastik-kirurgi.

Eventuel behandling omfatter forskellige mulige tabletbehandlinger (speciallæge-regi), eller evt. behandling med farvestoflaser.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Tilstanden debuterer i spædbarnsalderen og tilbagedannes af sig selv. Hastigheden på tilbagedannelsen varierer og kan ikke forudsiges.

De allerfleste hæmangiomer hos børn skaber ingen problemer. Undtagelsesvis kan et hæmangiom trykke på en anden struktur og skabe problemer med f.eks. synet, vejrtrækning eller hørelse. I 5-10% af tilfældene opstår sårdannelse i hæmangiomet. Store blødninger er sjældne og kan næste altid stoppes ved et fast tryk på hæmangiomet gennem længere tid.

Man regner med, at hæmangiomet er tilbagedannet hos 50% ved 5 år, 70% ved 7 år og 90% ved 9 år. Restmærker efter hæmangiomet findes hos ca. halvdelen - hyppigere jo senere hæmangiomet forsvinder. Hæmangiomer på læben, næsen eller øre kan medføre misdannelser, som kræver kirurgi.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Tove Agner, overlæge, dr. med., Dermatologisk-venerologisk afd., Bispebjerg Hospital
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim
  • Ingard Løge, spesialist allmennmedisin,
Link til Lægehåndbogen