Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Skoldkopper under graviditeten

Tip en ven

Af: Thomas Bergholt, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 14.03.2014

Fakta

  • Skoldkopper er en børnesygdom, som de fleste gravide har haft, og ved tvivl om man har haft sygdommen, kan det undersøges ved en blodprøve
  • Ved udsættelse for smitte af skoldkopper hos en gravid, der ikke har haft sygdommen, bør hun behandles med immunoglobulin
  • Ved udbrud af skoldkopper under graviditet kan det medføre spontan abort, fostermisdannelser og væksthæmning, og kvinden bør behandles på hospital, da hun kan udvikle alvorlig lungebetændelse

Skoldkopper skyldes en virusinfektion. De fleste har haft skoldkopper som børn, men 2-3 % af voksne har ikke haft sygdommen og er derfor modtagelige.

Særlig risiko for gravide

Skoldkopper, tidlig fasezoom

Skoldkopper kan hos gravide være en alvorlig sygdom, som kræver sygehusindlæggelse og i enkelte tilfælde intensiv behandling. Desuden kan infektionen i første halvdel af graviditeten i sjældne tilfælde (ca. 2 %) medføre alvorlige fosterskader.

Hvis den gravide ikke har haft skoldkopper, kan en blodprøve vise, om kvinden er modtagelig for infektionen. Blodprøven er vigtig, fordi ca. 80 % af dem, som mener, at de ikke har haft skoldkopper, alligevel har været smittet og derfor er beskyttet mod sygdommen.

Kan man blive vaccineret mod skoldkopper?

Er blodprøven negativ, er du ikke beskyttet mod skoldkopper. Tages blodprøven, før du bliver gravid, kan du vælge at blive vaccineret og dermed sikre dig fuld beskyttelse mod skoldkopper under en graviditet. Vaccinationen skal dog ske mindst tre måneder før graviditeten, idet det ikke er tilrådeligt at blive vaccineret under graviditeten. Alle gravide, som har fået et negativt resultat på en blodprøve for skoldkopper, bør efter fødslen - af hensyn til nye graviditeter - lade sig vaccinere mod skoldkopper.

En gravid, som ikke er beskyttet mod skoldkopper, og som er blevet udsat for smitte, kan beskyttes ved behandling med immunglobulin.

Animation om skoldkopperzoom 
Animation om skoldkopper

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Thomas Bergholt, klinisk forskningslektor, overlæge, phd, Gynækologisk Obstetrisk afdeling, Hillerød Hospital, Københavns Universitet
  • Rikke Nue Møller, Vicechefjordemoder, Center for føtalmedicin og ultralyd
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
  • Anja Pinborg, afdelingslæge, dr.med., Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet
Link til Lægehåndbogen

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.