Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Polyneuropati

Tip en ven

Af: Nanna Witting, speciallæge

Oprettet: 16.03.2010

Fakta

  • Polyneuropati betyder, at flere af de perifere nerver i kroppen (særligt i fødderne) ikke fungerer, som de skal. De leder nervesignaler dårligt
  • De første symptomer er ofte nedsat/ændret følesans i huden. Det kan for eksempel være en fornemmelse af at gå på vat eller en prikkende/sviende/brændende fornemmelse.
  • Tilstanden er ofte en følge af anden sygdom; alkoholoverforbrug, diabetes, stofskiftesygdom, B12
  • Hvis man behandler årsagen, vil udviklingen ofte ophøre
  • Desværre findes der ofte ikke nogen årsag, og symptomerne vil i de fleste tilfælde gradvist forværres

Hvad er polyneuropati?

Nervesystemet inddeles i centralnervesystemet - hjernen og rygmarven - og det perifere nervesystem. Sidstnævnte omfatter alle nerver, som forlader hjernen eller rygmarven og går ud i kroppen.

Nerverne inddeles også i forhold til hvilke nerveimpulser, de formidler. Motoriske nerver sender impulser til muskulatur og sener. Sensoriske nerver transporterer signaler om føleindtryk - smerte, berøring, tryk, temperatur, ledsans fra periferien til hjernen. Autonome nerver går fra og til kroppens indre organer. De spiller en vigtig rolle i reguleringen af organer som hjerte, lunger, fordøjelseskanal, kønsorganer og temperatur, sved med mere.

Polyneuropati betyder, at flere af de perifere nerver i kroppen (særligt i fødderne) ikke fungerer, som de skal. Det vil sige, at de leder nervesignaler dårligt. Tilstanden kaldes også perifer neuropati.

Perifere neuropatier inkluderer alle generelle sygdomstilstande i motoriske, sensoriske og autonome nerver, men udelukker sygdomme i enkeltnerver. Den dominerende polyneuropati er sensorisk polyneuropati, hvor symptomerne udvikler sig langsomt med følelsesløshed eller smerte i fødderne uden fremtrædende lammelser.

Et mindretal af patienterne med polyneuropati præsenterer sig på andre måder, for eksempel med en hurtig udvikling med tiltagende lammelser, føleforstyrrelser og balancebesvær.

Hvad er forekomsten af polyneuropati?

Forekomsten i befolkningen generelt er fundet at være 2-3%, men blandt personer over 55 år 8%. Disse tal inkluderer ikke skader på de perifere nerver.

Hvad er symptomerne på polyneuropati?

Sygdomsbilledet kan variere betydeligt. De første symptomer er ofte nedsat følesans i hud og led. Dette kan give følelsen af at have puder under fødderne, og usikker gang. Desuden oplever enkelte smertefuld prikken. Nedsat ledsans medfører besvær med at mærke hvilken stilling leddene er. Dette giver balancebesvær.

Senere kan der komme gradvist tiltagende kraftnedsættelse. Dobbeltsidig dropfod, det vil sige at man ikke kan bøje foden opad, er typisk. Lammelserne starter ofte længst nede i benene og medfører problemer med at gå på tæerne eller hælene. Tabet af følelsen i huden følger et strømpe- og handskemønster. Dvs. at tab af følelsen i fødderne vil have et strømpemønster, og tab af følelsen i hænderne svarer til det område, en handske dækker.

Hvad er årsagen til polyneuropati?

Der findes mange forskellige årsager til polyneuropati. Tilstanden er ofte en følge af anden sygdom, som blandt andet diabetes ( type 1 eller type 2), stofskiftesygdom ( hypothyreose), mangel på vitamin B12, kræftsygdom eller dennes behandling eller gigtsygdom ( leddegigt). Der findes også arvelige, kroniske polyneuropatier. De hyppigste årsager er diabetes fulgt af alkoholmisbrug. I takt med øgningen i forekomst af diabetes, forventes også en øgning i forekomsten af perifere neuropatier.

Hvordan stilles diagnosen polyneuropati?

Diagnosen stilles på grundlag af sygehistorie og beskrivelse af de typiske symptomer. Man tager rutinemæssigt forskellige blodprøver. En specialundersøgelse hos en neurolog og eventuelt neurofysiolog ( EMG og neurografi) kan bekræfte nervernes nedsatte funktion. Det kan være nødvendigt med supplerende undersøgelser for eksempel røntgenbillede af lungerne eller en såkaldt rygmarvsprøve ( lumbalpunktur). I sjældne tilfælde kan det komme på tale at tage en prøve (biopsi) af en nerve.

For at finde den udløsende årsag til polyneuropatien vil lægen blandt andet spørge om følgende:

  • Har du haft nogen forudgående eller samtidige andre gener? Har du diabetes?
  • Har du haft infektionssygdom for nylig?
  • Har du fået ny medicin på det sidste?
  • Har du været udsat for giftstoffer som alkohol, tungmetaller, organiske løsningsmidler, kemoterapi?
  • Forekommer der lignende gener hos andre familiemedlemmer?
  • Hvor længe har tilstanden varet, og hvordan har forløbet været?

Hvordan behandles polyneuropati?

Målet med behandlingen er at forhindre, at nerveskaderne bliver større. Hvis en anden sygdom er årsag til polyneuropatien, f.eks. diabetes, er det vigtigt at behandle denne grundsygdom bedst muligt. Hvis alkoholmisbrug ligger til grund for tilstanden, skal alkohol undgås, hvis sygdomsudviklingen skal standses. I disse tilfælde vil også tilførsel af B-vitaminer kunne hjælpe. Et minimalt alkoholindtag tilrådes alle med polyneuropati uanset årsagen.

Fysisk træning er godt for funktionsniveauet, men det påvirker formentlig ikke selve sygdommen.

Kroniske smerter kan være et problem. Forskellige typer medicin kan bruges. For eksempel antidepressiva og antiepileptika samt morfinlignende præparater.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Hvis man ikke får behandlet årsagen til polyneuropatien, vil sygdommen ofte gradvist forværres. Hvis årsagen eller sygdommen bliver behandlet, vil udviklingen ofte standse. Efter nogle uger eller måneder kan nogle mærke en langsom bedring af tilstanden. Er en nervetråd død, skal den vokse ud helt fra rygmarven. En nervetråd vokser dårligt hos voksne og ganske langsomt med 1-2 mm i døgnet. Ofte vil nervetråden ikke finde den rigtige vej tilbage, hvor den var. Har man derfor haft en svær påvirkning af nerverne, vil der ofte være en nedsat funktion tilbage selv efter bedst mulig genoptræning.

Vil du vide mere?

Animationer

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Nanna Witting, afdelingslæge, ph.d., Neurologisk Klinik, Rigshopspitalet
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim
  • Ingard Løge, spesialist allmennmedisin,
Link til Lægehåndbogen