Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Hjernerystelse, senfølger

Tip en ven

Af: Christina Rostrup Kruuse, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 06.03.2015

Fakta

  • Senfølger ses hos en mindre del af dem, som får en hovedskade. Ofte, men ikke altid, er der sammenhæng mellem sværhedsgrad af skaden (traumet) og senfølgerne. Andre sygdomme kan også spille ind
  • Symptomerne kan være kronisk hovedpine, kroniske nakkesmerter, træthed, koncentrationsproblemer og svimmelhed
  • Det kan være vanskeligt at behandle senfølger. Nyeste forskning viser, at en tværfaglig indsats er nødvendig, for at den skadeslidte person kan vende tilbage til sit tidligere liv og arbejde. Det kan være nødvendigt at behandle med forebyggende smertestillende

Hvad er postcommotiosyndrom?

Postcommotiosyndrom kan komme efter en hjernerystelse eller hjerneskade, som følge af et direkte eller indirekte slag mod hovedet. Post betyder efter, commotio betyder hjernerystelse, og syndrom indebærer, at der er flere forskellige symptomer. Man kan få hovedpine, svimmelhed, psykiatriske symptomer og forstyrrelser af koncentration og hukommelse

Postcommotiosyndromet er hyppigst efter en relativ let hovedskade. Syndromet kan dog også optræde efter moderate og alvorlige hjerneskader, samt efter en  nakkeskade.

De allerfleste som får postcommotiosyndrom, har haft en hjernerystelse, som er en mild form for hjerneskade. En hjernerystelse forårsager en forbigående ændring i hjernens funktion.

Hvor hyppig er postcommotiosyndrom?

Omkring 30-80 % har en eller flere af ovennævnte symptomer i de første dage til uger efter uheldet. Langt de fleste bliver helt raske i løbet af højst 3 måneder.

Hvorfor får man postcommotiosyndrom?

Hos nogle få, op til 25 % af dem med symptomer fra start, varer symptomerne længere end 3 måneder. Man kender ikke den præcise årsag til dette. Der er formentlig både egentlige kropslige årsager såsom overfølsomhed i nervesystemet. Også forhold som bekymring, chok, depression, stress, erstatningssag og lignende ser ud til at have betydning.

Hvad er symptomerne på postcommotiosyndrom?

Symptomerne er vage og almindelige også hos mennesker, der ikke har haft hovedskade. De mest fremtrædende gener er hovedpine, svimmelhed, udmattelse, irritabilitet, angst, søvnforstyrrelse, koncentrationsproblemer, øget glemsomhed og øget følsomhed for støj. Forekomsten af hvert af disse symptomer varierer, men er omkring 50-80 %.

Blandt mennesker henvist til en hovedpineklinik havde halvdelen problemer med koncentration og hukommelse. En fjerdedel havde psykologiske problemer.

Hovedpine

Hovedpine forekommer hos 25-80% efter en mild hjerneskade. Paradoksalt nok er forekomst og varighed højere efter en mild hjerneskade sammenlignet med efter en alvorlig skade. Mange har haft hovedpine også forud for hovedskaden. Hovedpinen kan ligne både spændingshovedpine (hyppigst) og migræne.

Svimmelhed

Ca. halvdelen har svimmelhed efter en mild hovedskade. Svimmelheden er ofte uspecifik. Hvis man har betydelig svimmelhed, kan der være skade på hjernens balanceorgan.

Psykologiske og kognitive symptomer

Over halvdelen oplever personlighedsændring, irritabilitet, angst og depression efter mild hjerneskade. Man oplever støj som meget ubehageligt, tåler ikke stærke følelsesmæssige belastninger eller større samlinger af folk. Man tåler også mindre alkohol.

15-20 % udvikler symptomer forenelig med psykiatrisk sygdom. Det vil typisk være i form af akut stress eller posttraumatisk stressforstyrrelse såvel som angst, panikforstyrrelse og depression.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Kronisk hovedpine, koncentrationsproblemer og svimmelhed. Hvis der tilkommer lammelser, talebesvær eller synsforstyrrelser, skal man ses straks af en læge.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles i de fleste tilfælde på grundlag af sygehistorien. Lægen vil desuden vurdere, om der er tegn på hjerneskade. Behovet for yderligere undersøgelser vurderes individuelt.

Neuropsykologisk tests kan være nyttige, hvis man har udtalt koncentrations-/hukommelsesbesvær eller psykologiske gener. Hvis man har fremtrædende psykiatriske symptomer, skal man vurderes af en psykiater.

Hvilke behandling er der?

Behandlingen er individuel i forhold til den enkelte persons problemer. Den vigtigste behandling er at informere om, at de fleste bliver helt raske i løbet af nogle få måneder.

Der findes ingen specifik behandling, som kan forebygge eller behandle postcommotiosyndrom. Behandlingen bliver derfor rettet mod symptomerne. Tilfælde som varer i mange måneder og år kræver specialiseret behandling. I nogle kommuner er oprettet centre, der varetager langtidsbehandling af personer med hjerneskade.

Godartet tilstand

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er en godartet tilstand, som oftest går over af sig selv. Man kan se i undersøgelser, at hvis personen ved det, er chancen for bedring større.

Medicinsk behandling

En del af årsagen til langvarig hovedpine efter hovedskade kan være, at nervesystemet er blevet overfølsomt. Det kan man ofte dæmpe med medicinen amitriptylin. Det er medicin, der oprindeligt blev fremstillet til at behandle depression. Det har dog vist sig, at det er virksomt i mindre doser ved kroniske nervesmerter. Det er bedst at tage denne medicin til natten, da det kan være sløvende. På den måde virker det også på søvnbesvær. Ofte hjælper det også samtidigt på svimmelhed og tristhed/irritabilitet.

Almindelige hovedpinepiller skal bruges med varsomhed. Det skyldes, at risikoen for hovedpine udløst af medicinoverforbrug er høj.

Anden behandling

Der findes ikke videnskabelig dokumentation for, at en bestemt behandling af psykologiske og koncentrations-/hukommelsesbesvær har effekt. Brug af adfærdsbehandling (kognitive metoder) efter milde hovedskader er omstridt.

Hvis man har udtalte psykiske symptomer, kan støttende psykoterapi, samt brug af antidepressiv eller angstdæmpende medicin, være til nytte. Det er formentlig vigtigt "at holde sig i gang".

Hvordan er langtidsudsigterne?

For de fleste er symptomer og ubehag mest fremtrædende de første 7-10 dage. Efter 1 måned er symptomerne bedret og i mange tilfælde borte. De allerfleste er raske efter 3 måneder. Forsinket bedring kan skyldes overforbrug af smertestillende medicin.

En mindre del, 10-15 %, har symptomer som vedvarer et år eller længere. Muligvis er dette et for højt tal. Forskningen har ikke kunnet afdække, hvilke risikofaktorer der disponerer for denne tilstand.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Christina Rostrup Kruuse, overlæge, ph.d., klinisk lektor, Neurologisk afdeling, Herlev Hospital
  • John Sahl Andersen, alm. prakt. læge, lektor, ph.d.,
  • Nanna Witting, afdelingslæge, ph.d., Neurologisk Klinik, Rigshospitalet
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
Link til Lægehåndbogen

Korte filmklip om sygdomme i hjerne og nerver.

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.