Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Parkinsons sygdom, oversigt

Tip en ven

Af: Michael B. Russell, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 22.04.2015

Fakta

  • Parkinsons sygdom forekommer hos 1 % af befolkningen
  • Sygdommen er særlig hyppig hos ældre over 70 år
  • Parkinsons sygdom udvikles langsomt over år
  • Det starter ofte med rysten (tremor) i en hånd. Efterhånden kommer der nedsatte bevægelser (hypokinesi) og stivhed i musklerne (rigiditet). Efter nogle år får man ofte dårlig balance (postural instabilitet)
  • Parkinsons sygdom kan behandles med medicin, som lindrer symptomerne

Hvad er Parkinsons sygdom?

Parkinsons sygdom udvikles på grund af en gradvis ødelæggelse af hjerneceller i substantia nigra - et lille og afgrænset område dybt i hjernen. Ødelæggelsen går særlig ud over de celler, som udskiller signalstoffet dopamin. Mangel på dopamin giver langsomme og træge bevægelser, stivhed i arme og ben, og rysten i hvile. Denne rysten rammer i særlig grad hænderne.

I starten er symptomerne uklare. De optræder ofte først i den ene halvdel af kroppen, for derefter at sprede sig til den anden side. Sygdommen starter ofte med rysten (tremor), og efterhånden kommer der nedsatte bevægelser (hypokinesi) og stivhed i musklerne (rigiditet). Efter nogle år kommer der ofte dårlig balance (postural instabilitet).

Alle bevægelser vil også med tiden blive langsommere. Det vil være svært at begynde en bevægelse, eksempelvis at begynde at gå. Rysten er særligt fremtrædende i hvile, og forværres ved psykiske belastninger. Gangen hos en person med Parkinsons sygdom bliver efterhånden med fremoverbøjet krop og småtrippende skridt uden medsving af arme og med usikker balance. 

Stemmen bliver ofte svagere og talen mere monoton. Ansigtet får mindre mimik, så det kan virke udtryksløst. Man får psykiske symptomer som glemsomhed, passivitet og depression. Mange får også søvnproblemer. Andre symptomer kan være smerter i store led, forstoppelse, besvær med afføring og vandladning og generende sved.

Hvor hyppig er Parkinsons sygdom?

1 % af befolkningen i aldersgruppen 60-70 år udvikler Parkinsons sygdom. Forekomsten er hyppigst hos personer over 70 år. Parkinsons sygdom kan i sjældne tilfælde være arvelig og ses så hos personer helt ned i 20 års alderen. Sygdommen er lige hyppig hos mænd og kvinder. 

Hvorfor får man Parkinsons sygdom?

Årsagen til Parkinsons sygdom er i de fleste tilfælde ukendt. Arv spiller formentlig en rolle særlig i de tilfælde, hvor sygdommen er opstået tidligt. I nogle tilfælde opstår sygdommen efter virusinfektioner i hjernen. Forskellige typer forgiftninger har også medført udvikling af Parkinsons sygdom. Medicin af typen neuroleptika, som bruges ved behandling af nogle psykiske lidelser, kan også give Parkinsonlignende symptomer. 

Animation om parkinsons sygdom
Animation om Parkinsons sygdom

Hvad er symptomerne på Parkinsons sygdom?

Diagnosen stilles først og fremmest på baggrund af de karakteristiske symptomer, og fund ved lægeundersøgelse. 

  1. Rysten (tremor). Typisk er en langsom rysten af hånden, mest udtalt i hvile. Hastigheden af rystelserne er 4-6 gange per sekund 
  2. Nedsatte bevægelser (hypokinesi), ansigtet har mindre mimik, og skridtlængden aftager  
  3. Stivhed i muskler (rigiditet), som ofte mest tydeligt i arme og hænder
  4. Senere i forløbet kommer der ofte balanceproblemer (postural instabilitet), og man får tendens til at falde

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Symptomerne i begyndelsen af Parkinsons sygdom kommer og går. Det er derfor vanskeligt at stille diagnosen, når symptomerne optræder første gang. Senere i forløbet vil der ofte være rysten, nedsatte bevægelser og stivhed i muskler. Efter nogle år får man ofte balanceproblemer.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles på baggrund af de karakteristiske symptomer nævnt ovenfor. I de tidlige stadier af sygdommen kan diagnosen være vanskelig. Efterhånden som den udvikler sig, kan diagnosen stilles med større sikkerhed på baggrund af sygehistorie og lægeundersøgelse (neurologisk undersøgelse).

Ingen blodprøver eller andre undersøgelser er nødvendige, når diagnosen Parkinsons sygdom skal stilles. Det kan dog nogle gange være nødvendig med supplerende undersøgelser. Det sker for at udelukke andre sygdomme, som kan have symptomer som ligner Parkinsons sygdom. 

Hvilken behandling er der?

Hensigten med behandlingen er at lindre symptomerne og bremse sygdomsudviklingen af Parkinsons sygdom. Der findes ingen medicinsk behandling, der kan helbrede Parkinsons sygdom. Det er vigtigt, at man er fysisk aktiv. Fysioterapi er gratis og anbefales til alle med fremskreden Parkinsons sygdom.

Behandling med medicin starter, når symptomerne begrænser ens funktion og livskvalitet. Den medicin som benyttes virker ved at øge signalstoffet dopamin i substantia nigra. Der findes flere typer medicin mod Parkinsons sygdom. De virker lidt forskelligt, ligesom bivirkningerne er forskellige. Hvilken medicin som vælges afhænger af alder og symptomer. 

Kirurgi med implantation af elektroder dybt i hjernen i nucleus subthalamicus kan være nødvendig ved særlig udtalte og invaliderende Parkinsongener, når den medicinske behandling ikke længere giver den ønskede effekt eller ikke tåles.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Sygdommen opstår oftest efter 60 årsalderen, og forværres gradvist over år. Svingninger i funktionsniveau er specielt almindeligt efter nogle år med medicinsk behandling, hvor der kan være on-off-fænomener. "On" opstår kort tid efter, man har indtaget medicinen, hvor man har god bevægelig. Senere bliver det afløst af "off" kort før næste medicinindtagelse, hvor bevægeligheden er ophævet, eller man har svært nedsat bevægelighed.

Ved overdosering af den medicin som bruges i behandlingen, kan patienten opleve ufrivillige bevægelser (hyperkinesier). Nogle får psykiske bivirkninger af Parkinsonmedicinen. Parkinsons sygdom kan dog også i sig selv give psykiske symptomer.

Over tid udvikler mange demens, dvs. hukommelsessvækkelse. I følge et studie var forekomst af demens hos Parkinsonpatienter over 70 år 40 % hos mænd og 25 % hos kvinder 5 år efter, at Parkinson-diagnosen var stillet. Efter 10 år var forekomst af demens 62 % hos mænd og 45 % hos kvinder.

Sygdommens indvirkning på dagliglivet

I de første år med sygdommen er forløbet meget varierende. Mange vil dog kunne leve et stort set normalt liv. Efterhånden vil de fleste få funktionsnedsættelse som påvirker livet.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre Parkinsons sygdom?

Man kender ikke årsagen til Parkinsons sygdom. Der er derfor intet, man kan gøre for at forebygge Parkinsons sygdom. Har man sygdommen, er det vigtig at holde sig aktiv både fysisk og mentalt. Desuden er det vigtig at tage medicinen som aftalt med lægen. På den måde får man den bedst mulige lindrende effekt af medicinen. 

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Michael B. Russell, overlæge, prof., dr. med., Neurologisk afd., Akershus Universitetssygehus, Oslo
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
  • Nanna Witting, afdelingslæge, ph.d., Neurologisk Klinik, Rigshospitalet
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
Link til Lægehåndbogen

Korte filmklip om sygdomme i hjerne og nerver.

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.