Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Parkinsons sygdom, oversigt

Tip en ven

Af: Nanna Witting, speciallæge

Oprettet: 25.05.2010

Hvad er Parkinsons sygdom?

Parkinsons sygdom udvikles på grund af en gradvis ødelæggelse af hjerneceller i et lille og afgrænset område i hjernen. Ødelæggelsen går særlig ud over de celler, som udskiller stoffet dopamin. Mangel på dette stof giver langsomme og træge bevægelser, stivhed i arme og ben, og rysten i hvile. Denne rysten rammer i særlig grad hænderne.

I starten er symptomerne uklare. De optræder ofte først i den ene halvdel af kroppen, for derefter at sprede sig til den anden side. Sygdommen starter ofte med rysten, og efterhånden stivhed i kroppen eller dårlig balance.

Alle bevægelser vil også med tiden blive langsommere, og det vil være svært at begynde bevægelser. Rysten er særligt fremtrædende i hvile, og forværres ved psykiske belastninger. Gangen hos en person med Parkinsons sygdom bliver efterhånden fremoverbøjet og trippende, og balancen er usikker. Det er også typisk, at man bevæger armene mindre, når man går.

Stemmen vil kunne blive svagere, talen mere monoton, og ansigtet kan være udtryksløst. Psykiske symptomer som glemsomhed, passivitet og depression er hyppige, og mange oplever også søvnproblemer. Andre symptomer kan være smerter i store led, fedtet og skællende hud, forstoppelse, besvær med urintømning og generende sved.

Forekomst

1% af befolkningen i aldersgruppen 60-70 år udvikler Parkinson. Forekomsten er hyppigst hos personer over 70 år, men sygdommen kan i sjældne tilfælde ses helt ned i 20 års alderen. Der er ingen væsentlig forskel i fordelingen mellem kønnene. Hos yngre er det meget hyppigere, at sygdommen er arvelig.

Hvad er årsagen til Parkinsons sygdom?

Årsagen er i de fleste tilfælde ikke klarlagt, men man antager alligevel, at arv spiller en rolle. I nogle tilfælde opstår sygdommen efter virusinfektioner i hjernen, forskellige typer forgiftninger har også medført udvikling af Parkinsonisme. Herudover kan psykiatriske patienter, som bruger såkaldte neuroleptika, få parkinsonisme som bivirkninger af medicinen.

Animation om parkinsons sygdom
Animation om parkinsons sygdom

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles på baggrund af de karakteristiske symptomer. I de tidlige stadier af sygdommen kan diagnosen være vanskelig. Efterhånden som den udvikler sig, kan diagnosen stilles med større sikkerhed. Dette gør man ved en undersøgelse, hvor lægen undersøger for de typiske symptomer og for symptomer, der kan pege væk fra diagnosen.

Ingen blodprøver eller andre undersøgelser er nødvendige, når diagnosen skal stilles, men kan hjælpe til afkræfte andre diagnoser, hvis der skulle være tvivl.

Hvordan behandles Parkinsons sygdom?

Hensigten med behandlingen er at bremse sygdomsudviklingen og lindre symptomerne. Der findes ingen kendt behandling, der kan helbrede tilstanden. En type medicin (Mao-B-hæmmere) mener man kan påvirke sygdomsudviklingen. Det er dog usikkert, hvor meget det betyder for den enkeltes dagligdag. Det er vigtigt, at man forsøger at holde sig i fysisk aktivitet, da dette hjælper mod generne. Fysioterapi er gratis og anbefales til alle med Parkinsons sygdom.

Behandling med medicin kan hjælpe i nogle år. Det er almindeligt at starte med medicin, når symptomerne begrænser ens funktion og livskvalitet. Den medicin som benyttes virker ved at øge signalstoffet dopamin i hjernen. Der findes flere typer medicin med forskellig virkning og forskellige bivirkninger. Hvilken medicin som vælges i det enkelte tilfælde beror på en diskussion mellem patienten og lægen.

Kirurgi kan i enkelte tilfælde være nødvendigt ved særlig udtalte og invaliderende gener, når behandling med medicin ikke længere giver den ønskede effekt eller ikke tåles.

Hvordan forløber tilstanden?

Sygdommen opstår oftest efter 60 årsalderen, og forværring sker som regel i løbet af få år. Men forløbet varierer, og kan hos nogle gange være langsommere. Svingninger i funktionsniveau er specielt almindeligt efter nogle år med tabletbehandling. Det er også almindeligt med såkaldte on-off-fænomener. Det vil sige, at symptomerne varierer brat fra god og bevægelig ("on"), til stiv og parkinsonistisk ("off").

Ved overdosering af den medicin som bruges i behandlingen, kan patienten opleve ufrivillige bevægelser. Nogle kan også få psykiske bivirkninger på grund af den medicinske behandling, eller som en følge af selve sygdommen.

Over tid udvikler mange demens. I følge et studie var forekomst af demens hos patienter over 70 år 40% hos mænd og 25% hos kvinder 5 år efter, at Parkinson-diagnosen var stillet. Efter 10 år var forekomst af demens 62% hos mænd og 45% hos kvinder.

Sygdommens indvirkning på dagliglivet

I de første år med sygdommen er forløbet meget varierende. Mange vil dog kunne leve med en lille indvirkning på aktivitet og livsførelse. Efterhånden vil de fleste mere eller mindre acceptere og leve med funktionsnedsættelse.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Nanna Witting, afdelingslæge, ph.d., Neurologisk Klinik, Rigshopspitalet
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim
  • Ingard Løge, spesialist allmennmedisin,
Link til Lægehåndbogen