Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Rygmarvsskade

Tip en ven

Af: Michael B. Russell, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 24.04.2015

Fakta

  • Rygmarvsskader ses i forbindelse med alvorlige trafikulykker eller udspring på lavt vand
  • Symptomerne er mere udtalte, jo højre oppe i ryggen skaden sker. Således vil en skade nederst i brystryggen/øverst i lænderyggen give lammelse i ben, medens en skade i halsen kan give lammelse i både arme og ben
  • Derudover mistes følesansen samt kontrol af urin, afføring og seksual funktion

Rygmarven

Ryggen består af ryghvirvler, som sammen danner rygsøjlen. Rygsøjlen består af 7 nakkehvirvler, 12 brysthvirvler, 5 lændehvirvler, korsbenet og halebenet. Se tegning af rygsøjlen. Inde i rygsøjlen er der et hulrum, spinalkanalen, som indeholder rygmarven omgivet af cerebrospinalvæske og beskyttende hinder. Fra rygmarven afgår der parvis nerverødder mellem to ryghvirvler, en højre og en venstre. Hver nerve forsyner et afgrænset område af kroppen med to sæt nerver: Følenerver også kaldet sensoriske nerver, som fører besked ind til centralnervesystemet om følesans, smerter, temperatur, stillingssans med mere og motoriske nerver, som giver signaler til muskler og sener. Mellem hver af hvirvlerne ligger der en diskus, som er en bruskskive, der fungerer som en stødpude. 

I forbindelse med alvorlige uheld kan ryggen skades, så rygmarven bliver klemt. Dette kan føre til, at rygmarven nedenfor skaden mister forbindelsen med resten af centralnervesystemet, tværsnitsskade. Det betyder i værste fald, at man bliver lam fra skadestedet og ned, mister følesansen i samme område, og at man mister kontrollen over urin, afføring og seksualfunktioner.

Jo højere oppe i rygmarven skaden sker, jo mere omfattende er skaderne og lammelserne. Ved skader i nakken vil også armene kunne være lammet. Skader i den øverste del af nakken kan forårsage død.

Rygmarvsskader ses oftest blandt unge mennesker og hyppigst blandt mænd. De er som regel resultat af trafikulykker, faldulykker eller udspring på lavt vand. Rygmarvsskader kan også ses i forbindelse med andre sygdomme, eksempelvis betændelsesforandringer, slidforandringer eller kræft.

Sygehistorie og fund

Baggrunden for en rygmarvsskade er som regel et uheld. Ofte er den tilskadekomne alvorlig skadet og bevidstløs, så det ikke er muligt at tale med vedkommende. Andre gange er vedkommende vågen og mærker, at følelsen i nedre del af kroppen er borte, og det ikke er muligt at bevæge eksempelvis benene.

Ved undersøgelse finder man, at den skadede er uden kraft i underkroppen, eventuelt også i armene, hvis skaden sidder højt i nakken. Ofte er blodtrykket lavt, og pulsen langsom.

Hvordan håndterer man den skadede person?

På skadestedet skal der udvises den største forsigtighed for at undgå, at skaden forværres. Man skal ikke løfte, dreje eller få den skadede til at sidde op. Alle bevægelser i nakke og ryg skal undgås. Bøj ikke den skadede fremover. Man skal altid sørge for bedst mulig stabilitet, når man løfter og drejer den skadede. Flere personer bør deltage i manøvreringen af den skadede, så der ikke opstår bevægelser af skaden i ryggen. Stiv nakkekrave skal bruges under transport i forbindelse med undersøgelser på røntgenafdelingen ved mistanke om nakkeskade. Man sikrer stabiliteten ved at støtte patienten med sandsække. Bevidstløse ved ulykker bør behandles, som om de har rygmarvsskade.

Man skal sikre, at den skadede trækker vejret, og at puls og blodtryk er i orden. Andre skader behandles, eller der tages hensyn dertil.

Hvad er konsekvenserne af en tværsnitsskade?

Når den akutte fase er overstået, den skadede er stabiliseret og indlagt på sygehus, vil man kortlægge omfanget af skaden. Ved tværsnitslæsioner er forbindelsen til nedre del af rygmarven afbrudt. Symptomer og fund er følgende

  • Lammelser og med tiden spasticitet, det vil sige stramninger/krampe i muskulaturen samt eventuelt kontrakturer, det vil sige stramning i leddene, hvis det ikke forebygges ved hyppige passive bevægelser af muskler og led
  • Bortfald af følesans, med øget risiko for udvikling af tryksår og liggesår
  • Vejrtrækningsbesvær, hvis skaden sidder i øvre del af ryggen og nakken
  • Vandladningsgener, man mister kontrollen over vandladningen, og der er på sigt risiko for urinvejsinfektioner og nyreskade
  • Tarmtømningsproblemer. Kontrollen over afføringen mistes, og man kan få problemer med forstoppelse
  • Seksualfunktionen skades
  • Som følge af den fysiske inaktivitet kan der opstå stofskifteændringer
  • Inaktivitet fører også til afkalkning af skelettet, med øget risikoen for knoglebrud
  • Blodtryksændringer, blodtrykket kan både blive for lavt og for højt.
  • Blodprop. Fordi den skadede ofte er inaktiv, er der øget risiko for blodprop i læggen
  • Øget svedtendens. Fordi temperaturregulationen er skadet, kan det føre til ukontrolleret sved

Hvordan behandles en rygmarvsskade?

Behandlingen af den skadede starter umiddelbart. Det er en omfattende opgave, hvor mange fagpersoner er involveret. Behandlingen kan inddeles i følgende faser:

  • Akutbehandling på skadestedet
  • Akutbehandling på sygehuset
  • Tidlig rehabilitering
  • Fuld rehabilitering
  • Udskrivning
  • Opfølgning

Behandlingen foregår over lang tid. Målet er, at den skadede bliver mest mulig selvhjulpen.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Er en tværssnitsskade først opstået, er det vigtig at tage vare på sig selv og få den fornødne hjælp, således at komplikationer til rygmarvsskaden forbygges bedst muligt.

Vil du vide mere?

  • RYK - Rygmarvsskadede i Danmark, Dansk Handicap Forbund
  • P T U - Landforeningen af polio-, trafik- og ulykkesskadede

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Michael B. Russell, overlæge, prof., dr. med., Neurologisk afd., Akershus Universitetssygehus, Oslo
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
  • Nanna Witting, afdelingslæge, ph.d., Neurologisk Klinik, Rigshospitalet
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
Link til Lægehåndbogen

Korte filmklip om sygdomme i hjerne og nerver.

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.